Ledige unge holdes i kort snor

”Udviklingen er et billede på den stereotypisering, der er af unge som dovne og umotiverede. Og det medfører en praksis, hvor lovgiverne og jobcentrene sanktionerer de unge langt hårdere end andre kontanthjælpsmodtagere,” siger han.

Ifølge ham virker sanktionerne kun over for de ressourcestærke unge, som ville have fundet arbejde alligevel. Men størstedelen af de unge skubbes med sanktionerne længere væk fra arbejdsmarkedet, og det har flere negative konsekvenser.

”Det giver blot de unge flere problemer at slås med ud over det at være arbejdsløs. Og i visse tilfælde ender det i social deroute. I stedet for de hårde sanktioner bør myndighederne skabe en individuel indsats, hvor man tager højde for de unges problemer. Det ville sætte flere i arbejde,” siger Henning Jørgensen.

De unge skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og gør de det ikke, er sanktionerne helt rimelige, mener cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen.

”Incitamentet til at tage arbejde herhjemme er for mange personer alt for lille på grund af de høje dagpenge- og kontanthjælpssatser. For at bevare motivationen til at finde arbejde skal de unge presses økonomisk, hvis de ikke lever op til reglerne. Incitamenter virker,” siger han.

Ifølge ham bør det altid kunne betale sig at tage et lavtlønnet ufaglært arbejde frem for at modtage kontanthjælp. Og for mange er forskellen minimal.

”Det bør være et gyldent princip, at det som minimum altid giver 2000 kroner mere om måneden at tage et job til mindsteløn i forhold til at være på kontanthjælp. Og det er ikke tilfældet i dag. Derfor bør man overveje at reducere taksterne på kontanthjælp, så endnu flere bliver motiveret til at komme i beskæftigelse,” siger Mads Lundby Hansen.