"Dette spørgsmål kan imidlertid kun besvares tilfredsstillende under to forudsætninger. Den første er, at vi finder ud af, hvad Jesus virkelig var for en skikkelse. Den anden forudsætning er, at vi derefter sammenligner den således nærmere bestemte Jesus med skikkelser, der ligner ham, først og fremmest i hans egen jødiske samtid."
Nu var Jesus ikke en "skikkelse" men derimod en levende PERSON og dermed er forudsætningerne for dit spørgsmål allerede afsporet!
Hvis spørgsmålet havde været hvilken person Jesus var og hvordan han adskilte sig fra andre personer i samtiden og på hvilke punkter han lignede andre personer i hans jødiske samtid, så havde der været mening i spørgsmålet!
Alene det, at Jesus bliver omtalt som en skikkelse, er udtryk for at forsøge at fratage ham hans personlighed og fremstille ham som en skygge som man ikke behøver tage helt alvorlig!
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen KRONIK: Hvor original var den historiske Jesus i grunden? til din ven.
KRONIK: Hvor original var den historiske Jesus i grunden?
Hvis vi kigger på Jesus som et menneske, en galilæisk jøde, der levede i det første århundredes romerskbesatte Palæstina, giver det god mening at stille spørgsmålet om Jesu originalitet, skriver dagens kronikør
- Heine Pedersen/Scanpix Denmark
Hvis vi kigger på Jesus som et menneske, en galilæisk jøde, der levede i det første århundredes romerskbesatte Palæstina, giver det god mening at stille spørgsmålet om Jesu originalitet, skriver dagens kronikør Per Bilde
HVOR ORIGINAL var den historiske Jesus? Er dette spørgsmål overraskende? Det er i alt fald sjældent blevet stillet, først og fremmest fordi vi i den kristne verden har en tradition for, at Jesus som ”Guds søn” ikke kan sammenlignes med mennesker.
LÆS OGSÅ: Den historiske Jesus lever endnu
Den indstilling bestyrkes af det faktum, at vi i Danmark i modsætning til mange andre lande ikke har nogen stor tradition for at tale og skrive om den ”historiske” Jesus, altså det menneske, som formodentlig levede i det romerskbesatte jødiske Palæstina i de første årtier af det første århundrede. Derfor er Jesus for mange af os ikke et menneske, der kan sammenlignes med andre mennesker, og derfor kan man ikke spørge, om Jesus var original, eller om der overhovedet var noget som helst originalt ved hans virksomhed.
I udlandet har man derimod længe været fortrolig med udforskningen af den historiske Jesus. Dér er Jesus blevet bestemt som en særpræget helbreder og undergører, som en stor morallærer eller som en ”eskatologisk” jødisk profet, altså en endetidsprofet, der udråbte det budskab, at den af jøderne ventede genrejsning af det jødiske folk, som af mange jøder blev identificeret med det kommende ”gudsrige”, nu var nær, ja, at det stod for døren netop nu og kunne blive til virkelighed når som helst.
Annonce
Opfatter og tolker vi på denne måde Jesus som et menneske, en galilæisk jøde, der levede i det første århundredes romerskbesatte Palæstina, giver det således god mening at stille spørgsmålet om Jesu originalitet.
LÆS OGSÅ: Den historiske Jesus lever endnu
Den indstilling bestyrkes af det faktum, at vi i Danmark i modsætning til mange andre lande ikke har nogen stor tradition for at tale og skrive om den ”historiske” Jesus, altså det menneske, som formodentlig levede i det romerskbesatte jødiske Palæstina i de første årtier af det første århundrede. Derfor er Jesus for mange af os ikke et menneske, der kan sammenlignes med andre mennesker, og derfor kan man ikke spørge, om Jesus var original, eller om der overhovedet var noget som helst originalt ved hans virksomhed.
I udlandet har man derimod længe været fortrolig med udforskningen af den historiske Jesus. Dér er Jesus blevet bestemt som en særpræget helbreder og undergører, som en stor morallærer eller som en ”eskatologisk” jødisk profet, altså en endetidsprofet, der udråbte det budskab, at den af jøderne ventede genrejsning af det jødiske folk, som af mange jøder blev identificeret med det kommende ”gudsrige”, nu var nær, ja, at det stod for døren netop nu og kunne blive til virkelighed når som helst.
Dette spørgsmål kan imidlertid kun besvares tilfredsstillende under to forudsætninger. Den første er, at vi finder ud af, hvad Jesus virkelig var for en skikkelse. Den anden forudsætning er, at vi derefter sammenligner den således nærmere bestemte Jesus med skikkelser, der ligner ham, først og fremmest i hans egen jødiske samtid.
DET ER LIGE PRÆCIS den opgave, som jeg har sat mig for at løse i en ny bog, som med titlen ”Hvor original var Jesus?” udkommer på forlaget Anis i dag. Det vigtigste bidrag til Jesus-forskningen i denne bog er den hidtil mest omfattende sammenligning mellem den historiske Jesus og skikkelser, der ligner ham, for eksempel Retfærdighedens Lærer i Dødehavsskrifterne, Johannes Døber og Simon Bar Kokhba, som anførte det sidste store jødiske oprør mod Rom i år 132-135.
Traditionel kristendom bestemmer den historiske Jesus som et guddommeligt menneske. Han blev af den eneste sande, ”himmelske” Gud sendt til mennesker i denne verden med det formål – i kraft af sin stedfortrædende lidelse og død – at præstere en ”soning” af menneskers selvforskyldte ”synder” for dermed at skaffe en ”frelse” til veje for de mennesker, der tror på denne Jesus.
I det 19. århundrede trængte en historisk forståelse af Jesus frem, også blandt kristne teologer. De tolkede Jesus som den store humane fornyer, som gav en moralsk tolkning af traditionel (jødisk) religion og dermed løftede hele menneskeheden op på et nyt og højere etisk stade.
Efterhånden kom det dog for mange forskere til at stå klart, at også denne tolkning af den historiske Jesus var forkert, fordi den på en uhistorisk måde gjorde Jesus til en oplyst moderne europæer. Det var især den tyske forsker Albert Schweitzer, som påviste denne forfejlede modernisering af Jesus. Kort fortalt viste Schweitzer, at næsten alle rekonstruktioner af den historiske Jesus i det 19. århundrede ikke stemte med Jesu historiske kontekst i det første århundredes jødiske Palæstina, men snarere var spejlbilleder af forskerens egne, moderne idealer.
I stedet argumenterede Schweitzer for, at Jesus som historisk person måtte forstås som en eskatologisk profet, der proklamerede, at det af det jødiske folk så længe ventede gudsrige nu var ved at bryde frem. Med denne bestemmelse blev det for første gang muligt at sammenligne Jesus med skikkelser af samme type, som vi kender fra den samtidige jødiske historieskriver Josefus (37- cirka 100) og fra de i 1947 opdagede Dødehavstekster.
I løbet af de seneste 20-30 år er det på dette grundlag blevet mere almindeligt i Jesus-forskningen at tolke den historiske Jesus som en sådan jødisk eskatologisk profet, som ikke havde til hensigt at grundlægge en ny, ”kristen” religion, men at bidrage til at genrejse det jødiske folk til den magt og herlighed, som det havde i fordums tid under de jødiske sagnkonger David og Salomon.
I henseende til dette mål ligner Jesus andre jødiske eskatologiske profetiske og messianske figurer som Retfærdighedens Lærer, Judas Galilæer (som rejste et oprør mod Rom i år 6 efter vor tidsregnings begyndelse), Johannes Døber og Simon Bar Kokhba. Ligesom dem tolkede Jesus de hellige jødiske skrifter på en aktualiserende, billedlig og eskatologisk måde. Ligesom dem proklamerede Jesus, at den jødiske guds eskatologiske indgriben og dom var umiddelbart forestående, og at hans messianske rige nu stod foran sin magtfulde virkeliggørelse.
Der er dog også bemærkelsesværdige forskelle mellem Jesus og flere af disse figurer, og det er disse forskelle, der begrunder, at vi nu på en meningsfuld måde kan tale om ”originalitet” hos Jesus: Judas Galilæer, Simon Bar Kokhba og andre kendte eskatologiske profeter og messiasprætendenter var nemlig ”militante”. De gik ind for og praktiserede en væbnet jødisk opstand mod den romerske besættelse. Den retning kender vi især fra de to store jødiske oprør i Palæstina mod Rom i 66-70 (74) og 132-135 (Bar Kokhba).
KILDERNE TIL JESUS peger derimod i en anden, ikkemilitant, retning. Jesus afstod nemlig – tilsyneladende på linje med Retfærdighedens Lærer, Johannes Døber og flere andre – fra væbnet opstand, idet han mente, at den jødiske gud, Jahve, selv ville gribe ind, når det på forhånd bestemte tidspunkt var inde. På dette afgørende tidspunkt ville Jahve lade sine himmelske legioner af engle jage romerne ud af det hellige land. Med denne ikkemilitante holdning er Jesus således bestemt mere præcist, men dermed kan han dog endnu ikke siges at have været original.
Det er der derimod flere grunde til at påstå, når vi fokuserer på et andet af de ejendommelige træk i Jesus-overleveringen i evangelierne, nemlig Jesu dæmonuddrivelser og andre helbredelser. De antikke kilder beretter ganske vist også om andre undergørere i samtiden, både jøder og ikkejøder.
Men ingen af dem fortæller om noget, der ligner evangeliernes Jesus, som kæder sine helbredelser sammen med sin forkyndelse af, at gudsriget ”netop nu” var ved at blive til virkelighed. Denne kombination er Jesus ene om, og den kan derfor siges at være et originalt træk.
Hertil kan vi måske føje det træk, at Jesus (ifølge Matt. 10, 6 og 15, 24) med sin prædiken og helbredende virksomhed især henvendte sig til de ”fortabte får af Israels hus”, som det hedder, altså de jøder, som i kraft af deres fattigdom, sygdom, sult og andre mangler var forfordelte og marginaliserede i det jødiske Palæstina.
Endelig er der i vor tids Jesus-forskning en voksende tilbøjelighed til at acceptere, at Jesus anså sig selv for at være den af Jahve udvalgte ”salvede” skikkelse, Messias, som skulle genrejse det jødiske tolvstammefolk, og at han hen imod slutningen af sin offentlige virksomhed begyndte at forudse sin egen død, som han måske også på forhånd tolkede som en martyrdød, måske oven i købet en martyrdød med sonende virkning.
Tolkes kilderne om Jesus på denne måde, kan det således godt give mening at stille spørgsmålet om Jesu originalitet, og det lader sig også meningsfuldt diskutere, hvilken grad af originalitet vi med rette kan tillægge Jesus.
Per Bilde er professor emeritus og dr.theol. Hans nye bog, ”Hvor original var Jesus?”, udkommer på forlaget Anis i dag
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: KRONIK: Hvor original var den historiske Jesus i grunden?
En interessant kronik Per Bilde har skrevet, jeg glæder mig til at læse bogen:
Har tidligere sendt et kronikforslag til KD om samme emne: hvad var hemmeligheden bag Jesu originalitet?
Her er hele kroniken:
Jeg er ikke en kristen, der tror at Jesus steg ned til jorden fuldt færdig som Guds søn for at forkynde budskabet om Faderens rige. Derimod prøver jeg som kristen at forstå, hvordan troen på Menneskesønnen og Faderens Gudsrige opstod i Jesus mens han levede som et menneske. Her findes radikaliteten og opgøret med jødedommen og dens skriftkloge. For mig er det den virkelige, levende opstandelse. Den der påstås at have fundet sted efter korsfæstelsen gør blot Jesus til apostlen Peters døde klippe hvorpå der er blevet bygget en stivnet og verdensfjern kristendom.
Giver evangeliernes beretning om den jordiske Jesus, nedskrevet i slutningen af 1.årh. og begyndelsen af 2.årh., en forståelig fremstilling af baggrunden for hans lære og profetier? Nej, vi må søge baggrunden for Jesu centrale ord om Gudsrigets og Menneskesønnens komme hos mandæerne, et trossamfund der en periode levede dør om dør med jøderne og de tidligste Kristus-troende i Gallilæa og Judæa.
Hos Mandæerne findes en overlevering om tre hjælpende lysvæsener, Sitil, Hibil og Anus, alle sønner af den skjulte, himmelske Adam og hans jordiske genpart, den legemelige Adam. Om Anus (Det gamle Testamentes Enok) fortæller de, at han levede i Jerusalem på den tid, da Pilatus var ”verdens konge”. Han helbredte syge, gjorde blinde seende, rensede spedalske, fik lamme til at gå, døvstumme til at tale og genopvækkede døde, og skulle også have belært og døbt Johannes Døberen. Anus prædikede for jøderne, vandt tilhængere for sin tro og førte dem ud af Jerusalem, hvorefter han ødelagde den syndige stad og for op til sit himmelske hjem på en sky.
De tre første evangelier rummer Jesus-ord om Jerusalems ødelæggelse, der enten foregriber eller er ekkoer af denne beretning: Matt. 24, 1-41; Mark. 13, 1-32; Luk. 21, 5-38.? Er det kristendommen, der har påvirket mandæismen eller omvendt? Svaret gemmer sig i overleveringen om, at det i virkeligheden var mandæerne, der lærte Johannes at døbe i den hellige Jordanflod og dér indvie folk til det kommende Gudsrige.
Mandæernes religiøse aktivitet i Jerusalem og Judæa varede formentlig fra det fra d.2.årh. f.Kr frem til tiden omkring Jesu fødsel. I dette tidsrum tyder noget på, at de vandt store grupper af jøder for deres tro og lære, måske især efter at romerne ved vasalkongen Herodes fra 37 f.Kr. for alvor strammede grebet om Judæa. Skarer af utilfredse jøder udvandrede til områderne nordøst for Det døde Hav, kendt under navnet essæere. Sandsynligvis var samfundet i Qumran vest for nordbredden af Det døde Hav, hvor Dødehavsrullerne blev skrevet og opbevaret, en gren af essæerne. Det var sandsynligvis Mandæerne i Jerusalem og Judæa, der inspirerede de første jødiske grupper, som siden kaldtes essæere, til at forlade ”syndens rede” og vende sig mod et liv i økonomisk fællesskab, askese, renhed og gudsfromhed.
I deres kølvand opstod mere åbne og folkelige døberbevægelser i stil med Johannes Døberens, der i protest mod den tiltagende politiske vold og samarbejdet imellem romernes og jødernes ledere satte deres lid til troen på Menneskesønnen, hos mandæerne den himmelske Adam/Manda d’Hija. I denne mytiske skikkelse, himlens førstefødte, så de omridset af en ny messias, der skulle komme ned til jorden med et retfærdigt Gudsrige.
I slipstrømmen heraf træder Jesus frem i historien og gentager Johannes Døberens profetier i Galilæa. Ifølge Markus udbryder folk: ”Johannes er opvakt fra de døde”. På det tidspunkt skulle Herodes, landshøvdingen i Galilæa ifølge Mattæus, Markus og Lukas have halshugget Johannes, og historien refererer uden tvivl til noget der i virkeligheden er sket under kong Herodes, altså inden dennes død 4 f.Kr. Sandsynligvis har Jesus aldrig mødt Johannes Døberen, det er en begivenhed konstrueret af evangelisterne for at understrege det åndelige slægtskab imellem Johannes og Jesus. Jesus gentager døberbevægelsens profetier om Menneskesønnens komme og identificerer sig radikalt med Menneskesønnen selv, Den skjulte Adam, som er hos Faderen i himlen. og er som sådan – helt uforståeligt for hans disciple - parat til at ofre sit liv for ved at drage lige op i løvens romersk-jødiske gab, Jerusalem.
Som en gnostisk religion afvises mandæismen stædigt og vedholdende af kirken, som noget der vedkommer den kristne tro. Her skal de kristne bare blindt og passivt tro på Jesus Kristus og syndernes forladelse. Men man kan klart spore mandæistiske forestillinger i flere af Paulus’ breve, han taler blot ikke klart om det. Som frafalden, farisæisk jøde er han optaget at formulere kristendommen som en ny universel jødedom, der kan overtages af både jøder og ikke-jøder. Den omvæltende himmelske Adam som Johannes Døberen og Jesus profeterede om er allerede på hans tid blevet identificeret med Jesu person. Men uden at acceptere dette som et historisk faktum kan vi ikke forstå dybden i kristendommen.
Ifølge mandæisk opfattelse er det højeste livsprincip Den store Mana eller Glans, oprindelsen og helheden af alle menneskesjæle. Det skaber under sig Den store Jordanflod og Det store Liv, også kaldet Det andet Liv. I en af mandæernes myter fortælles, at Det andet liv skaber tre utra’er eller lysvæsener, som beder deres fader om at få del i hans glans og lys for at stige ned til Mørkets verden og oprette himmelboliger der. Men Det store Liv accepterer det ikke og opfordrer i stedet Den store Glans til at klare opgaven. Derefter skabes Manda d-Hija , som får undervisning og udrustning: stråleglans, lys, sejr, en hvid klædning og forsynes med Det levende vands Stav og Den levende ilds Krans samt bevæbning. Manda d-Hija stiger ned til Mørkets Verden, og alle bliver skrækslagne ved det blotte syn af ham. Her besejrer han Mørkets konge og alle dæmonerne og stiger derefter atter op til Det store Liv.
Manda d-Hija er en af de vigtigste skikkelser i den mandæiske mytologi med forbindelse med den øverste verdens skjulte Adam. Han spiller den afgørende rolle, da de tre utra’er eller engle fra Den anden Verden får lov til at stige ned for at skabe deres faders nye verden i Mørkets verden. På vejen ned støttes de af Abatur, som kalder Gabriel (Ptahil) og Fredens sønner frem til at udføre af projektet. Og trods modstand og vanskeligheder lykkes det til sidst Gabriel at sammenføje himmelhvælvet med jordens navle, så der bliver skabt en levende forbindelse imellem Lysets og Mørkets verden.
I den nye lysverden på jorden vil Gabriel derefter skabe mennesket, den legemlige Adam. De syv planeter hjælper ham med at skabe legemet, men de kan ikke give Adam en sjæl, så han kan stå oprejst. Derfor søger Gabriel hjælp hos faderen Abatur, som stiger op til ” det hemmelige sted” og får sjælen af Manda d-Hija. Tilsyneladende overrækkes den derefter til Gabriel, som svøber den i sin turban og hvide klædning. Men Manda d-Hija følger skjult med ham ned til jorden, og det er Manda d’Hija, der giver sjælen til legemet, så det får liv og glans. Han giver også Adam kundskab og visdom. Planeterne og Ruha samt hendes søn, Mørkets konge forsøger at forføre og friste Adam og siger bl.a.: ”vil stifte en kirke i verden”, men Manda d-Hija afværger deres skumle planer. Der bliver siden bryllup imellem Adam og Eva, og deres efterkommere undervises i alle de hymner, bønner og kulthandlinger, der hører til mandæismen. Mørkets magter forsøger endnu engang at forføre Adam og tilbyder ham fra bjerget Karmel magt, trolddom, kærlighed, vin, guld, sølv osv. Men Manda d-Hija og hans lysengel vækker og belærer den jordiske Adam, så han kan modstå fristelserne.
Kun ved at forstå Jesus i lyset af mandæismen kan vi finde vej gennem det slør af misforståelser, som Paulus, apostlene, evangelisterne og kirkefædrene i eftertiden har lagt over hans budskab. Gennem mandæismen kan vi finde frem til den sande, spirituelle kerne i kristendommen: troen på den himmelske Adam og håbet om hans komme på jorden med Faderens Gudsrige. Religionshistorisk set åbner kristendommen rigtig forstået en forbindelse til Adams religion, menneskets urreligion. Heri ligger muligheden for en hårdt tiltrængt spirituel genfødsel og fornyelse af det religiøse liv i den danske folkekirke
Har tidligere sendt et kronikforslag til KD om samme emne: hvad var hemmeligheden bag Jesu originalitet?
Her er hele kroniken:
Jeg er ikke en kristen, der tror at Jesus steg ned til jorden fuldt færdig som Guds søn for at forkynde budskabet om Faderens rige. Derimod prøver jeg som kristen at forstå, hvordan troen på Menneskesønnen og Faderens Gudsrige opstod i Jesus mens han levede som et menneske. Her findes radikaliteten og opgøret med jødedommen og dens skriftkloge. For mig er det den virkelige, levende opstandelse. Den der påstås at have fundet sted efter korsfæstelsen gør blot Jesus til apostlen Peters døde klippe hvorpå der er blevet bygget en stivnet og verdensfjern kristendom.
Giver evangeliernes beretning om den jordiske Jesus, nedskrevet i slutningen af 1.årh. og begyndelsen af 2.årh., en forståelig fremstilling af baggrunden for hans lære og profetier? Nej, vi må søge baggrunden for Jesu centrale ord om Gudsrigets og Menneskesønnens komme hos mandæerne, et trossamfund der en periode levede dør om dør med jøderne og de tidligste Kristus-troende i Gallilæa og Judæa.
Hos Mandæerne findes en overlevering om tre hjælpende lysvæsener, Sitil, Hibil og Anus, alle sønner af den skjulte, himmelske Adam og hans jordiske genpart, den legemelige Adam. Om Anus (Det gamle Testamentes Enok) fortæller de, at han levede i Jerusalem på den tid, da Pilatus var ”verdens konge”. Han helbredte syge, gjorde blinde seende, rensede spedalske, fik lamme til at gå, døvstumme til at tale og genopvækkede døde, og skulle også have belært og døbt Johannes Døberen. Anus prædikede for jøderne, vandt tilhængere for sin tro og førte dem ud af Jerusalem, hvorefter han ødelagde den syndige stad og for op til sit himmelske hjem på en sky.
De tre første evangelier rummer Jesus-ord om Jerusalems ødelæggelse, der enten foregriber eller er ekkoer af denne beretning: Matt. 24, 1-41; Mark. 13, 1-32; Luk. 21, 5-38.? Er det kristendommen, der har påvirket mandæismen eller omvendt? Svaret gemmer sig i overleveringen om, at det i virkeligheden var mandæerne, der lærte Johannes at døbe i den hellige Jordanflod og dér indvie folk til det kommende Gudsrige.
Mandæernes religiøse aktivitet i Jerusalem og Judæa varede formentlig fra det fra d.2.årh. f.Kr frem til tiden omkring Jesu fødsel. I dette tidsrum tyder noget på, at de vandt store grupper af jøder for deres tro og lære, måske især efter at romerne ved vasalkongen Herodes fra 37 f.Kr. for alvor strammede grebet om Judæa. Skarer af utilfredse jøder udvandrede til områderne nordøst for Det døde Hav, kendt under navnet essæere. Sandsynligvis var samfundet i Qumran vest for nordbredden af Det døde Hav, hvor Dødehavsrullerne blev skrevet og opbevaret, en gren af essæerne. Det var sandsynligvis Mandæerne i Jerusalem og Judæa, der inspirerede de første jødiske grupper, som siden kaldtes essæere, til at forlade ”syndens rede” og vende sig mod et liv i økonomisk fællesskab, askese, renhed og gudsfromhed.
I deres kølvand opstod mere åbne og folkelige døberbevægelser i stil med Johannes Døberens, der i protest mod den tiltagende politiske vold og samarbejdet imellem romernes og jødernes ledere satte deres lid til troen på Menneskesønnen, hos mandæerne den himmelske Adam/Manda d’Hija. I denne mytiske skikkelse, himlens førstefødte, så de omridset af en ny messias, der skulle komme ned til jorden med et retfærdigt Gudsrige.
I slipstrømmen heraf træder Jesus frem i historien og gentager Johannes Døberens profetier i Galilæa. Ifølge Markus udbryder folk: ”Johannes er opvakt fra de døde”. På det tidspunkt skulle Herodes, landshøvdingen i Galilæa ifølge Mattæus, Markus og Lukas have halshugget Johannes, og historien refererer uden tvivl til noget der i virkeligheden er sket under kong Herodes, altså inden dennes død 4 f.Kr. Sandsynligvis har Jesus aldrig mødt Johannes Døberen, det er en begivenhed konstrueret af evangelisterne for at understrege det åndelige slægtskab imellem Johannes og Jesus. Jesus gentager døberbevægelsens profetier om Menneskesønnens komme og identificerer sig radikalt med Menneskesønnen selv, Den skjulte Adam, som er hos Faderen i himlen. og er som sådan – helt uforståeligt for hans disciple - parat til at ofre sit liv for ved at drage lige op i løvens romersk-jødiske gab, Jerusalem.
Som en gnostisk religion afvises mandæismen stædigt og vedholdende af kirken, som noget der vedkommer den kristne tro. Her skal de kristne bare blindt og passivt tro på Jesus Kristus og syndernes forladelse. Men man kan klart spore mandæistiske forestillinger i flere af Paulus’ breve, han taler blot ikke klart om det. Som frafalden, farisæisk jøde er han optaget at formulere kristendommen som en ny universel jødedom, der kan overtages af både jøder og ikke-jøder. Den omvæltende himmelske Adam som Johannes Døberen og Jesus profeterede om er allerede på hans tid blevet identificeret med Jesu person. Men uden at acceptere dette som et historisk faktum kan vi ikke forstå dybden i kristendommen.
Ifølge mandæisk opfattelse er det højeste livsprincip Den store Mana eller Glans, oprindelsen og helheden af alle menneskesjæle. Det skaber under sig Den store Jordanflod og Det store Liv, også kaldet Det andet Liv. I en af mandæernes myter fortælles, at Det andet liv skaber tre utra’er eller lysvæsener, som beder deres fader om at få del i hans glans og lys for at stige ned til Mørkets verden og oprette himmelboliger der. Men Det store Liv accepterer det ikke og opfordrer i stedet Den store Glans til at klare opgaven. Derefter skabes Manda d-Hija , som får undervisning og udrustning: stråleglans, lys, sejr, en hvid klædning og forsynes med Det levende vands Stav og Den levende ilds Krans samt bevæbning. Manda d-Hija stiger ned til Mørkets Verden, og alle bliver skrækslagne ved det blotte syn af ham. Her besejrer han Mørkets konge og alle dæmonerne og stiger derefter atter op til Det store Liv.
Manda d-Hija er en af de vigtigste skikkelser i den mandæiske mytologi med forbindelse med den øverste verdens skjulte Adam. Han spiller den afgørende rolle, da de tre utra’er eller engle fra Den anden Verden får lov til at stige ned for at skabe deres faders nye verden i Mørkets verden. På vejen ned støttes de af Abatur, som kalder Gabriel (Ptahil) og Fredens sønner frem til at udføre af projektet. Og trods modstand og vanskeligheder lykkes det til sidst Gabriel at sammenføje himmelhvælvet med jordens navle, så der bliver skabt en levende forbindelse imellem Lysets og Mørkets verden.
I den nye lysverden på jorden vil Gabriel derefter skabe mennesket, den legemlige Adam. De syv planeter hjælper ham med at skabe legemet, men de kan ikke give Adam en sjæl, så han kan stå oprejst. Derfor søger Gabriel hjælp hos faderen Abatur, som stiger op til ” det hemmelige sted” og får sjælen af Manda d-Hija. Tilsyneladende overrækkes den derefter til Gabriel, som svøber den i sin turban og hvide klædning. Men Manda d-Hija følger skjult med ham ned til jorden, og det er Manda d’Hija, der giver sjælen til legemet, så det får liv og glans. Han giver også Adam kundskab og visdom. Planeterne og Ruha samt hendes søn, Mørkets konge forsøger at forføre og friste Adam og siger bl.a.: ”vil stifte en kirke i verden”, men Manda d-Hija afværger deres skumle planer. Der bliver siden bryllup imellem Adam og Eva, og deres efterkommere undervises i alle de hymner, bønner og kulthandlinger, der hører til mandæismen. Mørkets magter forsøger endnu engang at forføre Adam og tilbyder ham fra bjerget Karmel magt, trolddom, kærlighed, vin, guld, sølv osv. Men Manda d-Hija og hans lysengel vækker og belærer den jordiske Adam, så han kan modstå fristelserne.
Kun ved at forstå Jesus i lyset af mandæismen kan vi finde vej gennem det slør af misforståelser, som Paulus, apostlene, evangelisterne og kirkefædrene i eftertiden har lagt over hans budskab. Gennem mandæismen kan vi finde frem til den sande, spirituelle kerne i kristendommen: troen på den himmelske Adam og håbet om hans komme på jorden med Faderens Gudsrige. Religionshistorisk set åbner kristendommen rigtig forstået en forbindelse til Adams religion, menneskets urreligion. Heri ligger muligheden for en hårdt tiltrængt spirituel genfødsel og fornyelse af det religiøse liv i den danske folkekirke
Læs artiklen bag debatten her: KRONIK: Hvor original var den historiske Jesus i grunden?
Per Bilde har tidlige til jyllands posten udtryk sig som noget nær en ateist(måske har det ændret sig.
Hvad er bogens formål, at stille spørgsmål ved vores tro på herren Jesus kristus ? hvor orginal er Guds søn, så "smag" lige på spørgsmålet. Jesus er alle tings skaber, hvor orginal er han ? At Per Bilde har undervist mange nu værende teologer
er skræmmende, og forståelsen for Jesus som mennesket og den herlig gjorte Jesus, den som var som er og som kommer har Per Bilde tydelig vis ikke.Gud som sendte sin søn til verden for at frelse verden ser ud til at bliver reduceret til hvor orginal var Jesus ? Jesus opstod altså igen kære Per Bilde, så han er . Så jeg er på linie med MLM, et afsporet spørgsmål
Hvad er bogens formål, at stille spørgsmål ved vores tro på herren Jesus kristus ? hvor orginal er Guds søn, så "smag" lige på spørgsmålet. Jesus er alle tings skaber, hvor orginal er han ? At Per Bilde har undervist mange nu værende teologer
er skræmmende, og forståelsen for Jesus som mennesket og den herlig gjorte Jesus, den som var som er og som kommer har Per Bilde tydelig vis ikke.Gud som sendte sin søn til verden for at frelse verden ser ud til at bliver reduceret til hvor orginal var Jesus ? Jesus opstod altså igen kære Per Bilde, så han er . Så jeg er på linie med MLM, et afsporet spørgsmål
Læs artiklen bag debatten her: KRONIK: Hvor original var den historiske Jesus i grunden?
Per Bilde burde skamme sig!
"Var", skriver han om Jesus. - Og så forsøger han at fortælle, i datid, om en Jesus som blot "var" et menneske lidt ud over det vanlige......!?
Du har intet fattet, Per Bilde! Og jeg håber virkelig ikke, at du har en lang uddannelse bag dig, for så er den spildt!
Jesus siger: "Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige."
Per Bilde er en af disse vise og forstandige. Men han har ikke fattet en dyt!
Og man bliver så trist til mode, når man igen og igen, ser mennesker forsøge at forklare noget, de ikke aner noget som helst om.
Jesus Kristus er LEVENDE!
Hans navn er: Jeg Er!
Men man er nødt til at kende Ham, for at vide dette.
Han er den samme i dag, som Han var, da Han kendte Abraham, Moses, David, Da Han selv gik her på jorden, da Han mødte Paulus.
Se hvad Han siger til profeten Esajas kap. 63: Jeg vil prise Herrens trofasthed,
Herrens glorværdige gerninger,
alt, hvad Herren gjorde mod os,
hans store godhed mod Israels hus,
som han viste i sin barmhjertighed
og i sin store troskab.
v8 Han sagde: De er jo mit folk,
børn, der ikke svigter.
Og han blev en frelser for dem
v9 i al deres nød.
Det var ikke et sendebud eller en engel,
men ham selv, der frelste dem.
Fordi han elskede dem og ville skåne dem,
løskøbte han dem.
Trist at mennesker som Per Bilde kan fortsætte med at holde Gud på afstand af mennesker, ved at beskrive Ham som historie, "virksomhed" og "en skikkelse".
Skam dig! Omvend dig! - Og lær Ham at kende, inden det er for sent!
"Var", skriver han om Jesus. - Og så forsøger han at fortælle, i datid, om en Jesus som blot "var" et menneske lidt ud over det vanlige......!?
Du har intet fattet, Per Bilde! Og jeg håber virkelig ikke, at du har en lang uddannelse bag dig, for så er den spildt!
Jesus siger: "Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige."
Per Bilde er en af disse vise og forstandige. Men han har ikke fattet en dyt!
Og man bliver så trist til mode, når man igen og igen, ser mennesker forsøge at forklare noget, de ikke aner noget som helst om.
Jesus Kristus er LEVENDE!
Hans navn er: Jeg Er!
Men man er nødt til at kende Ham, for at vide dette.
Han er den samme i dag, som Han var, da Han kendte Abraham, Moses, David, Da Han selv gik her på jorden, da Han mødte Paulus.
Se hvad Han siger til profeten Esajas kap. 63: Jeg vil prise Herrens trofasthed,
Herrens glorværdige gerninger,
alt, hvad Herren gjorde mod os,
hans store godhed mod Israels hus,
som han viste i sin barmhjertighed
og i sin store troskab.
v8 Han sagde: De er jo mit folk,
børn, der ikke svigter.
Og han blev en frelser for dem
v9 i al deres nød.
Det var ikke et sendebud eller en engel,
men ham selv, der frelste dem.
Fordi han elskede dem og ville skåne dem,
løskøbte han dem.
Trist at mennesker som Per Bilde kan fortsætte med at holde Gud på afstand af mennesker, ved at beskrive Ham som historie, "virksomhed" og "en skikkelse".
Skam dig! Omvend dig! - Og lær Ham at kende, inden det er for sent!
Læs artiklen bag debatten her: KRONIK: Hvor original var den historiske Jesus i grunden?
Hvad er en original løve? Hvad er en original
gazelle? Og var Jesus en orignal sådan éen,
som han var? Eller var en uoriginal sådan éen,
som han var? Det giver mening, at spørge så-
dan for jøder og romere eller måske for en af
græsk afstamning.
Jeg har ikke læst resten af Per Bildes jødisk/
romerske indlæg i denne påbegyndte høje debat,
men har bare disse lavere ord om originalitet
og uoriginalitet til Per Bildes debatbidrag.
Og måske er jeg også en original eller uoriginal
sådan éen som jeg er?
Forventer ikke noget svar på dette mit bidrag
til Per Bildes debatbidrag!!
gazelle? Og var Jesus en orignal sådan éen,
som han var? Eller var en uoriginal sådan éen,
som han var? Det giver mening, at spørge så-
dan for jøder og romere eller måske for en af
græsk afstamning.
Jeg har ikke læst resten af Per Bildes jødisk/
romerske indlæg i denne påbegyndte høje debat,
men har bare disse lavere ord om originalitet
og uoriginalitet til Per Bildes debatbidrag.
Og måske er jeg også en original eller uoriginal
sådan éen som jeg er?
Forventer ikke noget svar på dette mit bidrag
til Per Bildes debatbidrag!!
KRONIK: Hvor original var den historiske Jesus i grunden?
Keld Jensen, publiceret d.06/12 18:29 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: KRONIK: Hvor original var den historiske Jesus i grunden?
Jesus startede en frokostklub, hvor mennesker kunne mødes i kærlighed over et glas vin og en bid brød, og det helt uanset om de var jøder eller grækere. Jesus var almenmenneskelig, og det var meget originalt set i forhold til den slægtskærlighed og anedyrkelse, som man finder i GT.
Gal 3: v28 Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus,
Gal 3: v28 Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus,
Læs artiklen bag debatten her: KRONIK: Hvor original var den historiske Jesus i grunden?
Jeg har læst Per Bildes bøger, "En religion bliver til" og "Den historiske Jesus". Desuden har jeg lagt øre til 12 x 45 minutters engageret og kompetent forelæsning om Jesus som historisk person. Hans kronik er præcis lige så saglig og helt uden usaglige udfald mod mennesker, som tror på Jesus som en guddommelig "person". Men der er åbenbart nogle, som føler sig så stærkt provokeret af fremstillinger af Jesus som et menneske blandt andre i sin tid, at de må gribe til udtryk som "Skam dig!" Her må man virkelig smile 
Hurra for Per Bilde!!
Hurra for Per Bilde!!
KRONIK: Hvor original var den historiske Jesus i grunden?
Stausholm, publiceret d.08/12 10:23 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: KRONIK: Hvor original var den historiske Jesus i grunden?
Jeg har endnu beklageligvis ikke haft mulighed for at læse PB's bog om den historiske Jesus.
Sådan som jeg læser kronikken, ja så gør PB det som åbenbart ingen troende tør eller vil, nemlig at tage udgangspunkt i en figur der er før-evangelisk, for den historiske Jesus er ikke et produkt af evangelierne, hvorimod evangelierne dybest set er produkter af nogle der ikke kendte den historiske Jesus.
Per Bildes ærinde, er for mig at se, ikke belemret med en forudindtaget religiøs agenda, men et reelt forsøg på at finde frem til hvad det er der er baggrunden for personen.
Det jeg læser i artiklen som det reele og vel egentlig også det mest naturlige er, at jesusfiguren var er rent politisk/religiøst jødisk spørgsmål, altså ikke et spørgsmål om en nyskabende global religion og gudefigur, men blot et almindeligt menneske med de dertil hørende almindelige gøremål, dog med den forskel at lige netop dette menneske prøvede på at være en oprører med en pacifistisk dagsorden.
Kort sagt Jesus må anses historisk for at være en jødisk mand hvis betydning alene er for jøderne, da hans mål langt fra blev opnået, ja så er den jødiske opfattelse af han ikke er messias, ganske korrekt.
Sådan som jeg læser kronikken, ja så gør PB det som åbenbart ingen troende tør eller vil, nemlig at tage udgangspunkt i en figur der er før-evangelisk, for den historiske Jesus er ikke et produkt af evangelierne, hvorimod evangelierne dybest set er produkter af nogle der ikke kendte den historiske Jesus.
Per Bildes ærinde, er for mig at se, ikke belemret med en forudindtaget religiøs agenda, men et reelt forsøg på at finde frem til hvad det er der er baggrunden for personen.
Det jeg læser i artiklen som det reele og vel egentlig også det mest naturlige er, at jesusfiguren var er rent politisk/religiøst jødisk spørgsmål, altså ikke et spørgsmål om en nyskabende global religion og gudefigur, men blot et almindeligt menneske med de dertil hørende almindelige gøremål, dog med den forskel at lige netop dette menneske prøvede på at være en oprører med en pacifistisk dagsorden.
Kort sagt Jesus må anses historisk for at være en jødisk mand hvis betydning alene er for jøderne, da hans mål langt fra blev opnået, ja så er den jødiske opfattelse af han ikke er messias, ganske korrekt.
Sv. KRONIK: Hvor original var den historiske Jesus i grunden?
Jørgen Christensen, publiceret d.08/12 12:13 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: KRONIK: Hvor original var den historiske Jesus i grunden?
Stausholm skrev:
Her et andet historisk syn (fra en troende):
...i andet kapitel af Apostlenes Gerninger er der en henvisning til virkningen af miraklet fra mange sprog, når Helligånden stiger ned til de første kristne. "Er alle dem, der taler ikke galilæere? Og hvordan kan det være at vi hører hver især i vores eget hjemlige sprog?" (der følger så en liste med 18 forskellige sprog og befolkninger)..."Det er så ikke længere kun "det udvalgte folk, Israel..." Gud taler til.
Hentet fra indledningen til "The Christian Perspective" af Julían Marías, 2000.
Jesus må anses historisk for at være en jødisk mand hvis betydning alene er for jøderne, da hans mål langt fra blev opnået, ja så er den jødiske opfattelse af han ikke er messias, ganske korrekt
Her et andet historisk syn (fra en troende):
...i andet kapitel af Apostlenes Gerninger er der en henvisning til virkningen af miraklet fra mange sprog, når Helligånden stiger ned til de første kristne. "Er alle dem, der taler ikke galilæere? Og hvordan kan det være at vi hører hver især i vores eget hjemlige sprog?" (der følger så en liste med 18 forskellige sprog og befolkninger)..."Det er så ikke længere kun "det udvalgte folk, Israel..." Gud taler til.
Hentet fra indledningen til "The Christian Perspective" af Julían Marías, 2000.
Sv. KRONIK: Hvor original var den historiske Jesus i grunden?
Stausholm, publiceret d.08/12 23:17 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: KRONIK: Hvor original var den historiske Jesus i grunden?
Jørgen Christensen skrev:
Det ville være rart hvis du kunne holde dig til hvad der tales om, fremfor at kommentere hvad du tror
Stausholm skrev: Jesus må anses historisk for at være en jødisk mand hvis betydning alene er for...
Det ville være rart hvis du kunne holde dig til hvad der tales om, fremfor at kommentere hvad du tror
flexblock
Stillinger
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Nye foredragsholdere på foredragslisten
Debat
Seneste debatindlæg
| 1 |
Menighedsrådsfor mand: Jeg... |
E.
2 timer siden |
| 4 | Sv. ??? |
Jørgen...
4 timer siden |
| 1 |
Humanisme er andet end de... |
Karenerfaren
4 timer siden |
| 1 |
Dem der har skal mere gives |
Steen
5 timer siden |
| 1 | Endelig...! |
F.O.Hvidberg
5 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
