”Alle skal jo have noget at spise”

Netop den beskrivelse i et lokalt beboerblads artikel om Klostercaféen havde fået en ældre mand til at rejse sig fra sofaen og gå ned i caféen med indgangsreplikken ”Hvor kender I mig fra?”, fortæller Lise Legarth.

Men selvom lokal omtale tiltrak nogle ældre, rykkede det ikke rigtig. Klostercaféen fik derfor med hjælp fra TrygFonden fra den 1. oktober sidste år ansat en såkaldt markarbejder, der i et år skulle lave opsøgende arbejde for at tiltrække flere fra målgruppen – et projekt, der for nyligt blev evalueret i en lille rapport.

Det er stadig en hård nød at knække, som Lise Legarth siger, men det går fremad. Den største gevinst er, at en ældre mand i kølvandet på den lønnede medarbejder har meldt sig som frivillig til at forsætte markarbejdet.

”Det har været en kanon succes. Han tager rundt og opsøger de jævnaldrende, ældre mænd, hvor de findes i kolonihaver, på lystbådehavnen, på torve og indkøbscentre. Han har formået at trænge igennem på en anden måde, fordi han er mand, oppe i årene og frivillig. Han får taget professionalismen af det og møder målgruppen på en mere ligeværdig måde,” siger hun.

Så nu er der kommet mere gang i caféen. Flere og flere dukker op og får også gerne en snak med de frivillige – og måske en hjælp til at tyde papirerne fra det offentlige, som en 84-årig herre gjorde for nylig.

Der er blevet arrangeret en månedlig klub kaldet ”Mandehjørnet” med udflugter og foredrag, ligesom der også en gang om måneden er ”Ladies Night” for kvinderne foruden fælles arrangementer af forskellig karakter.

”Det er på sin vis bare en café, for det gør det også mere legitimt at besøge den uden at blive stemplet som ensom. Alle skal jo have noget at spise. Men der er stadig forskel på at sætte sig herind og så op i Sallings café,” siger Lise Legarth.