Poul Trier Pedersen var i mange år et kendt ansigt på tv med programmer som Ekko, TV-Avisen og de såkaldte spontanspil. I morgen fylder han 90 år og var indtil for cirka 10 år siden stadig at finde på skærmen. –
- Birgit Tvilling.
Kirstine Dalsgaard Larsen |
8. december 2011
Han har altid været sin egen og ikke bange for at tage utraditionelle metoder i brug. Han revolutionerede og moderniserede endda tv-journalistikken, siges det. I morgen fylder Poul Trier Pedersen 90 år
Der var engang, hvor Danmarks Radios tv-udsendelser mest af alt var underholdning og en kommunikationskanal for landets politikere. I magasinet Aktuelt så man ingen journalister, politikere fik lov at tale længe og ud, kritiske interview var dårligt noget, man brugte, og man klippede ikke i dem. Men så kom Poul Trier Pedersen.
Ovenstående er måske nok en frisk stramning, men ikke desto mindre var Poul Trier Pedersen, der i morgen fylder 90 år, blandt pionererne. Fra at have været skrivende journalist hos Dagens Nyheder og Arbejdsgiverforeningens blad med en handels- og cand.polit.-eksamen i ryggen kom han til DR og begyndte i starten af 1960’erne at lave tv-magasiner som Krydsild og Ekko.
LÆS OGSÅ: Fødselsdag for fjernsynetI sidstnævnte tog Claus Toksvig, Hans Jørgen Jensen, der senere blev generaldirektør for DR, og Poul Trier Pedersen fat på politiske og økonomiske emner på en indtil da ukendt kritisk og pædagogisk måde. I en udgave af Ekko gik trioen eksempelvis i kødet på bureaukratiet omkring byggetilladelser, mens Poul Trier Pedersen programmet igennem hængte de nødvendige officielle papirer, tilladelser og attester op på en tørresnor i studiet.
I de spæde tv-år opnåede Poul Trier Pedersen sammen med flere andre danske journalister at blive belønnet med journalistprisen Cavling, da han havde været med til at dække opstanden i Ungarn i 1956. Poul Trier Pedersen var dog den eneste, der blev i Budapest, da Sovjetunionens tropper havde omringet byen. Og det udløste 40 år senere en ungarsk fortjenstmedalje.
Endnu en Cavling-pris faldt af til lollænderen i 1963, denne gang netop for hans banebrydende tv-programmer, og i 1965 var Poul Trier Pedersen redaktionschef for den allerførste og sidenhen mange flere TV-Aviser. Journalistikken blev igen skarpere og mere kritisk, selvom det ikke altid huede politikerne – eller for den sags skyld seerne og anmelderne – der endnu ikke var vant til de nye boller på suppen.
Som daværende statsminister Jens Otto Krag, der efter folketingsvalget i 1966 skulle give interview. Poul Trier Pedersen spurgte ind til Socialdemokratiets tilbagegang i København, Jens Otto Krag gav et langt, men undvigende svar, hvorefter Poul Trier Pedersen stillede sit spørgsmål igen, og statsministeren bed ham af:
”Jeg synes, de skal lade mig udtale mig”, Trier: ”Vil det sige, at De foretrækker ikke at blive interviewet?”, Krag: ”Jeg foretrækker at svare på Deres spørgsmål i den rækkefølge, de forekommer mig relevante”, Trier: ”Javel, jamen så trækker jeg mig en smule tilbage,” sagde han, som gengivet i journalistens egen bog ”Baglæns – ekko af et langt liv”. Hvorefter han stillede sig om bag Jens Otto Krag, rakte mikrofonen frem og agerede stativ, indtil statsministeren under interviewet trak ham frem igen.
Poul Trier Pedersen forlod dog DR som fastansat i 1968 og smækkede efter sigende med døren. Alligevel fortsatte han med at lave tv-udsendelser som freelancer og udviklede blandt andet de eksperimenterende ”spontanspil”, hvor almindelige mennesker illustrerede problemstillinger fra deres egen hverdag gennem improviserede scener.
Helt frem til omkring år 2000 lavede han stadig tv for den lille station DK4 om end ikke egentlig professionelt, men i dag lever han en tilbagetrukken pensionisttilværelse.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad