Etik som afsæt for gode historier for børn

Det er ligesom med den første forelskelse. Man glemmer aldrig den første bog, man selv kunne læse.

Drengen hed Lars E., og bogen hed ”Dreng og bjørn”, og de kom ind i mit liv omtrent samtidig, da jeg begyndte i børnehaveklasse. Lars var lige så langsom til at spise sin madpakke, som jeg var hurtig til at lære at læse. Som jeg husker det, tog det et par dage.

Min mor og far siger, at det ikke passer. Men hvad ved de om det? For ligesom den første forelskelse åbner læsningen for en verden, hvor man selv kan gå ind – uden sine forældre. Lars E. blev i Vanløse, da vi flyttede. Men jeg har stadig min første bog. Og den er noget helt særligt.

Derfor er det værd at fejre, at læse let-serien over dem alle – Dingo – udkommer med bind nummer 1000. Det er dog ikke en bog for begynderlæsere. ”Hvilken verden lever du i?” henvender sig til de 10- til 12-årige, der sådan set har lært at læse, men hvor læsningen i sig selv stadig kræver så meget opmærksomhed, at de ikke er fri til bare at læse for oplevelsens eller indholdets skyld. Og det er ikke mindst i denne overgang, at børn skal hjælpes videre, hvis de skal blive rigtig gode læsere. Kåre Bluitgens historie om mobning, mærketøj og en mor, der ikke kan give sin søn det, han ønsker sig for at komme med i fællesskabet, er ganske knugende – også bevirket af lixtalsbegrænsningens korte ord og sætninger. Men bogen har varme og en håbefuld slutning og er særdeles relevant læsning i dag, hvor mange børn konfronteres med en voksende social ulighed. Om det er en bog, man ligefrem bliver glad for at få forærende og vil gemme for altid, er mere tvivlsomt; det er snarere en undervisningsbog. Og så er letlæsningsbøger desuden alt andet end billige – når vi nu er ved det. Men heldigvis kan man altid gå på biblioteket – så lån en ordentlig stak, der er tusind at vælge imellem!

Mobning danner også afsættet for Christoffer Boserup Skovs seneste bog om den 12-årige Sebastian og hans veninde Vigga, der i to tidligere bøger har været udfordret på det filosofiske område. I ”Hvor kommer du fra, Sebastian?” handler det om menneskelivets opståen, der forklares ud fra evolutionsteorien på en måde, så alle i klassen kan forstå det. Det er imponerende, hvordan Boserup Skov kan skrive så levende og fastholde spændingen så suverænt, når han samtidig har så meget information, han skal have rigtigt placeret. Her er det et godt greb at give klassen en opgave, hvor de forskellige bidrag indgår i fremstillingen, og ikke mindst at lade Sebastian og Vigga tage på rejse til det sted i Afrika, hvor det hele begyndte. Bogens store styrke er altså, at den formår at forbinde den konkrete, oplevede virkelighed med den teori, der kan virke ubegribelig, når den formidles som fjern og abstrakt. Men det er samtidig bogens svaghed, at alt skal give mening inden for evolutionsteoriens ramme: Gud er der ikke plads til, det er tilsyneladende vigtigt for forfatteren at få med, men mere problematisk er det, at mobningen også forklares som en overlevelseskamp, hvor løsningen bliver, at man kan slippe for at blive mobbet, hvis man viser, at man er dygtig og stærk og dermed værd at være venner med. Det kan godt være, at det er videnskabeligt sandt, men er det også menneskeligt? Hvad stiller man op, hvis man bliver mobbet og hverken har styrken eller evnerne til selv at kæmpe sig ud af det? Her synes jeg, at bogen trods alle gode overvejelser undervejs ender med at svigte læseren. Måske var det en idé at lade Sebastian møde Løgstrup og den etiske fordring i næste bind?Eller også kan man fortsætte med at læse Cecilie Ekens eventyr, der altid har en etisk dimension. Hun lader aldrig læseren i tvivl om, at der er noget, der er rigtigere end andet, og at det er, at man skal tage ansvar for det andet menneske, selvom man er stærk nok til at klare sig selv. Men fordi hun fastholder, hvor vanskeligt det kan være at træffe det rigtige valg, forfalder hun aldrig – som man kan se det hos mindre gode forfattere inden for genren – til moraliseren. At hun skriver som en drøm med et overskud af humor, betyder, at hendes bøger med lethed kan bære store ord og patos. Således også i ”Den blinde Konge”, der er en selvstændig fortsættelse til ”Det Levende Sværd”, hvor man første gang kan møde Eriann, der er kongens våbenmester, og Vidar, bagersønnen, der bliver hendes ven og, viser det sig, efterhånden mere end det. Eventyret om den blinde og svækkede kong Erwin af Østerfjord og hans bror, der vil overtage kongeriget med magt, da der tilsyneladende ingen arving er (meget evolutionsagtigt, forresten) er spændende i sig selv, men danner samtidig ramme om en dannelseshistorie, der handler om at opdage, hvem man er – men også hvem den anden viser sig at være. Og sjældent har jeg læst en ømmere kærlighedshistorie på baggrund af en vildere lindormsjagt! Bogen er heldigvis ikke sværere, end at de 10- til 14-årige selv kan gå ind i eventyret og opleve den første, alvorlige forelskelse.

kultur@k.dk