Henrik Brun |
8. december 2011
Putin tvinges til at forholde sig til den menige russers mening
Bulletinerne fra Moskva og det øvrige Rusland i kølvandet på søndagens parlamentsvalg har været ganske overraskende i de seneste dage.
Demonstrationer i gaderne mod valgsvindel og en premierminister, Vladimir Putin, som lover forandringer i såvel personsammensætningen i regering som i attituden over for de russiske vælgere. Fremover skal man lytte mere til befolkningens krav om moderniseringer, som det hed.
LÆS OGSÅ: Russisk tv ignorerer demonstranterÅrsagen til, at Putin på denne måde udtrykker en for ham usædvanlig ydmyghed, skyldes valgresultatet. Da russerne havde stemt, havde Putins parti, Forenet Rusland, ”kun” fået omkring 50 procent af stemmerne mod 64 procent ved seneste valg i 2007. Og hvis man skal tro de mange beskyldninger om, at magthaverne har manipuleret med stemmerne, er den reelle tilslutning til partiet endnu mindre.
Hermed har den menige russer relativt uventet for mange udstillet, at den ellers så stærke Putin er sårbar over for – og har undervurderet – et stemningsskifte i befolkningen. Et skifte, som dels skyldes utilfredshed med høje priser, reallønsnedgang, arbejdsløshed og ikke mindst korruption, dels en forandring, der dækker over en ny generation af russere, som gør stor brug af internettet, er debatlysten, individuelt orienteret og selvstændigt tænkende.
Den gennemskuer manipulation og er mere optaget af frihedsrettigheder end det, der hidtil har været reglen hos den russiske gennemsnitsborger. Det er blandt andet for at imødekomme disse vælgere, at Putin lover forandring. Med den anden hånd plejer han dog stadig sit image som en stærk mand, der vil slå til mod ulovlige demonstrationer.
Med til det samlede billede hører, at Forenet Rusland fortsat har flertal i Dumaen, men altså ikke de to tredjedeles flertal, som tidligere har gjort den parlamentariske forsamling til et gummistempel for partiet, også når det gjaldt forfatningsændringer. Dertil kommer, at præsidenten har store beføjelser, og ifølge Putins planer vil han netop blive præsident ved valget til næste år efter i fire år at have passet premierministerposten, mens Dimitrij Medvedev har holdt præsidentstolen varm.
Når han har vundet valget, har han mulighed for at stille op til endnu en periode fra 2018 til 2024. I første omgang er der ingen tvivl om, at Putin vil vinde i 2012 og være Ruslands præsident i de næste seks år, for der er intet alternativ.
Men om han i sidste ende vil gå efter to perioder, kommer til at afhænge af, hvordan han tackler den situation, at han er ved at miste folket – eller i hvert fald, at den nærmest totale opbakning smuldrer.
At dette sker, er et sundhedstegn for det russiske samfund, og det vil forhåbentlig også være sundt for Putin at blive udsat for denne nye russiske virkelighed.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad