Hvis politikerne vil investere i unge handicappede, skal de nok tage ansvar, skriver Isabella Leandri-Hansen.
- Henrik Sørensen/Scanpix Denmark
Isabella Leandri-Hansen |
8. december 2011
Handicappede skal inkluderes i de videregående uddannelser, skriver forkvinde for Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Isabella Leandi-Hansen
En ny regering er kommet til, og mange har forventninger og drømme for fremtiden. Det har vi også på handicapområdet. Den nye regerings mantra er, at Danmark skal uddanne sig ud af krisen, og at unge skal tage ansvar for fremtiden – og der er ikke noget, unge med handicap hellere vil, hvis blot vi får muligheden.
LÆS OGSÅ:
Handicappede skal hjælpes med rettigheder frem for krykker og kørestoleHos Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) har vi derfor to ønsker til en ny regering. To ønsker, som vi tror kan ændre fremtiden for mange unge med handicap, og som kan hjælpe dem til at tage deres ansvar for fremtiden.
Det første er et handicaptillæg til ungdomsuddannelserne. For unge med varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse er det muligt at få handicaptillæg til at supplere SU’en – men kun på de videregående uddannelser. Det betyder, at mange unge med handicap opgiver at gennemføre en ungdoms-uddannelse.
Det gør de, fordi mange ikke har mulighed for at passe et fritidsjob som eksempelvis bagerekspedient og telefonsælger som andre unge. Det betyder, at de unge ikke har samme mulighed for at tjene penge til studieture eller smart tøj som deres medstuderende. Konsekvensen er, at unge med handicap ekskluderes fra fællesskabet og i værste fald dropper ud af deres uddannelse på grund af dette.
Herudover kommer mange unge med handicap først sent i gang med en ungdomsuddannelse, og ofte efter at de er flyttet hjemmefra, hvilket kan gøre det sværere at få økonomien til at hænge sammen. Vi håber, at den nye regering har forståelse for, at unge med handicap oplever de samme udfordringer på ungdomsuddannelserne som på de videregående uddannelser og derfor har behov for handicaptillæg for at gennemføre en uddannelse. I så fald ville det blive lettere for den danske regering at opnå en målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
Det andet ønske handler om inklusion på de videregående uddannelser. Hvis unge med handicap kommer videre på landets videregående uddannelser, vil mange møde nye udfordringer. Udfordringerne for unge med handicap opstår, når de må slås med en række barrierer ude på uddannelsesstederne i forhold til at deltage i undervisningen.
DETTE KAN for eksempel være, når blinde eller svagtseende først får deres materiale udleveret i slutningen af semesteret og derfor ikke kan følge med i undervisningen, eller det kan være, når undervisningsstedet ikke benytter en teleslynge, så unge hørehæmmede ikke kan høre, hvad der bliver sagt i undervisningen.
Konsekvensen af disse forskellige udfordringer er, at mange unge giver op undervejs. Hos SUMH mener vi, at udfordringen handler om bevidsthed – bevidsthed om, hvordan man kan skabe nogle bedre vilkår for studerende med et handicap.
Det kan de videregående uddannelser blandt andet gøre ved at lave en handicappolitik. Vi mener dog også, at den nye regering må stille større krav til og støtte landets videregående uddannelser i forhold til at få unge med handicap inkluderet på de videregående uddannelser.
Isabella Leandri-Hansen,
Forkvinde for Sammenslutningen af Unge Med Handicap,
Annasvej 4A, 3. mf.,
Hellerup
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad