Niels Boel skriver fra Sydafrika skriver fra Sydafrika |
9. december 2011
Ifølge de brasilianske Amazon-indianere bærer også Brasilien trods halvkvædede viser om klima sin del af ansvaret for den forventede fiasko på klimatopmødet, der slutter i dag
Med udsigt til magre resultater har deltagerne i årets klimatopmøde i Sydafrika travlt med at placere aben. De fleste peger fingre ad USA, som har den største udledning af drivhusgasser pr. indbygger, og Kina, som i dag udleder mere kuldioxid end USA. Men ifølge de brasilianske Amazon-indianere bærer også Brasilien – trods halvkvædede viser om klima – sin del af ansvaret for den forventede fiasko.
LÆS OGSÅ: Dansk kritik: Vi har kurs mod katastrofenUnder klimatopmødet i København var Brasilien nærmest miljøfolkenes kæledægge.
”Udledningen af drivhusgasser skal ned med 39 procent frem til 2020,” lovede daværende præsident Lula da Silva. Ved årets klimatopmøde COP17, som slutter i morgen i Durban, er de brasilianske miljøambitioner nedtonet. Brasilien modsætter sig som Kina og andre vækstlande en aftale om et loft for udledninger af drivhusgasser.
Sonia Guajajara fra COIAB, den samlende organisationen for alle de brasilianske Amazon-indianere, er ikke imponeret. Hun deltager sammen med andre repræsentanter for oprindelige folk i drøftelser, der foregår parallelt med de officielle forhandlinger i Durban. For Guajajara er brasiliansk diplomati verdensmester i at sælge landet med en klimaretorik, der ligger lysår fra den politik, der føres hjemme i Brasilien.
Brasilien er vigtig i forhandlingerne, idet halvdelen af verdens tropiske skove befinder sig i Brasilien. På verdensplan udgør afbrænding af skove 17 procent af udledningen af drivhusgasser. Det er mere, end hvad hele verdens transportsektor udleder. Ifølge tidsskriftet The Economist forsvinder der hvert sekund, hvad der svarer til en fodboldbane skovareal.
Som vicekoordinator for COIAB repræsenter Sonia Guajajara Brasiliens 734.000 Amazon-indianere. De er ikke tilfredse med Brasiliens klimaindsats. Efter flere år med faldende vækst i skovhugsten i Amazonas er billedet vendt. Den brasilianske regnskov svandt i 2010 med to procent.
Takket være årtiers kamp har de brasilianske jungle-indianere – som udgør en meget lille del af den brasilianske befolkning – fået skøder på 14 procent af Brasilien, fortrinsvis området i Amazonas. Men overdragelse af skøder til indianerne på deres forfædres territorier er næsten sat i stå.
Indianerne har stadig kun skøder på knap halvdelen af deres traditionelle territorier. Og den sparsomme indianske befolkning har under alle omstændigheder svært ved at holde ulovligt indtrængende ude af deres store områder.
”Brasilien har glimrende regler om skovbeskyttelse. Men under en procent af bøderne for overtrædelse af reglerne betales,” fortæller Guajajara.
Håndlangere fra tømmer- og mineselskaber har de seneste år myrdet et rekordstort antal indianske ledere, som forsvarede de indianske territorier. Godsejere inden for den enorme sojaproduktion – som blandt andet leverer foder til danske grise – rykker skovgrænsen tilbage, og den brasilianske stat har udset sig indianske områder til gigantiske infrastrukturprojekter.
Regeringen vil anlægge en lang række motorveje, og hertil kommer 426 vanddæmninger, hvoraf 44 procent vil være på indianske territorier.
Det mest grelle eksempel på Brasiliens dobbeltmoral er ifølge Sonia Guajajara det planlagte Belo Monte-kraftværk ved floden Xingú, en af de største bifloder til Amazon-floden.
Når projektet planmæssigt står færdigt i 2019, vil det være et af verdens største vandkraftværker, kun overgået af De Tre Kløfters dæmning i Kina og den brasiliansk-paraguayanske Itaipú-dæmning.
De brasilianske indianere har kaldt til modstand mod Belo Monte-projektet. Det vil oversvømme 400.000 hektarer regnskov og tvangsforflytte tusinder af jungle-indianere.
”Projektet vil hive livsgrundlaget væk under 11 indianske folkeslag,” forklarer Sonia Guajajara.
Truslen mod de indianske folk er en trussel mod en regnskov, der indeholder verdens største biodiversitet:
”Vi indianere har gennem årtusinder passet på skoven. Og uden territorium har oprindelige folk ingen fremtid,” siger Sonia Guajajara.
Jobskabelse og anlæg af veje i forbindelse med projektet vil bane vej for nytilflyttere, som vil rydde mere skov. Foreløbig afprøver indianerne projektets lovlighed ved domstolene. Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO’s, konvention 169 giver indianske folk ret til at gøre indsigelser mod indgreb mod deres territorier.
LÆS OGSÅ: Hul klang fra DurbanMen Brasiliens regering ser stort på høringskrav. Dets brasilianske væksttog har brug for energi. Ambitionen er klar: Brasilien skal være verdens femtestørste økonomi. Og Belo Monte-dæmningen er udset til at levere 11 procent af dagens energiforbrug.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad