Tak for en ærlig og oprigtigt bekymret leder!
Koranen vandt, skriver du.
Mange almindelige muslimer i Egypten fik pludselig valgret, ikke kun demonstranterne, som væltede Mubarrak. En hel del af dem er analfabeter og deler nok ikke oplysninger med demokrati-forkæmperene i Kairo.
De er unden tvivl dybt overbevist om, at Islam er det bedste for landet, for menneskene, for alting. Det er sikkert hvad der siges i moskeen - så de stemmer på Islam... og på det, som den lokale imam anbefaler!
Mina Ahadi skriver i sin bog "Ich habe abgeschworen"(München 2008): "Frygten for Helvedet bestemmer en muslims liv. Og jo mere den politiske Islam styrkes, desto mere indprenter den menneskene denne frygt. Helvedet kan kun undslippes af den, der uden spørgsmål og betingelsesløst følger Guds bud og dermed hans Mullahs på jorden.." (s.36 m.o.)
Mina Ahadis baggrund er Iran og dermed shia, men måske har hun ret også i Egypten?

Igen en god leder af Allan Sørensen. Fra starten af det såkaldte "forår" har jeg været mere end skeptisk og fået adskillige verbale tæsk for det, uden at der dog har været særlig tungtvejende argumenter imod mit synspunkt, som er, at disse revolutioner vil ende som så mange andre i historiens løb. Efter blodbad følger et nyt og endnu værre diktatur. Intet i den arabiske verden - og jeg har rejst der en del - tilsiger, at befolkningerne udenfor den demonstrerende elite har nogensomhelst forståelse for demokrati. Bedre leveforhold ja, arbejde, flere penge, flere muligheder, ja alle de goder, som de ser, at vi har i Europa, det vil de gerne have. Og hvis det kan hjælpe at demonstrere for noget, som kaldes demokrati, så gør de selvfølgelig det, alle de intellektuelle, uddannede og velformulerede, som udgør tilstrækkelig mange til at fylde Tahrir pladsen; - men forsvindende få set i forhold til Ægyptens befolkning, ja blot i forhold til Cairos befolkning.
Denne forsvindende lille gruppe af hujende mennesker har tiltrukket sig hele verdens journalisters bevågenhed; mens reportager fra den almindelige ægypter, fra landbefolkningen, har været forsvindende få. Det arabiske såkaldte "forår" demonstrerer på allebedste vis skævvridningen i nyhedsformidlingen herhjemme. Medierne kan i en lind strøm sende nyheder fra et knappenålshoved i Cairo, så lyttere og læsere tror, at det er virkeligheden. Men det er det ikke. Virkeligheden er - som sædvanligt, havde jeg nær sagt - noget helt andet og mere end hvor journalisterne finder det attraktivt at berette fra.
Religion er og bliver nøglen til at forstå et samfund, og når en befolkning i generationer har bekendt sig til en diktatorisk religion, er det højest usandsynligt, at samme befolkning pludselig skulle blive stor og ivrig tilhænger af demokrati. Når en befolkning i generationer har bekendt sig til en religion, der gør den ansvarsfri, er det ligeså usandsynligt, at samme befolkning pludselig skulle kunne vedkende sig et personligt ansvar, hvilket er forudsætningen for demokrati. Jeg ser desværre - for araberne - intet til hinder for at "inshallah" kulturen forsætter, nøjagtig som den har gjort i 1400 år eller mere. Magthaverne vil skifte, høvdingene vil bekæmpe hinanden og den menige befolkning vil fortsat gøre som imamerne (an)befaler; mens de sætter deres lid til, at alt går vel, dvs at de ikke dør af sult eller sygdom, "inshallah". Defaismen forsvinder ikke, blot fordi et knappenålshoved bevæger sig et sted i Cairo. Om et par år vil alt være ved det gamle. Om ikke værre.


Karenerfaren skrev: