Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Der vil mangle noget, hvis jeg ikke gør det til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der vil mangle noget, hvis jeg ikke gør det

En del af juleforberedelserne for Sandra Slovic-Petersen er at skrive julekort. 150 bliver det til. Alle er de skrevet i hånden. –

- Søren Staal.

Tema

Jul
flexblock

Fakta

Julepostens statistik

Folk i hovedstadsområdet er mest flittige til at sende pakker og breve i december. Det viser...
Læs mere

Julemærkefonden

På mange julekort sidder der også et julemærke (herunder et miniark) fra Julemærkefonden. I 1903...
Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

tradition | billeder | julekort | forberedelse | Posten | porto | Sandra Slovic-Petersen
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Julekort skal handle om både modtageren og afsenderen, mener 33-årige Sandra Slovic-Petersen, der hvert år poster op mod 150 håndskrevne af slagsen

I juli 2003 døde Sandra Slovic-Petersens mor.

Moderen havde altid skrevet mange julekort, og for Sandra Slovic-Petersen manglede der noget den første jul efter hendes død. Derfor begyndte hun at skrive julehilsner til venner, familie og endda arbejdsrelationer.

LÆS OGSÅ: Julepost skal sendes senest onsdag før jul

Siden har det ifølge hende selv ”grebet om sig”. Det bliver i år til 86 kort på vegne af hendes arbejdsplads, mens 62 julebreve sendes til familie og venner. Alle er skrevet i hånden med personlige hilsner.

Annonce
”Før min mor døde, syntes jeg kun, at det var hyggeligt, at hun skrev julekort, men jeg gad ikke selv hjælpe. Men da hun døde, kunne jeg tænke på hende, når jeg gjorde det, hun plejede at gøre i juletiden,” fortæller Sandra Slovic-Petersen.

I begyndelsen af november begynder hun på julekortskrivningen til samarbejdspartnere fra hendes job som koordinator for Nordisk Film Biografer. Det er håndskrevne kort med arbejdspladsens logo, som bliver skrevet på vej til arbejde i toget og i bussen mellem møder.

”Hvis ikke jeg gjorde det på den måde, vil det tage mig det meste af en uge, hvor jeg ikke laver andet end at skrive julekort,” siger Sandra Slovic-Petersen.

Hun har i begyndelsen af december sendt næsten alle kortene af sted – både dem fra arbejdspladsen og dem til familie og venner. Men forberedelserne begynder lang tid før december.

For Sandra Slovic-Petersen skriver ikke kun alle kortene i hånden. Hun designer også selv dem til familie og venner. I år prydes kortets forside af familiebilleder. Et med Sandra Slovic-Petersen, hendes mand og deres fireårige søn, Luca. Ligesom der også er et billede af Sandra Slovic-Petersens mands søn, Jonas, sammen med Luca.

”Når jeg i løbet af året tager et billede, tænker jeg over, om det kan bruges til julekortet,” fortæller hun og understreger, at det er vigtigt, at julekortene er en personlig hilsen.

Derfor skal det også være familiebilleder og ikke færdiglavede kort, der sendes ud med posten.

”Billedet viser min familie og mig i et lykkeligt øjeblik, som jeg gerne vil give videre, og det er ligesom prikken over i’et, når jeg skriver julekort,” siger hun.

Det personlige understreges også ved, at de er skrevet i hånden og ikke et fælles brev til alle skrevet på computeren.

”Hvis jeg ikke skrev dem i hånden, kunne jeg lige så godt sende en e-mail. Dem sender jeg jo i forvejen tusinder af i løbet af året. Jeg sender næsten ingen breve, så det er også med til at gøre det til en speciel juletradition,” siger hun.

Sandra Slovic-Petersen får mange positive tilbagemeldinger, når kortene er kommet frem til modtageren. Andre spørger undrende, hvordan hun får tid til at skrive så mange hilsner med et krævende job, et barn og en mand, som rejser meget.

Sandra Slovic-Petersen medgiver da også, at hendes 33 år og hverdag taler imod julehobbyen.

Derhjemme er det imidlertid ikke, fordi hun slækker på andre juleforberedelser for at skrive julekort. Det er noget helt andet, der bliver valgt fra i december.

”Jeg vil hellere sidde en aften og skrive julekort end se et realityprogram i fjernsynet. Det er en del af vores jul, og der vil mangle noget, hvis jeg ikke gør det,” siger hun.

Traditioner i juletiden betyder meget for hende, også selvom det betyder en ekstra travl måned. I begyndelsen af december var der allerede pyntet op, og juletræet var på plads i stuen i huset i Ølstykke i Nordsjælland. Men det er netop travlheden i løbet af året, som får Sandra Slovic-Petersen til at sætte tid af til at skrive julekort.

”I hverdagen får jeg ikke tid til at ringe til alle dem, jeg gerne vil huske. Så er julekortet med til at rette op på det,” siger hun.

Hendes mor havde en lille sort bog, hvor hun i løbet af året noterede emner for de julekort, hun skulle sende. Det har Sandra Slovic-Petersen taget til sig.

”Mine julekort skal ikke kun handle om, hvad der er sket i vores lille familie. De skal også handle om, hvad der er sket hos dem, jeg skriver til. Jeg får ikke altid sagt, hvor glad jeg for eksempel er for, at nogle af vores venner snart skal have en lille baby. Når jeg skriver kort, sætter jeg mig og reflekterer over, hvad jeg gerne ville have sagt i løbet af året.”

Sandra Slovic-Petersen har dog ikke en lille sort bog ligesom sin mor, men i kalenderen står der, hvad hun skal huske i julehilsenerne.

Det betyder imidlertid også meget for hende at få julekort retur. Sidste år blev det til 109 kort, som i julemåneden hænger på røde bånd i forgangen. I år er der indtil videre hængt et enkelt op.

Og så er der kun det med prisen tilbage. 150 kroner går til print af de hjemmedesignede kort samt kuverter og julemærker. Med en porto på seks kroner eller derover pr. brev nøjes Sandra Slovic-Petersen med at konstatere, at det er det hele værd.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​