Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Det omsorgsløse samfund til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det omsorgsløse samfund

Børneopdragelse er et benhårdt arbejde, der kræver tid, tilstedeværelse og parathed til at tage konflikter, skriver dagens kronikør.

- HENNING BAGGER/Scanpix Danmark

Emneord for denne artikel

børn | arbejdsmarked | ligestilling | samfund | familier | kvindebevægelsen
flexblock
8 debatindlæg Hold mig opdateret

Samfundsetik 40 år efter at kvindebevægelsen gik til kamp for ligestilling, er det ikke mere muligt at lukke øjnene for bagsiden af ­medaljen. Arbejdsmarkedet som gud og smadrede familier gav dysfunktionelle børn, en del tabermænd og et alarmerende stressniveau

Verden er af lave: Mere end 200.000 danske unge i alderen 16-29 år er i dag ikke under uddannelse. Flere psykiske lidelser blandt børn.

Et stort antal unge og yngre mennesker er på førtidspension, fordi de ikke skridt for skridt er blevet opdraget til at mestre voksentilværelsens krav af deres forældre.

LÆS OGSÅ: Giv børn accept og selvtillid

Stadig flere unge mennesker skal til psykolog. Antallet af skolebørn, der drikker alkohol, stiger. Tusindvis af unge er på ”lykkepiller” og storforbrugere af kokain og hash.

Annonce
12.000 børn fjernes årligt fra hjemmet på grund af misbrug, vold med videre. Senest har Lisbeth Zornig Andersen, formand for Børnerådet, i en selvbiografi løftet sløret for en barndom i Underdanmark, der desværre ikke kan karakteriseres som en undtagelse.

Der er stadig flere eksempler på omsorgssvigt af ældre i kommunerne, og hjemmeplejen bliver ringere og ringere. Stress fylder bestandigt mere i sygdomsstatistikkerne.

Danmark udviser stadig flere krisetendenser, som altså handler om en hel del mere end milliardunderskuddet på statsfinanserne. Ovenstående problemer udgør imidlertid kun toppen af isbjerget, og få – og slet ingen beslutningstagere – er tilsyneladende parate til at foretage den oplagte kobling mellem krisefænomenerne: Vi har udviklet et samfund, hvor omsorgen for de svage – børn, unge, gamle, handicappede og i det hele taget ikke så robuste individer – er minimeret eller helt forsvundet.

Der er ganske enkelt ikke tid, og det er en katastrofe. Vi må og skal folde øjne og ører ud for, at et lille barn er et stykke fint, sart og kostbart materiale, som der skal forfærdeligt lidt til for at ødelægge. Og ud for, at børn ikke skal anskaffes efter princippet: først sofa, så Sofie.

DET ER FAKTISK IKKE SVÆRT at forklare, hvorfor det er gået så galt. Det lag af kvinder, som tidligere tog omsorgen på sig i familierne, magter ikke mere at udføre omsorgen ordentligt, fordi de er fuldtids på arbejdsmarkedet. Paradoksalt nok ofte i omsorgsfunktioner, hvor de så går ned med stress, fordi opgaverne er for store og tunge i forhold til, hvad det enkelte menneske kan yde. Omsorgsbehovet er skrigende, og hvor historikeren Henrik Jensen taler om det faderløse samfund, vil jeg pege på det moderløse i betydningen det omsorgsløse samfund.

Skilsmissebørnene er den ene kanariefugl i minegangen. De voksnes rettigheds- og selvrealiseringsprojekter med nye partnere efterlader stribevis af børn i det blodfyldte kølvand. Påstanden kan dokumenteres massivt.

Den anden kanariefugl er det støt stigende antal børn med diagnoser, som for eksempel ADHD, autisme og asperger. Er udviklingen monstro et resultat af, at forældre og lærere er blevet dygtigere til at spotte afvigere, eller skyldes den, at børn er blevet udsat for først for tidlig institutionalisering i vuggestuen, siden et inferno af støj og turbulens i børnehaven – i alt for mange institutionstimer?

Sunde, stærke og livsduelige børn – typisk rundet af intakte, velfungerende og omsorgsfulde forældre – klarer mosten så nogenlunde. Disse børn er ofte også dem, der er kortest tid i institution.

De sarte og særligt sårbare individer med dispositioner for ovenstående diagnoser er i risikozone og skades. Men pointen er, at havde såvel diagnosebørn som de sarte børn befundet sig i et miljø med ro, regelmæssighed og overskuelighed, ville de ikke være blevet syge. I forlængelse af den tese efterlyser jeg i øvrigt undersøgelser af, hvor følgende børnekategorier placerer sig på skrøbelighedsstigen: det stigende antal reagensglasbørn og de alt for tidligt fødte, der holdes kunstigt i live.

JAMEN, ER JEG DA BARE ude på at give forældrene dårlig samvittighed? Ja, det tør svagt antydes. Jeg vil skamme de forældre helt ned under jorden, der ikke forstår, at børn er totalt værgeløse væsener, og at deres liv(slykke) afhænger af, om ansvarlige voksne (læs: far og mor) er klar til dagligt at tage denne vigtige opgave på sig: at danne deres barn til en stærk og selvberoende samfundsborger.

40 år efter at den moderne kvindebevægelse gik til kamp for ligestilling, er det ikke mere muligt at lukke øjnene for bagsiden af medaljen. Arbejdsmarkedet som gud og smadrede familier gav dysfunktionelle børn, et stigende antal tabermænd og – som nævnt – ensomhed og et alarmerende stressniveau.

Den barske sandhed er, at en familie ikke kan hænge sammen uden en tovholder, der prioriterer fuldtidsjobbet på Hjemmevej.

Ikke mindst børneopdragelsen af drenge er et mega tidskrævende projekt. At holde en dreng på dydens og skolens og lektiernes slagne vej er benhårdt arbejde, som kræver en voksen ansvarlig persons fysiske tilstedeværelse.

Det er i dag sådan cirka et 18-årigt projekt at skabe en velfungerende ung mand, der er i stand til at forpligte sig såvel økonomisk som følelsesmæssigt i forhold til kæreste og eventuelle børn. Og uden de egenskaber skal man(d) nok ikke regne med, at hunkønnet vil have noget med en at gøre, og det er skidt. Mænd uden kvinder klarer sig radikalt ringere end kvinder uden mænd.

Det burde køre som daglig føljeton på lysavisen på Københavns Rådhusplads, at hvis mor ikke vil investere målrettet i børneopdragelsen, og far ikke vil træde i karakter, så ryger drengene på røven. Mor og far skal (i tilfældig rækkefølge) lære junior følgende: at rydde op, gøre rent, spise med kniv og gaffel, rede seng og skifte sengetøj, lægge tøj på plads, købe ind, lave sund mad, vaske op, dække bord, tage hjemmesko på, sætte stolen ind under bordet, spise sundt og ikke for meget, spise regelmæssigt, lære klokken og passe tiden og nattesøvnen, håndtere madvarer og regninger og betale sidstnævnte til tiden, sortere vasketøj og vaske, stryge, begå sig i trafikken på gåben, cykel, bus og tog, binde skolebøger ind, huske fødselsdage (for senere at huske bryllupsdage), smøre madpakke, ikke stifte gæld, skrive pæne 2-taller, begrænse tv-, pc- og mobilforbrug, børste tænder efter tandlægens forskrifter, dyrke motion, slukke lyset når man forlader rummet, rejse sig op for gamle og handicappede i bussen, ikke smide affald på gaden eller i biografen, læse lektier, træffe valg.

For nu bare at nævne nogle ganske få af spidskompetencerne.

Med andre ord: Børneopdragelse er et benhårdt arbejde, der kræver tid, tilstedeværelse og parathed til at tage konflikter. Den cocktail indebærer: 1) Mor og far kan ikke begge være fuldtids på arbejdsmarkedet, 2) Mor og far gør klogt i ikke at blive skilt.

Hvis nuværende og kommende forældre rynker nedladende på næsen af min opskrift, er det bare synd. Især for deres stakkels drenge, som aldrig bliver til stærke, selvberoende mænd

Jeg er baldrende ligeglad med, om husmor- og opdragerfunktionen varetages af m eller k. Vel at mærke, når børnene er over to år gamle – indtil da er det først og fremmest mor af indlysende biologiske grunde.

Men frem til kødgryderne, symbolet på det trygge og omsorgsfulde hjem, skal enten far eller mor. Sagt lidt anderledes: Jeg vil have sat gang i en debat om det dybt hensigtsmæssige i en klar arbejdsdeling mellem forældrene, der på en helt anden måde end i dag topprioriterer og værner om børnene og træner dem i at tage livtag med senmodernitetens kompleksitet.

Uden fysisk og psykisk sunde og velfungerende børn så glem alt om, at de samme børn som voksne skal iføre sig den gule førertrøje i den globale konkurrence. Diverse magthavere, beslutningstagere og fremtidsforskere skal i stedet ruste sig på at mobilisere taknemmelighed, hvis blot de selvsamme voksne overhovedet kan klare at holde skruen i vandet uden offentlig krisehjælp.

Lone Nørgaard er lektor og cand.mag.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Det omsorgsløse samfund

britt, publiceret d.11/12 13:40 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Det omsorgsløse samfund
Du milde hvor er det en god kronik! Her drejer det sig om ægte og dybt alvorlige problemer, som har fatale følger på alle områder i vores samfund. Imens lytter vi til politikerne, der tror alle problemer vil blive løst, hvis bare økonomien kommer op igen - som før, da vi havde det kvalmende overforbrug. Det er ligesom blevet livets mening.
Del Link

Sv. Det omsorgsløse samfund

Jørgen Christensen, publiceret d.11/12 15:32 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Det omsorgsløse samfund
britt skrev:
Du milde hvor er det en god kronik! Her drejer det sig om ægte og dybt alvorlige problemer, som...


Den bliver vist ikke populær hos den herskende "avantgarde". Lad mig bare tilføje, at den sociale virkelighed er blevet LANG mere indviklet i de seneste årtier. Det giver en længere, og måske umulig modningstid for en person at komme på niveau med omgivelserne - altså de samfundsmæssige.

Ulykkeligvis er der samtidig, som artiklen er inde på, sket et tab i privat tid til disposition.

En bevidst modvirken kunne f.eks. være at danne grupper af personer, hvor der er forskellige der følger med i hver sit område af samfundet, og så kan man indhente hjælp hos hinanden. Og også søge hjælp hos andre grupper, idet man jo i et speciale kommer i kontakt med andre med specialer. Det fungerede jo udmærket under krigen med at få skaffet ting, man manglede. Her er det så sociale værktøjer.

Som det er nu, forskubbes balancen mellem offentlig administration og personligt selvværd og -respekt til fordel for det offentlige. I tilfælde af krise, f.eks. økonomisk, er der så ikke noget at falde tilbage på. Der er kun ledende papegøjer af den menneskelige slags, der kan udstede paroler eller lire generaliserede erklæringer af.

Mit indtryk er, at mange unge er stået helt af og anser os ældre som ofre for en art ubehageligt selvbedrag. Noget man desværre ikke reagerer rationelt på. Hverken dem eller de fleste af os andre.
Del Link

Sv. Det omsorgsløse samfund

britt, publiceret d.11/12 15:56 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Det omsorgsløse samfund
Jørgen Christensen skrev:
britt skrev: Du milde hvor er det en god kronik! Her drejer det sig om ægte og dybt alvorlige...

Du har ret! Det er gået den forkerte vej i alt for lang tid. Lone skriver i sin kronik, at arbejdet er blevet Gud, og det er kun alt for sandt. Hvad bliver der så tilbage af tid til familieliv og børneopdragelse.
Før i tiden havde man - som du skriver - langt mere selvværd og respekt. Man lod sig ikke manipulere af arbejdsgivere, som det hele tiden sker i dag. Disse har jo købt selve folkets sjæl med coaching ol. til afhjælpning af stress. Folk ser det normalt at arbejde over og tage det med hjem, for de lever for deres arbejde og arbejdsgiver. At sige nej og fra er virkelig ikke velset og kan føre til fyring, ligesom sygdom kan det.
Jeg kender en yngre sygeplejerske med to mindre børn. Hun fortæller, at deres fagforening er imod deltidsjob og de skriver i fagforeningsbladet, at ingen skal finde sig i det. Virkeligheden blandt kvindens kolleger er, at de ønsker deltidsjob, og når der er én, der er så heldig at få et sådant, sukker de: "bare det var mig".
Før i tiden var det helt almindeligt, at mødre arbejdede på halv tid, for prioriteterne var helt anderledes. Man arbejdede for at leve. I dag lever man for at arbejde. Så ja! Selvværdet er forsvundet.
Sygeplejernes fagforening er faktisk en skandale, som vi også har set i medierne. Der sidder pampere med tårnhøje lønninger, og de er da ligeglade med de menige sygeplejerskers interesser. Man har ansat benhårde manipulatoriske ledere mange steder, og kan man ikke klare mosten - som f.eks. ved sygdom - ja så bliver man fyret. Hvad er det for en fagforening, der ingenting gør i sådanne sager?
Del Link

Sv. Det omsorgsløse samfund

Jørgen Christensen, publiceret d.12/12 07:55 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Det omsorgsløse samfund
Selve måden at tænke på er også forringet. En specialist inden for det offentlige sygehusvæsen fortalte mig, at nu var patienterne ikke længere personer eller mennesker. Nej, det hedder en "sygdomsbærer" og hans opgave er udelukkende at bekæmpe sygdommen.

Det er et af de mere bizarre udslag af kvalitetskontrol. For overordnet skal man opgøre succes eller fiasko, og så er det nemmere, når man har foruddefinerede synsvinkler fra oven mht. "kvaliteten".

For nylig berettede en skribent på disse sider også hvordan kvalitetskontrol samlet havde forringet kvaliteten af rengøringsarbejdet. Også her er det kun ledelsens udvalgte kriterier, der tæller.

Det er også velkendt at de store "fremskridt" med administration i de senere tiår har reduceret det faktiske arbejde med klienterne, f.eks. i hjemmehjælp.

Er det ikke sådan, at MENINGSFULDHED eliminires til fordel for en art bureakratisk onani?

En arbejdsløs fik at vide af sin konsulent, at hun burde lave et projekt for sig selv med hvordan hun kunne komme i arbejde.

Det gjorde hun over nogle uger, og mødte så op til sin kontrollant med en hel lille mappe.

Kontrollanten kiggede slet ikke på papirerne, men skubbede dem til side og fortalte klienten, hvad hun skulle sættes ud i.

Det er vel ret indlysende, for os fossiler, der kendte til levende mennesker og personer, at dette ikke er godt for klienten som menneske. Men man SKAL vel se det fra kontrollantens ("vejlederens") side: hun har ikke tid, og måske heller ikke evner, til at sidde og gennemlæse og vurdere sådanne udredninger. Og desuden kan hun selv komme i klemme, hvis det så løber ud i sandet. Så hvad gør en god medarbejder så? Nedværdiger klienten og bevarer organisationens selvimage.

Det er et enormt kollektivt selvbedrag, DK er hoppet med på. Vores force var fornyelse og initiativ og små virksomheder. Men nu er det bare stordrift, der er det rigtige.

Og det er bestemt ikke sagligt udvalgt. En multinational korporation som IBM har jo også en multiniveaudelt administration. Men her har man teams. Og en teamleder med måske 7 personer direkte under sig har et direkte ansvar for, om hans underordnede følger regler og hensigter. Han SKAL i princippet vide, hvad der foregår, også set udfra klienternes synspunkter.

Hos offentlig administration drejer det hele sig om de overordnedes synspunkter. De ved nemlig også, hvad det er, kunderne bør have. Og det bliver så til: SKAL have. Et reelt diktatur, der selv vælger, hvad det vil betegne sig som. Den ultimative sejr for nutidens elite indeholder robotter og ikke mennesker i samfundet. Der foregår en klar elitisering i den vestlige verden, som med økonomiske, og ofte militære, midler breder sig som en pest over hele jordens befolkninger.
Del Link

Det omsorgsløse samfund

Lone, publiceret d.12/12 11:31 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Det omsorgsløse samfund
Interessant kronik med en kvinde der ikke er bange for at sige tingene ligeud!
Via mit job som koordinator for en social frivillige organisation, hvor vi støtter børnefamilier med frivillige familievenner kan jeg desværre nikke genkendende til ovennævnte beskrivelse af familielivet i Danmark idag - børnefamilier er de nye udsatte! Mange er ensomme og uden kontakt til egen familie - mange mangler det netværk, der burde støtte op om familien for at få det hele til at hænge sammen, der stilles alt for høje krav til familien - både inde og udefra etc etc..
Den gode nyhed er, at der ofte ikke skal så meget til for at rette op på "elendigheden" - bare vi lærer at stå sammen og give hinanden en hånd.
"Det kræver en landsby at opdrage et barn" siger et gammelt afrikansk ordsprog - så sandt .. Så lad os sammen tage et ansvar og få omsorgen tilbage i familielivet!
vh Lone - koordinator for Home-Start Familiekontakt, Kbh
Del Link

Sv. Det omsorgsløse samfund

Jørgen Christensen, publiceret d.12/12 18:41 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Det omsorgsløse samfund
Lone skrev:
Interessant kronik med en kvinde der ikke er bange for at sige tingene ligeud!
Via mit job...


Fint nok, men synes du ikke også disse administratorer skulle pålægges selvkritik, åbenhed og ansvarlighed? Er det kun klienterne, der skal være i fare?

I trafikken lægger man ikke ansvaret for dødsulykker udelukkende på de dræbte børn! I administrationen lægges intet ansvar på administratorerne. Det er så sjældent, at det vækker stor opmærksomhed op til en gang om året, og ellers fortsætter uhæmmet. Altså det manglende ansvar. Her når man højst frem til "beklageligt" "meget beklageligt" eller "dybt beklageligt" og nærmest aldrig tilført straf for forbryderne (en forbryder er en, der forbryder sig imod offentlige regler og love).
Del Link

Sv. Det omsorgsløse samfund

Per Feldvoss Olsen, publiceret d.13/12 10:07 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Det omsorgsløse samfund
britt skrev:
Du milde hvor er det en god kronik! Her drejer det sig om ægte og dybt alvorlige problemer, som...


Tak, men jeg kan ikke læse den - hvilken berusende frihed - for så må der gættes!?

Forleden vovede jeg mig igen ud i verden, og straks jeg åbnede munden blev jeg overfaldet af en flok velmenende coaches.... "hvad forhinder dig i dit og dat?"

Det er den sorgløse omsorg, uden grund vil vi å så gerne 'sørge' for de andre... Grio413 logik: "Jo, du er ked af det!"

Er vi ikke kommmet længere - sørgeligt, besynderligt, be-sørgeligt?
vh Per
Del Link

Sv. Det omsorgsløse samfund

britt, publiceret d.13/12 11:16 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Det omsorgsløse samfund
Hvorfor kan du ikke læse kronikken Per? Det kan jeg! Prøv igen, for den er virkelig god!
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​