Klimaforhandlingerne har nu bevæget sig ind i de sidste 48 timer. Forhandlerne arbejder døgnet rundt. Ministre løber fra møde til møde, korridorerne summer af rygter. Og vi lobbyister gør, hvad vi kan for at følge med og give vores input på de rigtige tidspunkter og til de rigtige personer.

Desværre handler de fleste samtaler i Durban om noget, der skal ske engang ud i fremtiden. Om der skal laves en global klimaaftale fra 2015, 2017 eller måske først i 2020.

LÆS OGSÅ: Klimablog: Hvor er pengene

Men det er nu, at millioner på Afrikas horn sulter, og folk i Pakistan forsøger at genopbygge deres liv efter oversvømmelserne. Klimaet er under forandring, og for hver dag, der går, bliver konsekvenserne stadig mere voldsomme.

I går fortalte El Salvadors miljøminister mig, hvordan antallet af orkaner er taget til over de seneste årtier. I 1970´erne var der en større orkan. I 1990´erne var der fire. Og siden år 2000 har 9 orkaner ramt det fattige mellemamerikanske land. Det betyder helt konkret, at landet ikke længere er i stand til at producere mad nok, fordi store dele af høsten nu ødelægges næsten hvert år.

Når verdens politikere taler om en klimaaftale engang ud i fremtiden, så er det derfor dybt foruroligende. Det er klart, at der er store og derfor vigtige lande som USA, der slet ikke kan være med i en aftale lige nu.

Men Durban må ikke ende med, at der ikke tages beslutninger om at handle på kort sigt. Det siger jeg ikke bare som NGO og lobbyist for klimaet.

Det siger jeg, fordi ingen kan fornægte, at klimaforandringerne er ved at tage magten fra mennesket.

Mattias Söderberg er klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp. Igen i år deltager han som lobbyist ved FN´s Conference of Parties, der er det 17. klimatopmøde i rækken