Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Kirkegårdens sjældne blomst til din ven.
Kirkegårdens sjældne blomst
En lille bugt med sandstrand og huse i hvidt, rødt, gult, grønt og blåt – det er Bugøynes. – Alle fotos: Gunilla Heick.
-
Læs også
Bugøynes i det allernordligste Norge er et af de få steder i verden, hvor den lille blomst polarflokk vokser
På den østlige del af kirkegården i Bugøynes vokser en sjælden lille plante med blå blomster. Polarflokk (polemonium boreale) hedder den – på dansk også kendt under navnet polar-jakobsstige.
Kirkegården i Bugøynes er dens eneste kendte voksested på det skandinaviske fastland. Derudover kan man være heldig at finde blomsten på Svalbard, i Sibirien og på et lille område i det østlige Grønland. På kirkegården i Bugøynes fortæller et stort skilt, at polarflokken er fredet.
Bugøynes er så speciel, at hele stedet nærmest kunne være fredet. Det lille fiskerleje med omtrent 230 sjæle ligger oppe i det nordøstligste hjørne af Norge, 100 kilometer nord for Kirkenes.
Frem til 1962 var der ingen direkte landevejsforbindelse til Bugøynes. Efter at landevejen blev bygget i 1962, drejer man nu af fra hovedvejen E6 og fortsætter østpå langs den sydlige side af Varangerfjorden. Vejen snor sig langs med kysten. Efter 20 kilometer åbenbarer sig det skønneste syn: en smuk lille bugt med sandstrand og huse i hvidt, rødt, gult, grønt og blåt – det er Bugøynes.
Annonce
Stedets oprindelige indbyggere var kvener, finsktalende folk, der kom hertil i 1800-tallet fra Tornedalen i Lapland og fra det nordlige Finland.
Egentlig var deres modersmål den finske dialekt ”meänkieli” (vort sprog), som stadigvæk tales i Tornedalen. 60-70 procent af indbyggerne i Bugøynes er endnu i dag helt tosprogede og taler både den finske dialekt og norsk.
På finsk hedder Bugøynes Pykeijä. Begge navneforme stammer sandsynligvis fra det samiske ord ”buodgai”, der betyder lysning.
Kirkegården i Bugøynes er dens eneste kendte voksested på det skandinaviske fastland. Derudover kan man være heldig at finde blomsten på Svalbard, i Sibirien og på et lille område i det østlige Grønland. På kirkegården i Bugøynes fortæller et stort skilt, at polarflokken er fredet.
Bugøynes er så speciel, at hele stedet nærmest kunne være fredet. Det lille fiskerleje med omtrent 230 sjæle ligger oppe i det nordøstligste hjørne af Norge, 100 kilometer nord for Kirkenes.
Frem til 1962 var der ingen direkte landevejsforbindelse til Bugøynes. Efter at landevejen blev bygget i 1962, drejer man nu af fra hovedvejen E6 og fortsætter østpå langs den sydlige side af Varangerfjorden. Vejen snor sig langs med kysten. Efter 20 kilometer åbenbarer sig det skønneste syn: en smuk lille bugt med sandstrand og huse i hvidt, rødt, gult, grønt og blåt – det er Bugøynes.
Egentlig var deres modersmål den finske dialekt ”meänkieli” (vort sprog), som stadigvæk tales i Tornedalen. 60-70 procent af indbyggerne i Bugøynes er endnu i dag helt tosprogede og taler både den finske dialekt og norsk.
På finsk hedder Bugøynes Pykeijä. Begge navneforme stammer sandsynligvis fra det samiske ord ”buodgai”, der betyder lysning.
De fleste efternavne i området er finske, og alle skilte og opslag er på begge sprog.
Da den finske præsident Kekkonen i 1977 afslørede et indvandrermonument i kvenernes hovedstad, Vadsø, ønskede han også at besøge en finsksproget bygd i Norge. Valget faldt helt naturligt på Bugøynes, der bærer kælenavnet Pikku-Suomi (Lille-Finland).
Stedets finske præg skyldes til dels, at Bugøynes frem til 1962 var næsten isoleret fra omverdenen.
Læstadianismen (en streng vækkelsesbevægelse) har nok også haft betydning for, at den finske dialekt er bevaret så godt. Senere er der kommet en ny lille indvandringsbølge af unge finske kvinder, der har fået arbejde i fiskeindustrien. Mange af dem er blevet gift med norske mænd, og deres børn er tosprogede.
I dag er Bugøynes ikke længere et isoleret samfund. Her bor indvandrere fra Slovakiet, Albanien, Chile, Estland, Rusland og Thailand. De fleste har fået arbejde i fiskeindustrien, hvor fangst og forædling af blandt andet kongekrabben har skabt gode arbejdspladser.
Også russiske krabbeforskere har fundet vej til Bugøynes, og levende kongekrabber eksporteres i dag til blandt andet Japan.
Bygdens skole har ikke særlig mange elever, men børnene bliver vant til at optræde og får stor selvtillid, fortæller Elsa Ingilæ Haldorsen, en af byens ildsjæle, der tidligere selv var lærer på skolen. Eleverne lærer at spille både klaver og blokfløjte, og de får balletundervisning af en russisksproget lærerinde. Derfor inviterer skolen til både koncerter og danseforestillinger.
Husene i Bugøynes rummer en blanding af ældre finsk og nyere norsk byggestil. Mange stammer fra 1800-tallet.
Bugøynes er en af de få byer i Finnmark, der ikke blev brændt ned af tyskerne i slutningen af Anden Verdenskrig. Gamle lader og stalde viser, at køer og får tidligere var en vigtig del af selvhusholdningen ved siden af fiskeri. De fleste huse har også en sauna.
Finest af dem alle er jäämeren sauna, ishavssaunaen, som ligger lige ved stranden. Den kan man bruge, når man er gæst hos Elsa Ingilæ Haldorsen, der udlejer små røde hytter. Vandtemperaturen ligger midt i juni på syv plusgrader. Så er man viking, er der selvfølgelig ingen vej uden om et dyp i havet!
Turisterne kommer fra mange lande, både for at opleve naturen, vandre og vinterbade.
”Jeg behøver ikke at rejse nogen steder – verden kommer hertil,” siger Elsa Haldorsen med et glimt i øjet.
Men rejse gør hun nu alligevel, blandt andet jævnligt til Helsingfors, hvor hun deltager i aktiviteter med foreningen Pykeijän Ystävät, Bugøynes Venner, der har hjemsted i Finlands hovedstad.
Hjemme i Bugøynes har Elsa mange jern i ilden. Blandt andet er hun en af hovedkræfterne bag projektet Vaimoitten Talo, Kvindehuset. Huset blev i 1996 købt af en gruppe kvinder, der efterfølgende også har sat det i stand for egne penge.
Nu bruges det som forsamlingshus, til bryllupper, fester og studiekredse. Og så er der otte sengepladser, der kan lejes ud til turister om sommeren.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Stillinger
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 3 |
Det er vel "bedre", |
Kirsten
16 min. siden |
| 1 |
Menighedsrådsfor mand: Jeg... |
E.
2 timer siden |
| 4 | Sv. ??? |
Jørgen...
4 timer siden |
| 1 |
Humanisme er andet end de... |
Karenerfaren
5 timer siden |
| 1 |
Dem der har skal mere gives |
Steen
5 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
