Et ekko fra monopolets dage

Endnu en Cavling-pris faldt af til lollænderen i 1963, denne gang netop for hans banebrydende tv-programmer, og i 1965 var Poul Trier Pedersen redaktionschef for den allerførste og sidenhen mange flere TV-Aviser. Journalistikken blev igen skarpere og mere kritisk, selvom det ikke altid huede politikerne – eller for den sags skyld seerne og anmelderne – der endnu ikke var vant til de nye boller på suppen.

Som daværende statsminister Jens Otto Krag, der efter folketingsvalget i 1966 skulle give interview. Poul Trier Pedersen spurgte ind til Socialdemokratiets tilbagegang i København, Jens Otto Krag gav et langt, men undvigende svar, hvorefter Poul Trier Pedersen stillede sit spørgsmål igen, og statsministeren bed ham af:

”Jeg synes, de skal lade mig udtale mig”, Trier: ”Vil det sige, at De foretrækker ikke at blive interviewet?”, Krag: ”Jeg foretrækker at svare på Deres spørgsmål i den rækkefølge, de forekommer mig relevante”, Trier: ”Javel, jamen så trækker jeg mig en smule tilbage,” sagde han, som gengivet i journalistens egen bog ”Baglæns – ekko af et langt liv”. Hvorefter han stillede sig om bag Jens Otto Krag, rakte mikrofonen frem og agerede stativ, indtil statsministeren under interviewet trak ham frem igen.

Poul Trier Pedersen forlod dog DR som fastansat i 1968 og smækkede efter sigende med døren. Alligevel fortsatte han med at lave tv-udsendelser som freelancer og udviklede blandt andet de eksperimenterende ”spontanspil”, hvor almindelige mennesker illustrerede problemstillinger fra deres egen hverdag gennem improviserede scener.

Helt frem til omkring år 2000 lavede han stadig tv for den lille station DK4 om end ikke egentlig professionelt, men i dag lever han en tilbagetrukken pensionisttilværelse.