Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Begrebet ”rette ægtefolk” er ikke brugt i 99 år til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Begrebet ”rette ægtefolk” er ikke brugt i 99 år

Ole Jensen, dr.theol.

Kommenter Hold mig opdateret

Man kan få den tanke, at visse biskopper bevidst bruger forældet begreb for at fastslå, at homoseksuelle ægtepar ikke vil være at anse som "rette" ægtefolk, skriver Ole Jensen

Det er dog en usædvanlig rodet debat – den om de homoseksuelle vielser. Kirkeministeren siger jo blot, at hvis præster i folkekirken ønsker at vie homoseksuelle par i kirken, så vielsen har borgerlig gyldighed (hvad det står dem frit for at afslå), må de nødvendigvis erklære parret for ”at være ægtefolk”, da statsmagten har besluttet (hvad den er i sin fulde ret til) at ligestille heteroseksuelle og homoseksuelle pars borgerligt gyldige samlivsstiftelse, og da forkyndelsen af samlivsstiftelsen som borgerligt gyldig netop sker med denne betegnelse.

LÆS OGSÅ: I Grundlovens navn: Nej til nyt ritual

Se ægteskabslovens paragraf 20, stk. 2: ”Parterne skal ved samtidigt møde på spørgsmål af vielsesmyndigheden erklære at ville ægte hinanden og derpå af denne forkyndes at være ægtefolk”; jævnfør paragraf 21, stk. 1: ”En vielse er kun gyldig, hvis den er sket for en myndighed, der efter loven kan foretage vielser, og under iagttagelse af bestemmelsen i paragraf 20, stk. 2”.

Annonce
Men i så fald er det da ikke et spørgsmål om kirkeordning – det gælder, hvad enten det nuværende forhold mellem kirke og stat fortsætter med at bestå, eller folkekirken får sin egen forfatning med egne styrende organer. Der er ikke tale om, at ministeren vil ”styre” kirkens indre anliggender, eller at kirken ville kunne undgå at følge regeringens beslutning, hvis den ”styrede” sig selv.

Og det er i øvrigt indlysende, at det samme så må gælde enhver vielsesmyndighed, altså også i andre kirkelige eller religiøse samfund med vielsesbemyndigelse end folkekirken.

For resten opererer vielsesritualet af 1992 ikke med formuleringen ”rette ægtefolk”. Ritualet følger naturligvis loven, så der står bare ”ægtefolk”. Logisk nok, for enten er man ”ægtefolk”, eller også er man det ikke, man kan ikke være det mere eller mindre ”ret”.

”Rette” røg endda allerede ud med 1912-ritualet. Mærkeligt, at så mange i debatten så bliver ved at bruge formuleringen ”rette ægtefolk”, herunder en teologisk professor og tre biskopper, hvoraf de sidste dog må være fortrolige med ritualets ordlyd.

Man kan let få den tanke, at det er bevidst – for at suggerere, at homoseksuelle ægtepar ikke vil være at anse for ”rette” ægtefolk. Og det ville bestemt ikke være en klædelig måde at føre sin sag på. Det tiltror jeg dem da heller ikke. Det er nok bare tankeløshed, men i så fald ikke nogen harmløs tankeløshed.

Ole Jensen,

dr.theol.,

Ydbyvej 214,

Hurup
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​