Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Ledige unge holdes i kort snor til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ledige unge holdes i kort snor

Unge på kontanthjælp holdes i kort snor, fordi de anses for at være dovne, vurderer ekspert

- Monkey Business Images

Emneord for denne artikel

unge | arbejde | kommuner | kontanthjælp | motivation
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Kommunerne trækker langt oftere ledige unge end andre ledige i kontanthjælpen. De unge er udsat for mistanke om at være dovne, vurderer ekspert. Sanktionerne skal bevare motivationen til at finde arbejde, mener Cepos

Ledige oplever i stigende grad at få en mindre check ind ad brevsprækken hver måned. Kommunerne trækker nemlig oftere de arbejdsløse i kontanthjælp. Og det går især ud over de unge, viser rapporten ”Når kassen smækkes i” fra AKF, Anvendt Kommunal Forskning.

Hele 42 procent af de sanktionsramte er personer under 25 år. Kommunerne trækker de unge i kontanthjælp, hvis det vurderes, at de ikke i tilstrækkelig grad står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder, at man skal være jobsøgende, tage kurser, tage imod aktiveringstilbud og møde på jobcentrene på fastlagte tidspunkter.

LÆS OGSÅ:
DA står fast: Tallene holder stadig

Rapporten er baseret på en statistisk kortlægning af kontanthjælpsområdet fra 2007 til 2010. Sanktionerne fører til, at flere af de unge bliver selvforsørgende, fortæller forsker i AKF og medforfatter til rapporten Henrik Lindegaard Andersen.

”Problemet er bare, at for de fleste unge ender det ikke med et job. Der er derimod tale om en tilværelse baseret på lån, hjælp fra venner og familie og måske også kriminalitet. Og efter et halv års tid vender de igen tilbage til kontanthjælpssystemet. Derfor kan man diskutere, om sanktionsværktøjet virker efter hensigten,” siger han.

Annonce
Kommunerne er alt for hårde ved de unge og presser dem unødigt, mener professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen.

”Udviklingen er et billede på den stereotypisering, der er af unge som dovne og umotiverede. Og det medfører en praksis, hvor lovgiverne og jobcentrene sanktionerer de unge langt hårdere end andre kontanthjælpsmodtagere,” siger han.

Ifølge ham virker sanktionerne kun over for de ressourcestærke unge, som ville have fundet arbejde alligevel. Men størstedelen af de unge skubbes med sanktionerne længere væk fra arbejdsmarkedet, og det har flere negative konsekvenser.

”Det giver blot de unge flere problemer at slås med ud over det at være arbejdsløs. Og i visse tilfælde ender det i social deroute. I stedet for de hårde sanktioner bør myndighederne skabe en individuel indsats, hvor man tager højde for de unges problemer. Det ville sætte flere i arbejde,” siger Henning Jørgensen.

De unge skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og gør de det ikke, er sanktionerne helt rimelige, mener cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen.

”Incitamentet til at tage arbejde herhjemme er for mange personer alt for lille på grund af de høje dagpenge- og kontanthjælpssatser. For at bevare motivationen til at finde arbejde skal de unge presses økonomisk, hvis de ikke lever op til reglerne. Incitamenter virker,” siger han.

Ifølge ham bør det altid kunne betale sig at tage et lavtlønnet ufaglært arbejde frem for at modtage kontanthjælp. Og for mange er forskellen minimal.

”Det bør være et gyldent princip, at det som minimum altid giver 2000 kroner mere om måneden at tage et job til mindsteløn i forhold til at være på kontanthjælp. Og det er ikke tilfældet i dag. Derfor bør man overveje at reducere taksterne på kontanthjælp, så endnu flere bliver motiveret til at komme i beskæftigelse,” siger Mads Lundby Hansen.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​