Klimablog: Verdens fattigste råber om hjælp

Det er ikke kun i Berlin at dansk film rydder hylderne. Søndag aften vandt den danske dokumentarfilm ”ringe i vandet” en international filmpris i Durban.  

Prisen uddeles hvert år ved FN´s klimatopmøde, og i år havde juryen valgt det danske bidrag blandt 65 dokumentarfilm, der alle handler om klimaforandringer og den pris, som særligt klodens fattigste mennesker betaler.

LÆS OGSÅ:  Klimablog: Kan privat kapital løse klimaproblemerne

»Balancen mellem på den ene side at være præcis i sin videnskablige fremstilling af klimaforandringerne og på den anden at kunne behandle emnet med en portion humor, er filmens store styrke,« lød juryens begrundelse. 

Og lad os så spole fra filmens virkelighed i Bangladesh og frem til den politiske virkelighed, der udspiller sig i Durban.

I dag mandag går det løs. Det er sidste uge i Durban, og det er nu at det tunge skyts rettes an. Verdens største forurener, USA, er lammet politisk, og ingen forventer noget fra den front.

Indien - verdens anden største nation - er sure. Ikke bare på USA, men også EU og resten af den rige verden, fordi de mener, at de rige lande aldrig holder, hvad de lover. Kina udvikler sig i rasende tempo og vil inden 2020 lukke ligeså eget drivhusgas ud pr. person, som en europæer i dag gør. Der er 1,4 ma. mennesker i Kina.

Verdens 48 fattigste nationer er samlet i en gruppe Durban, hvor de forsøger råbe om hjælp. De bruger næsten ingen energi og bidrager stort set ikke til den globale opvarmning, men de betaler dyrt. Og i korridorerne i konference-centret høres igen og igen, at det heller ikke bliver i år, at vi får vores klimarevolution. 

Det kræver derfor en god portion humor at komme igennem ugen. Men skrider balancen mellem det videnskabelige og det morsomme, så er der absolut ikke mere at grine af.

Mattias Söderberg er klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp. Igen i år deltager han som lobbyist ved FN´s Conference of Parties, der er det 17. klimatopmøde i rækken