Begrebet ”rette ægtefolk” er ikke brugt i 99 år

Det er dog en usædvanlig rodet debat – den om de homoseksuelle vielser. Kirkeministeren siger jo blot, at hvis præster i folkekirken ønsker at vie homoseksuelle par i kirken, så vielsen har borgerlig gyldighed (hvad det står dem frit for at afslå), må de nødvendigvis erklære parret for ”at være ægtefolk”, da statsmagten har besluttet (hvad den er i sin fulde ret til) at ligestille heteroseksuelle og homoseksuelle pars borgerligt gyldige samlivsstiftelse, og da forkyndelsen af samlivsstiftelsen som borgerligt gyldig netop sker med denne betegnelse.

LÆS OGSÅ: I Grundlovens navn: Nej til nyt ritual

Se ægteskabslovens paragraf 20, stk. 2: ”Parterne skal ved samtidigt møde på spørgsmål af vielsesmyndigheden erklære at ville ægte hinanden og derpå af denne forkyndes at være ægtefolk”; jævnfør paragraf 21, stk. 1: ”En vielse er kun gyldig, hvis den er sket for en myndighed, der efter loven kan foretage vielser, og under iagttagelse af bestemmelsen i paragraf 20, stk. 2”.

Men i så fald er det da ikke et spørgsmål om kirkeordning – det gælder, hvad enten det nuværende forhold mellem kirke og stat fortsætter med at bestå, eller folkekirken får sin egen forfatning med egne styrende organer. Der er ikke tale om, at ministeren vil ”styre” kirkens indre anliggender, eller at kirken ville kunne undgå at følge regeringens beslutning, hvis den ”styrede” sig selv.