carsten bach-nielsen |
7. december 2011
Det er prisværdigt, at eksperter og gode formidlere laver bøger om kirker i begrænsede områder.
For et par år siden fik vi den dejlige bog om kirkerne i Thy. Nu foreligger der en noget mindre bog, der omhandler kirkerne omkring Esrum Kloster. Ikke at de nødvendigvis har meget med klosteret som sådan at gøre, men de repræsenterer dog den sognekirkekristendom, der omgav det fornemme kloster. Med tiden blev der dog knyttet en del kontakter mellem sognekirkerne og den monastiske verden.
LÆS OGSÅ: Historier om munke-utugt var protestantisk propagandaJens Anker Jørgensen og Bente Thomsen er ikke doktrinære i deres måde at formidle deres viden om sognekirkerne på. De følger ikke et og samme skema ved hver kirke. Derimod trækker de det frem, der er interessant at fortælle om en bygnings- eller værkgruppe, hvor en kirke giver særlig anledning til en sådan udfoldelse.
LÆS OGSÅ:
Det er fine kirker, der siden deres opførelse i romansk og gotisk tid har været udsat for lidt af hvert. Sandflugten lagde landskaber øde og forarmede sognene med bygningsmæssigt forfald til følge. En købstad som Søborg forsvandt simpelthen i 1500-årene. Kirken er derfor rigeligt stor den dag i dag. Rigdom kunne føre til udbygninger, der så alligevel blev standset – som i den spændende Tibirke Kirke. Her hører vi også om kildesagnene og de dødes magt over de levende. Om helbredelser i hobevis, så kirken have en veritabel samling af aflagte krykker!
Det er et par meget dannede forfattere, der uden besvær bevæger sig fra 1200-tallets stenkunst via Christian IV’s renæssance til de mange altertavler af guldaldergene-rationens malere, der pryder disse kirker. Der leveres fine citater og brudstykker af skønlitteratur, der giver teksten variation og flugt. Bogen bliver dermed til såvel en lokal kirkehistorie som et prisme for den langt større danske og europæiske. Denne blanding af hårde fakta og en venlig fortællestil er behagelig – om end bogen i sin opsætning er noget hårdt pumpet.
Der står meget i den, og der står meget på siderne. Lidt mere luft i marginen ville have gjort den rarere – også til en note eller tilskrift, når man nu tager den med ud på tur.
Hvad den praktiske anvendelighed angår, er der anført adresser, telefonnumre og mailadresser – samt ofte åbningstider. Gad vide hvor længe den slags holder. Her er nettet nok den mest tilforladelige kilde fremover.
Af uransagelige grunde har man i litteraturlisterne valgt at anføre værket ”Danmarks Kirker” med forfattere. Hvorfor Elna Møller så absolut skal hedde Erna på de første 200 sider – og derpå rettelig Elna – er svært at forstå. Billederne er flotte optagelser af Kaj Madsen, men der er alt for meget farve i dem. De virker meget kulørte af og til. Man kunne med fordel have drejet noget ned for effekterne. Men selvfølgelig er bogen en fornøjelse. Formidling af viden på et meget højt og sikkert plan. Fler’ af dem – tak.