Forestil dig, at du går på gaden, og et menneske falder om med hjertestop. Vil du gribe fat i den nærliggende hjertestarter og de kundskaber, du i øvrigt har om førstehjælp, eller først søge i personens lommer for at finde ud af, om vedkommende har et livstestamente, der siger, at hun ikke ønsker genoplivning?
LÆS OGSÅ: Blind genoplivning er etisk problematiskDe fleste vil forhåbentlig og formentlig handle intuitivt og øjeblikkeligt hjælpe i det omfang, de kan, og sådan bør det også være fremover. Uanset om et menneske er ved at begå selvmord, har fået et ildebefindende eller er kommet til skade i trafikken, har vi alle her og nu et moralsk ansvar for at handle og hjælpe.
Formanden for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, rejser imidlertid i Kristeligt Dagblad i dag det dilemma, at nogle, måske navnlig ældre, dermed kommer til at leve med frygten for at blive genoplivet mod deres vilje. I takt med at hjertestartere efterhånden findes på mange offentlige steder, og kommunerne nu også så småt er ved at placere dem på landets plejehjem, presser spørgsmålet sig på.
Det er en relevant, men også en farlig debat, idet der aldrig må herske tvivl om, at vi som medmennesker etisk set er forpligtede på at hjælpe folk i nød, uanset om de er unge eller gamle. Det må aldrig komme dertil, at man tøver med at yde hjælp ud fra den antagelse, at den ældre måske ikke ønsker det.
I Danmark overlever kun nogle få hundrede af de 3500 mennesker, der hvert år får et hjertestop uden for hospitalet. Det er sandsynligt, at langt de fleste ville ønske genoplivning, hvis dette var muligt. Derfor må de, der ikke ønsker genoplivning, leve med den risiko, når de færdes i det offentlige rum.
Anderledes er det, når det er på hospitalet eller på plejehjemmet. Her er det rimeligt at stille krav om, at læger, når de får en patient ind, undersøger, om vedkommende har et livstestamente, og noterer dette i journalen. Det samme kan man gøre på plejehjem, hvor man bør have styr på, hvordan den enkelte beboer stiller sig til forsøg på genoplivning. På den måde sikrer man sig, at flest muligt bliver forsøgt genoplivet og tager samtidig størst muligt hensyn til dem, der ikke ønsker dette. kdh