Maja Lisa Engelhardt har lavet bogens illustrationer, her fra afsnittet “Fasten”. –
- Fra bogen.
Claus Grymer |
8. december 2011
12 salmedigtere fra vor tid har skrevet 165 salmer til de gammeltestament-lige læsninger. Kvaliteten er vekslende. Men de mest betydningsfulde anmeldelser vil de få ved deres brug i kirken
Kan man skrive ”adoptionsformular” i en salme? Hans Anker Jørgensen gør det i en af de 165 nye, der sammen med noderne til de tilhørende melodier udgør bogen ”Lysets utålmodighed. Salmer til de gammeltestamentlige læsninger af tolv salmedigtere fra vor tid”, redigeret af initiativtageren, Holger Lissner, og med illustrationer af Maja Lisa Engelhardt.
I princippet er alt naturligvis muligt – også selvom man ikke er en Simon Grotrian, der i øvrigt slet ikke er repræsenteret i antologien. Hvad gør man ikke for at undgå epigoneri? Valget af ordet ”adoptionsformular” forekommer mig dog at være en overanstrengelse i den forbindelse. Andre gør det mere enkelt.
LÆS OGSÅ: Julesalmer udsat for nænsom jazzFor eksempel Iben Krogsdal, der har helt sin egen tone – således i ”Du skal elske din næste som dig selv”, der forener usentimental inderlighed med en personlig, original metaforik og slutter ganske stille i visheden om Guds fred, oplevet af den (hvilket jo vil sige os alle), der ikke overkommer buddet om næstekærlighed, men til sidst hører freden hviske: ”Du har lov at være lille”.
Trods enkelte tilbøjeligheder i den forkerte retning kan ingen af de involverede salmedigtere beskyldes for at være epigoner. Traditionen er til stede og bør også være det: Den er selve udgangspunktet – hvilket kan understreges med et indforstået citat. Arvesølv antager sagtens nye former. Noget af det gode ved de nye salmer er, at de ikke alene er skabt af digtere fra vor egen tid, men også bestræber sig på at forholde sig til denne tid, vel at mærke uden at gå på kompromis med lødigheden.
Baggrunden for ”Lysets utålmodighed” er, at med den nye alterbog fra 1992 blev læsninger fra Det Gamle Testamente en fast del af gudstjenesten. Dermed opstod et behov for salmer med udspring i tekster derfra. Imidlertid skulle det samtidig være salmer, der kan opleves ”i lyset fra evangeliet”.
Denne udfordring søges imødekommet i salmer, der for langt de flestes vedkommende er blevet til inden for de seneste tre år. Digterne er Lisbeth Smedegaard Andersen, Arne Andreasen, Niels Johansen, Hans Anker Jørgensen, Iben Krogsdal, Sten Kaalø, Holger Lissner, Leif Rasmussen, Jens Rosendal, Jens Simonsen, Lars Busk Sørensen og Inge Hertz Aarestrup. Ligeledes de fleste af melodierne er nye – og komponeret af blandt andre Erling Lindgren, Klaus Brinch, Erik Sommer, Jesper Gottlieb, Werner Knudsen, Willy Egmose og Jens Nielsen.
En god salme er andet og mere end teologi på vers. Ikke desto mindre: I en del af disse nye salmer står forkyndelsen stærkere end det digteriske. Ofte savner jeg en tydeligere poetisk dimension. Eller anderledes sagt: Som lyriklæser kan man have sine forbehold.
En af dem, der bedst formår at integrere naturbilleder med det bibelske, er Lisbeth Smedegaard Andersen. For eksempel når hun skriver om en morgen med sne i gaderne og noterer sig ”somrens sidste roser svøbt i is./ I birkens grene flagrer blå musvitter/ som engle i et vinterparadis”. I en anden salme fastholder blikket ”en rovfugl på en hegnspæl/ langs en vej til Golgata”. Et fint og i sig selv hvilende billede, der siger mere end mange ord. Ja, gør dem overflødige. Det er poesi.
Også hos den mere sprælske Sten Kaalø er der godt nyt at finde for lyriklæsere – som i denne passage fra en skabelsessalme: ”Alting var nyt og såre godt,/ og havet duved’ rent og blåt,/ med tang og bløde hvaler”.
Men godt at møde også intensiteten hos Jens Rosendal – han kan få ord til at gløde. Ligeledes må jeg fremhæve Holger Lissners evne til at skrive enkelt og umiddelbart vedkommende. Fra Lars Busk Sørensens bidrag om det grådige menneske med kold sans alene for grov, åndløs udnyttelse af skaberværket vil jeg først og fremmest huske disse ord: ”vi sejrede os små,/ nu har vi kun din nåde/ at overleve på”. Og hvem kender ikke en situation som beskrevet af Niels Johansen, en, hvor selv håbet synes at være en forræder? Ligesom mange vel kan istemme udråbet fra Sten Kaalø: ”Og tænk, jeg er i live,/ til jeg en dag er død”. Derimod må jeg melde fra, når Arne Andreasen i en salme om julens glæde tillader sig at ytre, at ”Messias kom/ på juleferie hernede”.
Jeg gjorde, hvad man ikke bør: læste salmer i ét stræk. Men de er jo hver for sig, i al deres forskellighed – og med deres vekslende kvalitet – skabt til for en stund at stå alene i gudstjenestens fællesskab. Og det er ved brugen dér, de får deres mest betydningsfulde anmeldelser.
Lysets utålmodighed. Salmer til de gammeltestamentlige læsninger af tolv salmedigtere fra vor tid. Idé og redaktion: Holger Lissner. 260 sider. 349 kroner. Unitas forlag.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad