Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Sult truer i Nordkorea til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sult truer i Nordkorea

Hungersnød truer 400.000 nordkoreanske børn. Her er det soldater fra Nordkorea, der danner et gigantisk flag den 9. september 2011 i anledning af statens 63 års fødselsdag.

- REUTERS TV/Scanpix Denmark

Kommenter Hold mig opdateret

Hungersnød truer 400.000 nordkoreanske børn

40 dages tørke, 60 dages uafbrudt regn med oversvømmelse til følge og en brutal vinter er skyld i, at over 400.000 børn i Nordkorea kommer til at være truet af hungersnød. Det er meldingen fra Kim Hartzner, generalsekretær og læge for nødhjælpsorganisationen Mission Øst, der netop har været i Nordkorea.

”Ud af de 33 børn, som jeg undersøgte i Nordkorea, var der blot et af dem, som ikke var underernæret,” fortæller Kim Hartzner.

LÆS OGSÅ: Sjælden video viser Nordkoreas elendighed

Mission Øst har leveret 230 ton mad til landet siden maj i år. Det lyder umiddelbart af meget, men når der samlet set er flere end en million mennesker, som lider af akut underernæring i landet, så rækker nødhjælpen fra Mission Øst ikke til flere end 13.000 mennesker i lidt over to måneder.

Annonce
”Det langvarige problem, som der er i landet, og som er nærmest kronisk, gør begivenhederne, som er sket i år, meget værre. Det strukturelle problem i Nordkorea er den landbrugssektor, de har i dag. Den er primært drevet af håndkraft, og de kan grundlæggende ikke brødføde sig selv, fordi systemet ikke kan klare det,” siger Hartzner.

”Samtidig har der det seneste halvandet år været oversvømmelse, tørke og kulde. Det er en akut krise, og FN er netop kommet ud med en rapport, der tegner et dystert billede af situationen i Nordkorea. Et billede som jeg kan bekræfte.”

FN’s fødevareprogram, WFP, kom ud med en rapport om fødevaresituationen i Nordkorea den 25. november.

”WFP anslår, at der er et udækket madunderskud på 414.000 ton for produktionsåret 201 012,” står der i rapporten.

WFP anbefaler, at der kommer 120.000 ton nødhjælp i form af beriget mad, såsom protein-berigede kiks.

”Begivenhederne i år var mere eller mindre en gentagelse af sidste år blot mere overdrevet og ekstreme. Landbrugsministeriet i Nordkorea forventede mere fødevareproduktion, men disse potentielle stigninger blev delvist ophævet af en utrættelig serie af ekstreme vejrbegivenheder,” skriver WFP.

Nordkorea led af massiv hungersnød fra 1994 til 1998, hvor analytikere anslår, at der døde mellem 800.000 og 1,5 millioner mennesker af sult ud af en befolkning på 22 millioner mennesker.

Det er dog ikke alle, som mener, at fødevarekrisen i Nordkorea er så akut, at det gør noget. Sydkoreanske regeringskilder fortæller til Los Angeles Times, at Nordkoreas politiske ledere køber masser af luksusvarer i Kina, og det sydkoreanske ministerium for genforening af den koreanske halvø skriver i en rapport, at det nordkoreanske styre brugte 10 millioner dollar (55 millioner kroner) på luksusvarer fra Kina i løbet af januar til maj i år.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​