Der er en kliche, der lyder sådan: Du bliver, hvad du spiser. Det er nogle frygtelige ord. Jeg har spist ged de sidste 14 dage i Grækenland og bryder mig ikke om tanken om at ende som en ged. Selvom man skulle spise mad, hvor fedtprocenten skvulper omkring de 40 procent, behøver man ikke at blive fed og doven, ligesom man ikke behøver at blive slank og frisk af at spise fedtmager, kold, økologisk kvarksovs. Nej, vi bliver, hvad vi venter på! Hvis vi venter på noget smukt, bliver vi smukke, og vi tænker smukke tanker, og vi siger smukke ord, og vi får lyst til at gøre noget smukt for andre. Og i øjeblikket venter vi på julen, på Jesu fødsel, på det fantastiske øjeblik, hvor himlen skal bøje sig over jorden og kysse den.

Vi skal ikke fokusere på sygdomme eller økonomisk krise med en følelse af, at noget uhyggeligt snart vil ramme os.

Vi skal, med munden fuld af svin, marcipan og flødeskum, glæde os til noget så vidunderligt som Kristi komme til jorden.