Ida Skytte |
8. december 2011
Vi er stadig vilde med velgørenhed på trods af økonomisk smalhals. Et sted kan man dog efterhånden spore krisetegn, nemlig når det gælder arvesager, og det har håndgribelige konsekvenser
Den generelle tendens er klokkeklart, at vi danskere på trods af den økonomiske krise giver masser af penge til de velgørende organisationer. Men nu er kurven knækket på et punkt. Ifølge en ny undersøgelse fra indsamlingsorganisationernes brancheorganisation Isobro er indtægterne fra arvesager faldet med cirka 10 procent fra 2009 til 2010.
Det går især ud over de hjælpeorganisationer, der arbejder med udvikling og nødhjælp, viser opgørelsen. Den tæller i alt 82 organisationer og dækker dermed mellem 65 og 70 procent af de samlede indtægter hos danske indsamlingsorganisationer.
LÆS OGSÅ: Danskerne giver flittigt til velgørenhedIfølge generalsekretær Robert Hinnerskov fra Isobro skyldes de faldende indtægter imidlertid ikke, at krisen får færre danskere til at lade de almennyttige organisationer arve.
”Da mange arvesager indeholder ejendomsaktiver, kan det markante fald fra 2009 til 2010 meget vel skyldes situationen på ejendomsmarkedet, hvor det nu tager længere tid at afhænde ejendomme, samt at ejendommene sælges til lavere priser,” siger han.
Advokat Anne Broksø fra Ret&Råd i Hillerød arbejder med både testamenter og dødsboer. Hun oplever heller ikke, at lysten til at give penge til velgørenhed er blevet mindre under krisen. Tværtimod er mange mere tilbøjelige til at give, når krisen kradser, siger hun.
”Det er ikke min opfattelse, at folk testamenterer mindre til velgørenhed. Men hvis de testamenterer, så testamenterer de typisk en procentuel andel. Og hvis det, man havde i gamle dage, var fem millioner kroner, er det, man har i dag, fordi værdipapirer og ejendomsværdier falder, måske kun tre millioner kroner værd. Så hvis man testamenterer 10 procent, får de velgørende organisationer jo reelt meget mindre,” siger Anne Broksø.
Hos Røde Kors nikker fundraisingchef Kenneth Øhrberg genkendende til tallene. Arveområdet er generelt mere følsomt, fordi regnskabet kan svinge gevaldigt, når der kommer sager på flere millioner kroner. Typisk får Røde Kors omkring 20 millioner kroner om året, og det tal er faldet under krisen, oplyser fundraisingchefen.
”Det er der to væsentlige grunde til. Faldende ejendomspriser og at værdipapirere bliver mindre værd,” siger han og understøtter dermed forklaringerne fra både Isobro og advokatfirmet.
Hans forklaring viser desuden, at der ikke blot er tale om tørre tal. Den faldende værdi af arvesagerne har yderst konkrete og håndgribelige konsekvenser.
”Det her betyder rigtig meget for os. Penge fra arvesager går til den del af vores indtægt, som vi kan bruge frit, og som altså ikke er øremærkede som for eksempel katastrofeindsamlinger. Det går blandt andet ud over fængselsbesøgstjenester og de ’stille internationale konfliktområder’, som der ikke bliver givet så meget til.”
Kenneth Øhrberg ser dog alligevel optimistisk på fremtiden.
”Der er stadig relativt få danskere, der giver penge til velgørenhed i forhold til de førende lande USA, England og til dels Holland, hvor de er væsentligt længere fremme. Så den udvikling vil vi forhåbentlig også se her i Danmark.”
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad