Tv’s julekalendere er et danskheds-projekt

Den første genre af tv-julekalendere var præget af uskyldige dukkespil for de mindste børn. Siden fulgte en bølge af nissefortællinger med voksne skuespillere. Men i 2003 opstod en helt ny type tv-julekalender for børn, som skulle blive den dominerende gennem 00’erne: Den nationalt identitetsskabende julekalender.

LÆS OGSÅ:Religion i julekalendre

Sådan lyder vurderingen fra lektor i teologi ved Københavns Universitet Jesper Tang Nielsen, som med afsæt i netop den stilskabende 2003-julekalender, ”Jesus og Josefine”, har forsket i tv-julekalenderens historie og budskaber.

”Den trend, som opstod i 2003, går ud på, at man tager noget historisk, typisk en person, som historien bygges op om. Dermed bliver julekalenderen ikke bare en helt igennem fiktiv, hyggelig julefortælling, men fortæller også sit publikum om dansk historie og identitet. Når julekalender-forfattere inddrager Jesus, Absalon, Grundtvig eller Stygge Krumpen, må det jo være, fordi de synes, det er vigtigt, børnene kender til dem,” siger Jesper Tang Nielsen.

De fire personer var omdrejningspunktet i henholdsvis ”Jesus og Josefine”, ”Absalons hemmelighed” (2004), ”Pagten” (2009) og dette års TV 2-julekalender ”Ludvig og julemanden”. Også TV 2’s ”Jul i Valhal” fra 2005, som havde den nordiske mytologi som omdrejningspunkt, regner Jesper Tang Nielsen med til genren.

Mest genrebrydende og -skabende er uden tvivl ”Jesus og Josefine”. Inden 2003 var kristendommen stort set fraværende i tv-julekalendere, men her fik børnene pludselig en historie helt uden julemand eller nisser, hvor en del af handlingen var henlagt til Det Hellige Land, og hvor ikke blot Jesus, men også selveste Satan var på rollelisten.