Betalingsring og fedtskat

Mod årsskiftet får vi travlt med opgørelser af den ene eller anden slags. Aviser og medier kårer eksempelvis ”årets bedste” eller ruller kavalkader af begivenheder op, der prægede året. Det er nyttigt og godt stof, der skaber genkendelse og ligesom ordner verden lidt.

Flere medier fejrer årets ord eller årets bedste nye ord. Et større dagblad med adresse ved Rådhuspladsen har således sendt nogle ord til afstemning, og et par stykker af dem, altså ordene, var nok værd at smage lidt på.

Et af de ord, der er skabt og kommet i brug i 2011, er fedtskat. Det er et fedt ord. Det opstod som mundret slang for den skat eller de afgifter, der 1. oktober blev lagt på en række fødevarer. Det særlige ved disse fødevarer er deres høje indhold af mættet fedt, så her kunne regeringen slå flere fluer med et smæk, hente fede penge til den magre kasse og give udtryk for at man fører en sund politik.

Fedtskat er et af disse medieudtryk, der bliver hængende, fordi det er rammende, billedrigt og letforståeligt. Ligesom i sin tid kartoffelkur. Måske skal man imidlertid passe lidt på brugen! Det er ikke tilrådeligt at værdisætte ægtefællen med udtrykket: Du er da også min kære fedtskat! Så ryger man i fedtefadet eller kommer til at stege i egen brandbeskatning.

Ordet fedt har jeg fedtet rundt i før her i klummen. Det er oprindeligt oldnordisk, feitr, og af en rod med betydningen tyk eller svulmende. Skat er ligeledes oldnordisk, for det har herskere altid kunnet finde på at inddrive og findes i formen skattr, hvis oprindelse ikke er helt klar. Det har måske at gøre med et oldnordisk eller frisisk ord for kvæg, hvad der kunne give god mening. Nu er der i al fald skabt en ny forbindelse mellem fedt og skat.