Med afsløringen af den særlige rådgiver Peter Arnfeldts rolle i Helle Thorning-Schmidts (S) skattesag er en ny flanke åbnet i den komplicerede affære. Nu handler den ikke alene om muligt magtmisbrug i tidligere skatteminister Troels Lund Poulsens (V) ministerium – det spørgsmål, som undersøgelseskommissionen skal klarlægge – men også om de særlige rådgiveres, eller spindoktorers, rolle i den demokratiske proces.

LÆS OGSÅ: Spindoktorer er kommet for at blive

Indtil kommissionens arbejde er færdigt, bør sagen føre til fornyet debat om spindoktorerne, som mange skatteborgere mener har tiltaget sig for stor magt. Uanset om Peter Arnfeldt agerede med ministerens vidende eller ej, da han tilbød først Ekstra Bladet og siden B.T. oplysningerne om Thorning-Schmidts private skatteforhold, er hans handling ulovlig.

Spindoktorerne har været forhadte, lige siden de blev introduceret i Danmark med Folketingets fastlæggelse af deres arbejdsrammer i 1998. Modstanderne af de særlige rådgivere har ofte tegnet et billede af spindoktorerne som sinistre hofsnoge, der i det skjulte intrigerede på kanten af loven til deres herres – ministerens – fordel. Udtrykket ”mørkets fyrste” er ofte blevet brugt om en spindoktor, som politiske modstandere mener har særlig stor indflydelse på det politiske liv. Eksempelvis blev George W. Bushs nykonservative rådgiver Richard Perle kaldt mørkets fyrste med slet skjult antydning af, at han nærmest egenhændigt startede USA’s krig mod Irak. Herhjemme er Anders Fogh Rasmussens (V) tidligere spindoktor Michael Kristiansen også blevet kaldt mørkets fyrste, ligesom Peter Arnfeldt er det.