Indenrigspolitisk havde David Cameron ingen anden mulighed end at trække i den politiske nødbremse. Men beslutningen isolerer Storbritannien i EU
- YVES HERMAN/Scanpix Denmark
Bjarne Nørum skriver fra Storbritannien |
10. december 2011
Indenrigspolitisk havde David Cameron ingen anden mulighed end at trække i den politiske nødbremse. Men beslutningen isolerer Storbritannien i EU
Den britiske premierminister, David Cameron, var så bundet op på indenrigspolitiske aftaler, at han ikke kunne gøre andet end at sige nej til at ændre EU-traktaten i fællesskab for at redde euroen. Sådan lyder det fra to eksperter fra hver sin fløj i den britiske EU-debat.
Cameron selv har sagt, at indholdet af aftalen ikke var i briternes interesse, og derfor spillede han veto-kortet – noget, som andre britiske premierministre tidligere kun har truet med.
LÆS OGSÅ: EU's aftale om finansunion efterlader Danmark i en svær situationProfessor Richard Whitman fra University of Kent, som tillige er tilknyttet den anerkendte udenrigspolitiske tænketank Chatham House, vurderer, at det først og fremmest er af indenrigspolitiske grunde, premier-ministeren tog det dramatiske valg.
”Rent diplomatisk har holdningen siden Anden Verdenskrig været, at vi skulle spille en nøglerolle i Europa, selvom det ikke altid har været en komfortabel position. Det er ikke længere muligt nu, hvor vi har isoleret os,” siger Richard Whitman til Kristeligt Dagblad.
Han fremhæver, at Ungarn nu reelt er briternes eneste allierede i EU, og at konsekvenserne af vetoet vil være langt mindre for EU som helhed, end de vil være for briterne.
Han er heller ikke impone-ret over Camerons ageren i Bruxelles.
”De havde givet sig selv håndjern på. De havde ikke noget at forhandle med, og jeg er overrasket over, at de ikke bare har holdt døren en lille smule på klem,” siger Richard Whitman, som også kalder sammenbruddet for en trafikulykke, der måtte ske på et tidspunkt, fordi EU-modstanden hos særligt De Konservative, men også i det britiske samfund generelt er voksende.
Direktør Tim Knox fra den konservative tænketank Centre for Policy Studies mener, at David Cameron ikke havde andet valg end at nedlægge veto.
”Regeringen har et manifest, som fastslår, at Storbritannien ikke kan afgive suverænitet. Politisk ville han heller ikke være i stand til at få hele partiet med sig,” siger Tim Knox.
Dermed bekræfter han også, at det var indenrigspolitiske overvejelser, som vejede tungt, og at Cameron oplever, at EU i stigende grad er upopulær. Tim Knox er mere uklar omkring, hvad den britiske enegang vil betyde.
”Det var efter et langt nattemøde, hvor konsekvenserne ikke var tænkt igennem, så det vil være svært at sige, hvad det betyder for institutionerne og EU-forfatningen. Men det har ikke gjort meget for at hjælpe euroen,” lyder det lakonisk.
Selvom det er usikkert hvordan det fremtidige EU-samarbejde kommer til at se ud, så tror han, at Cameron på det tekniske plan er sikret mod at afgive magt til EU, hvilket vil udløse en folkeafstemning, noget koalitionspartneren De Liberale Demokrater vil gøre alt for at undgå.
”Men det bedste vil være et valg for at rense luften. De Liberale Demokrater er forvirrede og pressede. Labour mangler penge og har en svag leder, og det vil give De Konservative et stærkere mandat i Bruxelles,” siger Tim Knox.
Selvom mange EU-skeptikere umiddelbart er begejstrede for det britiske veto, så jubler lederen af det EU-kritiske parti, UKIP, som står stærkt i Europa-Parlamentet, ikke.
”Det er den værste løsning for os,” siger partiets leder Nigel Farage til BBC med henvisning til, at briterne bliver sat uden for indflydelse, men alligevel kommer til at efterleve de fælles europæiske beslutninger.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad