Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Risiko for genoplivning til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Risiko for genoplivning

Kommenter Hold mig opdateret

Der må ikke sås tvivl om førstehjælp

Forestil dig, at du går på gaden, og et menneske falder om med hjertestop. Vil du gribe fat i den nærliggende hjertestarter og de kundskaber, du i øvrigt har om førstehjælp, eller først søge i personens lommer for at finde ud af, om vedkommende har et livstestamente, der siger, at hun ikke ønsker genoplivning?

LÆS OGSÅ: Blind genoplivning er etisk problematisk

De fleste vil forhåbentlig og formentlig handle intuitivt og øjeblikkeligt hjælpe i det omfang, de kan, og sådan bør det også være fremover. Uanset om et menneske er ved at begå selvmord, har fået et ildebefindende eller er kommet til skade i trafikken, har vi alle her og nu et moralsk ansvar for at handle og hjælpe.

Formanden for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, rejser imidlertid i Kristeligt Dagblad i dag det dilemma, at nogle, måske navnlig ældre, dermed kommer til at leve med frygten for at blive genoplivet mod deres vilje. I takt med at hjertestartere efterhånden findes på mange offentlige steder, og kommunerne nu også så småt er ved at placere dem på landets plejehjem, presser spørgsmålet sig på.

Annonce
Det er en relevant, men også en farlig debat, idet der aldrig må herske tvivl om, at vi som medmennesker etisk set er forpligtede på at hjælpe folk i nød, uanset om de er unge eller gamle. Det må aldrig komme dertil, at man tøver med at yde hjælp ud fra den antagelse, at den ældre måske ikke ønsker det.

I Danmark overlever kun nogle få hundrede af de 3500 mennesker, der hvert år får et hjertestop uden for hospitalet. Det er sandsynligt, at langt de fleste ville ønske genoplivning, hvis dette var muligt. Derfor må de, der ikke ønsker genoplivning, leve med den risiko, når de færdes i det offentlige rum.

Anderledes er det, når det er på hospitalet eller på plejehjemmet. Her er det rimeligt at stille krav om, at læger, når de får en patient ind, undersøger, om vedkommende har et livstestamente, og noterer dette i journalen. Det samme kan man gøre på plejehjem, hvor man bør have styr på, hvordan den enkelte beboer stiller sig til forsøg på genoplivning. På den måde sikrer man sig, at flest muligt bliver forsøgt genoplivet og tager samtidig størst muligt hensyn til dem, der ikke ønsker dette. kdh

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Tidligere ledere

Smagløs udstilling

Til kamp for åndelig velfærd

Nej til Villy Søvndals mærker

Retsstat med blinde vinkler

Ud af vækstens vold

Bevar den folkelige forankring

Kvinderne i Afghanistan

Mellem stat og marked

Stil krav til pleje af mennesker

Den vigtige retssag i Haag

Helligdage bør være hellige

En dobbelt syrisk tragedie

Uproblematisk, men ...

Syg skyldforståelse er over os

Bevar paragraffen om blasfemi

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​