Klangen i vandet i vandtårnet

På en lille plæne, svøbt i eftermiddagens mørke og med regnen hamrende mod betonvæggene rejser vandtårnet sig fra det højeste sted i Brønshøj. Til daglig er det et monument, de færreste bemærker, selvom alle i byen kan se det 25 meter høje og lige så brede tårn, der i 83 år har givet området vand. Det er blevet en af de ting, man bare kører forbi uden helt at registrere det.

LÆS OGSÅ: Kunst får os til at se muligheder

Men denne lørdag er det anderledes. Køen til tårnets dør strækker sig som en myremarch mod et nyfundet skatkammer. Skatten kan man fornemme i lyset, der uvirkeligt kaster sig ud af tårnets små, runde vinduer. Og i musikken, som bølger melodisk ud ad døre og sprækker.

Omkring 400 mennesker er kommet for at få en kulturoplevelse, de helt sikkert aldrig har fået før. For inde i københavnerforstadens vandtårn står 10 af landets store musikere fordelt op ad en vindeltrappe midt i det enorme, runde rum. De har hvert sit instrument. Michala Petri med sin blokfløjte. Palle Mikkelborg med sin trompet. Marilyn Mazur på sit slagtøj. Og de er her for at prøve kræfter med tårnets rumklang på hele 14 sekunder – svarende til efterklangen i to store domkirker.

Idéen kommer fra musiker Peter Rønn. Han har 20 år bag sig som igangsætter og leder af kulturprojekter med musik i centrum. Og så er han en af dem, der hver dag cykler forbi Brønshøj Vandtårn på vej til sin søns børnehave. Da han for nylig hørte, at vandet skulle slukkes, og at lokaludvalget efterlyste idéer til, hvad tårnet så skulle bruges til, sendte han spørgsmålet videre til sin søn.