Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kirkegårdens sjældne blomst til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirkegårdens sjældne blomst

En lille bugt med sandstrand og huse i hvidt, rødt, gult, grønt og blåt – det er Bugøynes. – Alle fotos: Gunilla Heick.

-

Fakta

Bugøynes

Kvenerne var finsktalende folk, der frem til 1900 flyttede til Nordnorge. Tornedalen var centrum...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Bugøynes i det allernordligste Norge er et af de få steder i verden, hvor den lille blomst polarflokk vokser

På den østlige del af kirkegården i Bugøynes vokser en sjælden lille plante med blå blomster. Polarflokk (polemonium boreale) hedder den – på dansk også kendt under navnet polar-jakobsstige.

Kirkegården i Bugøynes er dens eneste kendte voksested på det skandinaviske fastland. Derudover kan man være heldig at finde blomsten på Svalbard, i Sibirien og på et lille område i det østlige Grønland. På kirkegården i Bugøynes fortæller et stort skilt, at polarflokken er fredet.

Bugøynes er så speciel, at hele stedet nærmest kunne være fredet. Det lille fiskerleje med omtrent 230 sjæle ligger oppe i det nordøstligste hjørne af Norge, 100 kilometer nord for Kirkenes.

Frem til 1962 var der ingen direkte landevejsforbindelse til Bugøynes. Efter at landevejen blev bygget i 1962, drejer man nu af fra hovedvejen E6 og fortsætter østpå langs den sydlige side af Varangerfjorden. Vejen snor sig langs med kysten. Efter 20 kilometer åbenbarer sig det skønneste syn: en smuk lille bugt med sandstrand og huse i hvidt, rødt, gult, grønt og blåt – det er Bugøynes.

Annonce
Stedets oprindelige indbyggere var kvener, finsktalende folk, der kom hertil i 1800-tallet fra Tornedalen i Lapland og fra det nordlige Finland.

Egentlig var deres modersmål den finske dialekt ”meänkieli” (vort sprog), som stadigvæk tales i Tornedalen. 60-70 procent af indbyggerne i Bugøynes er endnu i dag helt tosprogede og taler både den finske dialekt og norsk.

På finsk hedder Bugøynes Pykeijä. Begge navneforme stammer sandsynligvis fra det samiske ord ”buodgai”, der betyder lysning.

De fleste efternavne i området er finske, og alle skilte og opslag er på begge sprog.

Da den finske præsident Kekkonen i 1977 afslørede et indvandrermonument i kvenernes hovedstad, Vadsø, ønskede han også at besøge en finsksproget bygd i Norge. Valget faldt helt naturligt på Bugøynes, der bærer kælenavnet Pikku-Suomi (Lille-Finland).

Stedets finske præg skyldes til dels, at Bugøynes frem til 1962 var næsten isoleret fra omverdenen.

Læstadianismen (en streng vækkelsesbevægelse) har nok også haft betydning for, at den finske dialekt er bevaret så godt. Senere er der kommet en ny lille indvandringsbølge af unge finske kvinder, der har fået arbejde i fiskeindustrien. Mange af dem er blevet gift med norske mænd, og deres børn er tosprogede.

I dag er Bugøynes ikke længere et isoleret samfund. Her bor indvandrere fra Slovakiet, Albanien, Chile, Estland, Rusland og Thailand. De fleste har fået arbejde i fiskeindustrien, hvor fangst og forædling af blandt andet kongekrabben har skabt gode arbejdspladser.

Også russiske krabbeforskere har fundet vej til Bugøynes, og levende kongekrabber eksporteres i dag til blandt andet Japan.

Bygdens skole har ikke særlig mange elever, men børnene bliver vant til at optræde og får stor selvtillid, fortæller Elsa Ingilæ Haldorsen, en af byens ildsjæle, der tidligere selv var lærer på skolen. Eleverne lærer at spille både klaver og blokfløjte, og de får balletundervisning af en russisksproget lærerinde. Derfor inviterer skolen til både koncerter og danseforestillinger.

Husene i Bugøynes rummer en blanding af ældre finsk og nyere norsk byggestil. Mange stammer fra 1800-tallet.

Bugøynes er en af de få byer i Finnmark, der ikke blev brændt ned af tyskerne i slutningen af Anden Verdenskrig. Gamle lader og stalde viser, at køer og får tidligere var en vigtig del af selvhusholdningen ved siden af fiskeri. De fleste huse har også en sauna.

Finest af dem alle er jäämeren sauna, ishavssaunaen, som ligger lige ved stranden. Den kan man bruge, når man er gæst hos Elsa Ingilæ Haldorsen, der udlejer små røde hytter. Vandtemperaturen ligger midt i juni på syv plusgrader. Så er man viking, er der selvfølgelig ingen vej uden om et dyp i havet!

Turisterne kommer fra mange lande, både for at opleve naturen, vandre og vinterbade.

”Jeg behøver ikke at rejse nogen steder – verden kommer hertil,” siger Elsa Haldorsen med et glimt i øjet.

Men rejse gør hun nu alligevel, blandt andet jævnligt til Helsingfors, hvor hun deltager i aktiviteter med foreningen Pykeijän Ystävät, Bugøynes Venner, der har hjemsted i Finlands hovedstad.

Hjemme i Bugøynes har Elsa mange jern i ilden. Blandt andet er hun en af hovedkræfterne bag projektet Vaimoitten Talo, Kvindehuset. Huset blev i 1996 købt af en gruppe kvinder, der efterfølgende også har sat det i stand for egne penge.

Nu bruges det som forsamlingshus, til bryllupper, fester og studiekredse. Og så er der otte sengepladser, der kan lejes ud til turister om sommeren.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​