Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Betalingsring og fedtskat til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Betalingsring og fedtskat

Johannes Nørregaard Frandsen fra Syddansk Universitet følger sproget i stort og småt hver fredag i Kristeligt Dagblad.

- Leif Tuxen.

Emneord for denne artikel

fedt | skat | sprogklumme | spørg om sproget | sproget | 2011 | fedtskat | betalingsring | nye ord
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Et af de ord, der er skabt og kommet i brug i 2011, er fedtskat

Mod årsskiftet får vi travlt med opgørelser af den ene eller anden slags. Aviser og medier kårer eksempelvis ”årets bedste” eller ruller kavalkader af begivenheder op, der prægede året. Det er nyttigt og godt stof, der skaber genkendelse og ligesom ordner verden lidt.

Flere medier fejrer årets ord eller årets bedste nye ord. Et større dagblad med adresse ved Rådhuspladsen har således sendt nogle ord til afstemning, og et par stykker af dem, altså ordene, var nok værd at smage lidt på.

Et af de ord, der er skabt og kommet i brug i 2011, er fedtskat. Det er et fedt ord. Det opstod som mundret slang for den skat eller de afgifter, der 1. oktober blev lagt på en række fødevarer. Det særlige ved disse fødevarer er deres høje indhold af mættet fedt, så her kunne regeringen slå flere fluer med et smæk, hente fede penge til den magre kasse og give udtryk for at man fører en sund politik.

Fedtskat er et af disse medieudtryk, der bliver hængende, fordi det er rammende, billedrigt og letforståeligt. Ligesom i sin tid kartoffelkur. Måske skal man imidlertid passe lidt på brugen! Det er ikke tilrådeligt at værdisætte ægtefællen med udtrykket: Du er da også min kære fedtskat! Så ryger man i fedtefadet eller kommer til at stege i egen brandbeskatning.

Annonce
Ordet fedt har jeg fedtet rundt i før her i klummen. Det er oprindeligt oldnordisk, feitr, og af en rod med betydningen tyk eller svulmende. Skat er ligeledes oldnordisk, for det har herskere altid kunnet finde på at inddrive og findes i formen skattr, hvis oprindelse ikke er helt klar. Det har måske at gøre med et oldnordisk eller frisisk ord for kvæg, hvad der kunne give god mening. Nu er der i al fald skabt en ny forbindelse mellem fedt og skat.

Et andet nyt ord er betalingsring, der emmer af samme tidsånd og samtidighed som fedtskatten. Det blev et centralt ord og begreb i valgkampen, fordi rød blok vil opbygge en såkaldt betalingsring om dele af København, så de usunde biler kan holde sig ude eller i det mindste få lov til at svede ved betalingsanlæggene. Igen er der tale om et klart billedskabende ord.

Man ser ringen for sig. Enten som en beskyttende markering mellem ydre skidt og indre renhed, der skaber frisk luft og afslapning i ringens harmoniske indre.

Eller som en Berlinmur, der rejser sig lodret med vagtposter af uniformerede vagter iklædt afgiftsblokke, og som hugger frie bilister ned for fode.

Ordet ring er oldnordisk af hringr, der kommer af en indoeuropæisk rod med betydningen dreje eller bøje. Det er flot og billedskabende, fordi det symboliserer harmoni og helhed, eksempelvis som pant på ægteskab, eller fordi det kan symbolisere det værste i spionring eller rockerring.

Fedtskat og betalingsring er markante ord, der skaber billeder af det, der var i hovederne på os i 2011.

Vi vurderer risiko, livet er farligt! Rygning er helt yt nu, pyhha! Men det er også syndigt at være fed og spise fedt eller sødt. Biler er tvetydige væsener: Må de, eller må de ikke være i byerne? Jo, hvis de betaler aflad ved ringens port.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​