Filosof-kongen

Alligevel stormer den 68-årige Newt Gingrich i disse dage frem i meningsmålingerne og overhaler alle sine konkurrenter, der blot må konstatere, at amerikanerne enten er et usædvanligt overbærende eller et usædvanligt glemsomt folkefærd.

Selv den kristne højrefløj synes at være villig til at tilgive Gingrich, der på opfordring af sin katolske hustru konverterede fra sydstatsbaptisme til katolicisme for to år siden. Ægteparret har produceret flere film med religiøst tema, og Gingrichs stærke engagement i kampen mod sekularisering har vundet ham opbakning fra indflydelsesrige konservative evangelikale og katolske grupper.

Overbærenhed, glemsomhed og tilgivelse er dog blot en del af forklaringen på Newt Gingrichs nye position som de republikanske vælgeres yndling. Som leder af Kongressen stod Gingrich i 1990’erne bag store republikanske succeser, og i manges øjne fremstår han i dag som den konservative bevægelses ”philosopher-king” (filosof-konge), der både har intelligensen og ideerne til at lede nationen i en krisetid.

Newt Gingrich kom til verden som Newton Leroy McPherson i delstaten Pennsylvania i 1943. Ægteskabet mellem hans teenageforældre endte efter blot tre dage, og et par år senere giftede moderen sig med en ny mand, som adopterede drengen og gav ham efternavnet Gingrich.

Den kvikke og selskabelige Newt Gingrich erklærede angiveligt allerede som teenager, at han agtede at blive formand for Repræsentanternes Hus i Washington. Han lagde ud med at læse på universitetet, hvor han fik en ph.d.-grad i historie, og begyndte derpå en professorkarriere, altimens han længtes efter et politisk hverv. Han stillede op til Repræsentanternes Hus og tabte to gange, inden det lykkedes ham at opnå valg i 1978. I Washington viste han sig som en effektiv og initiativrig politiker, og han blev i 1989 valgt til republikanernes mindrestalsleder.

Gingrichs største politiske bedrift er lanceringen af det konservative manifest Contract with America (kontrakt med Amerika), som op til kongresvalget i 1994 lovede reformer af velfærdssystemet, en hård linje mod kriminalitet og et statsbudget i balance. Det blev en bragende succes, og republikanerne vandt flertal i Repræsentanternes Hus for første gang siden 1954, hvilket fik ugemagasinet Time til at udnævne Gingrich til ”Årets mand”.

Som leder af Repræsentaternes Hus fra 1995 til 1998 gjorde Newt Gingrich livet vanskeligt for demokraterne ved at bruge det nye republikanske flertal til at blokere for mange budgetforslag og initiativer. Valget i 1998 blev dog en skuffelse for republikanerne, og Gingrich, der var truet af et kup fra egne rækker, valgte at forlade Kongressen.

Siden da har Gingrich fungeret som politisk rådgiver, ligesom han også har skrevet flere bøger om historie og politik. I marts i år bekendtgjorde han sit kandidatur til posten som republikanernes præsidentkandidat. Hans kaotiske kampagne var flere gange på randen af et sammenbrud, men Gingrich nægtede at give op, og da en fremtrædende rival, Herman Cain, forleden trak sig fra kapløbet, forvandlede han sig fra underhund til frontløber.

Selvom Newt Gingrich har slebet nogle kanter af siden politikerdagene i 1990’erne, så er han stadig en polariserende figur. Sidste år beskyldte han eksempelvis præsident Barack Obama for at have et ”kenyansk, antikolonialt verdenssyn”, og senest er han kommet i ilden for et forslag om, at fattige skolebørn bør sættes på arbejde og eksempelvis rengøre toiletter i frikvartererne, idet de ellers ikke lærer begrebet ”ærligt arbejde”.

Det første i rækken af republikanske primærvalg og partiafstemninger, der skal udmunde i nomineringen af den endelige præsidentkandidat, finder sted i delstaten Iowa den 3. januar.

nyholm@k.dk