Psykiatrien er sundheds-væsenets halte hest

Og hvor næsten halvdelen af alle førtidspensioner til borgere under 40 år gives som følge af psykisk sygdom. I alt anslås psykisk sygdom hvert år at koste det danske samfund 55 milliarder kroner i sygemeldinger, førtidspensioner og behandling.

Trods det stærkt stigende pres på psykiatrien er det ikke lykkedes at få de økonomiske ressourcer til at følge med i samme hastige tempo.

Tal fra Danske Regioner viser, at psykiatrien fra 2001 til 2011 blot har oplevet en stigning på 15 procent i tilførte ressourcer – til sammenligning er tallet for det somatiske område oppe på 45 procent, primært fordi man har sat hårdt ind med nedbringelse af ventetider og behandling på kræftområdet.

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), der er formand for foreningen Det Sociale Netværk, som arbejder for at forbedre forholdene på social- og psykiatriområdet, er en af dem, der i skarpe vendinger ofte har kritiseret indsatsen i psykiatrien for at være uacceptabel og ude af trit med virkelighedens behov.

Især er han utilfreds med psykiatriens afhængighed af de såkaldte satspuljemidler – en særskilt pulje penge på finansloven, der hvert år fordeles til landets mest udsatte grupper.

”Der skal selvfølgelig være plads til at finansiere gode projekter via satspuljen, men det bliver problematisk, når den går ind og skal finansiere områder, som burde finansieres fra en driftsikker pulje, som finansloven er,” siger han.

Sundhedsøkonom på Syddansk Universitet Kjeld Møller Petersen anerkender, at der er uligheder i den måde, hvorpå henholdsvis somatikken og psykiatrien finansieres. Men han fremhæver samtidig, at der også kan være fordele ved at være finansieret af en satspulje.

”Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, at alle projekter i psykiatrien er usikre. Men man skal huske på, at man med satspuljen har en god politisk mulighed for at vise, at her er et område, som man lige nu prioriterer over andre, og som man ønsker at tilføre ekstra ressourcer,” siger han.

En anden central problematik i forhold til psykiatriens økonomiske trængsler er opdelingen af området i henholdsvis behandlingspsykiatri og socialpsykiatri. En todeling, der har eksisteret siden kommunalreformen i 2007, hvor al socialpsykiatri – det vil sige den pædagogiske og sociale indsats over for psykiatribrugere – overgik fra amterne til kommunerne, mens regionerne fik ansvaret for behandlingspsykiatrien og dermed hospitalerne.

Med to aktører på psykiatriområdet fødtes også to adskilte pengekasser, som hver især skal finansiere deres del. Kommunerne står for alt, der handler om forebyggelse, genoptræningstilbud, bostøtte og socialpædagogiske døgninstitutioner. Regionerne finansierer borgernes indlæggelser og ambulant behandling.

Men todelingen betyder også, at psykiatrien er splittet mellem to økonomiske interesser. I regionerne er det således økonomisk fordelagtigt at få udskrevet patienterne hurtigst muligt og få dem ud i de kommunale genoptræningstilbud, mens det for kommunerne koster mange penge at finansiere alle disse tilbud.

Derfor har man naturligvis ikke interesse i, at borgerne udskrives alt for hurtigt. Jo svagere borgere, jo større behov for genoptræning.

I en rapport fra Dansk Sundhedsinstitut fra januar i år, som sætter fokus på den kommunale opgaveudvikling i forhold til socialpsykiatrien, fremgår det klart af interview-ene med socialpsykiatricheferne, at kommunerne føler sig pressede.

De oplever, at de psykisk syge patienter, der udskrives fra hospitalerne, er markant dårligere end dem, de fik før. Og de indrømmer selv, at de ikke kan hjælpe alle, der har behov.

”(...) hullet til socialpsykiatrien bliver mindre. Det betyder, at der er en stor gruppe, der ikke kommer igennem. Hvor man før skulle have så mange problematikker viser en afstand med hænderne, skal man nu have så mange problematikker viser en længere afstand mellem hænderne”, siger en af psykiatricheferne ifølge rapporten.

Leif Olsen, seniorforsker fra Anvendt Kommunal Forskning, konstaterer, at der også efter kommunalreformen er snitfladeproblemer og koordineringsproblemer i komplekse sager for eksempel i forhold til sindslidende.

”Vi ser stadig nogle snitfladeproblematikker og koordineringsproblemer, hvor det ikke er helt klart, hvem der har hvilke opgaver, og hvem der tager over fra hvem. Det kan naturligvis gøre borgerne udsatte, fordi man kan blive nervøs for, at det er økonomien, der er bestemmende for den hjælp, man får tilbudt,” siger han og peger på, at rammeaftalerne på både sundheds- og socialområdet kan bidrage til, at der findes løsninger på udfordringerne.

“Der er store udfordringer, ja, men opgaven med at finde faglige og innovative løsninger er ikke umulig – selvom det er svært. Man kan for eksempel udvikle metoder til at strukturere sagsforløb og mødeformer, der understøtter tværfagligt samarbejde og inddrager borgernes egne ressourcer. Indsatser, der kan forekomme dyre lige nu og her, men som måske kan løse nogle problemer, der ellers vil blive meget dyrere på længere sigt,” siger han.

En af de grupper inden for psykiatrien, der oplever de konkrete konsekvenser af kommunalreformen, er spiseforstyrrede.

Kristeligt Dagblad har været i kontakt med flere aktører, der tilbyder specialiseret hjælp til denne gruppe, og alle oplever de, at kommunerne i stadig mindre grad visiterer til dem. En af dem er Rikke Pedersen, leder af det private socialpædagogiske bosted Stillebækken i Aalborg.

”Vi oplever i dag, at vi får de alvorligt syge spiseforstyrrede tidligere fra hospitalet end før, fordi de udskrives hurtigere – altså når det lige netop er somatisk forsvarligt at udskrive dem. På den måde er de meget ressourcekrævende, og så er vi nødt til at hæve normeringen – og dermed også prisen – for at kunne yde en kvalificeret og forsvarlig indsats. Det gør kommunerne skeptiske, og så visiterer de i mindre grad til os, men forsøger i stedet med forskellige indsatser i hjemmet. Dermed får de spiseforstyrrede ikke den behandling, de har brug for, og oftest ender de med at blive genindlagt,” siger hun.

Da Helle Thorning-Schmidt i Folketingets åbningstale lovede psykiatrien et løft, var det en manifestation af, at psykiatrien få dage tidligere for første gang i historien var blevet en del af regeringsgrundlaget. Det faldt også godt i tråd med nogle af de ord, som regeringspartierne SF og De Radikale havde ført valgkamp på: ”Psykiatrien skulle på finansloven”.

Midt i november kom finansloven så i hus, og psykiatrien fik 830 millioner kroner fordelt over fire år – men pengene skal stadig hentes fra satspuljen.

I interesseorganisationerne glæder man sig over, at psykiatrien er kommet med i regeringsgrundlaget, og at man nu for eksempel vil sikre hurtig behandling af børn og unge med psykiske lidelser. Aldersgrænsen for adgang til psykologbehandling for depressioner ophæves, så alle over 18 år med let til moderat depression efter lægehenvisning kan få tilskud til psykologbehandling.

Men samtidig bliver der holdt et vågent øje med regeringen, lover generelsekretær for pårørendeforeningen Bedre Psykiatri, Thorstein Theilgaard.

”Vi havde regnet med, at regeringen var mere ambitiøs, og at psykiatrien havde fået flere penge. Når nu de vil kick-starte dansk økonomi, kunne det da være dejligt, om de havde tænkt på os. Men nu må vi se til sommer ved regeringens forhandlinger med kommuner og regioner. Så skulle der gerne komme flere ressourcer, og det samme ved næste års finanslovsforhandlinger. Gør der ikke det, så lover jeg, at der ikke falder flere rosende ord af herfra,” siger han.