Journalist Tom Heinemann er en af de mest hædrede i Danmark i nyere tid. Han modtog i går en Lorenzo Natali Grand Prize, der gives for et stykke fremragende journalistik, for filmen ”Fanget i mikrogæld” med den begrundelse, at filmen afslører den hårde sandhed om mange mikrolån. –
- Tariq Mikkel Khan/Polfoto.
Louise Graa Christensen |
9. december 2011
Journalist Tom Heinemann blev i går hædret med godt 75.000 kroner i Bruxelles for sin dokumentarfilm om fattige mennesker i Den Tredje Verden, der bliver ofre for gældsspiraler med mikrolån
Fattige mennesker fra Den Tredje Verden i bomuldsmarken eller teplantagen, der bliver udnyttet af rige vestlige firmaer. Det er noget, der giver de fleste en dårlig smag i munden. Samtidig er det de færreste, der orker at handle. En af dem, der ikke bare orker, men ligefrem brænder for at komme til bunds i sager om misbrug og udnyttelse af billig arbejdskraft i tredjeverdenslande, er den danske journalist og dokumentarist Tom Heinemann. Store firmaer som Telenor, Ericsson, Cheminova og JYSK har alle fået kærligheden at føle, når den 52-årige har endevendt arbejdsforholdene i firmaernes filialer i fattige lande.
LÆS OGSÅ: Nobel-vinder ruinerer ludfattige kvinderDet er dog ikke kun store firmaer, Heinemann kaster sig over.
Senest er det gået ud over vinderen af Nobels Fredspris i 2006, Muhammad Yunus. Yunus blev kendt for at hjælpe millioner af fattige verden over med de såkaldte mikrolån. Men med den omstridte dokumentar ”Fanget i mikrogæld” fra 2010 afslørede Tom Heinemann de negative følger af mikrolån i u-lande. Det er for denne film, han nu modtager Lorenzo Natali Grand Prize og Lorenzo Natali Special Television Prize på tilsammen godt 75.000 kroner.
Begrundelsen fra EU-kommissæren for udvikling, Andris Piebalgs, lyder, at filmen, der er blevet vist i mere end 14 lande, afslører den hårde sandhed om mange mikrolån.
Prisen kommer i slipstrømmen af en række priser, Tom Heinemann har modtaget for sit arbejde de seneste år. Alene herhjemme har han været nomineret til Cavlingprisen tre gange, modtaget Timbuktu Fondens pris for kritisk u-landsjournalistik på 100.000 kroner og fået tildelt Foreningen for Undersøgende Journalistiks pris to gange. I udlandet kan han blandt andet prale af guldpalmer fra Prix Italia, Al-Jazeeras Freedom Award og hæder på Kinas Guang-zhou festival.
Tom Heinemanns vej til at blive topjournalist har dog ikke været belagt med hæderspriser. Faktisk startede den med asfalt og mursten. Han voksede op hos socialt engagerede forældre på Fanø i den lille by Sønderho. Da han var 10 år, flyttede familien til København, men som 17-årig vendte han tilbage til fødebyen for at arbejde som arbejdsmand, og i 1984 blev han uddannet murersvend. Men det holdt ryggen ikke til, og han begyndte derefter at lave socialt arbejde blandt stofmisbrugere.
Tiden blandt samfundets udsatte fik hans sociale indignation til at vokse, og lysten til at blive journalist meldte sig. Efter tre forsøg kom han ind på Journalisthøjskolen i Aarhus, og herefter har han arbejdet for blandt andet DR og fagforbundet 3F som freelancejournalist. Han har bevidst valgt altid at være sin egen herre.
I dag bor han på en husbåd i København med sin kone, Lotte la Cour, som er hans fotograf. De arbejder sammen om mange af filmprojekterne og har i den forbindelse rejst i store dele af den fattige del af verden for at tale med mennesker, der normalt ikke får en stemme i medierne.
Tom Heinemann er et familiemenneske. Sammen med Lotte la Cour har han fire børn og fire børnebørn.
Når parret er i København, slapper han af fra rollen som journalistisk vagthund med sin pibe og en time på øjet i lænestolen med hunden Fie på skødet. Men måske er øjet kun på klem, for de afslørende historier om griske firmaer og globaliseringens bagside og hædringen af hans arbejde bliver tilsyneladende ved med at flyde i hans retning.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad