Flere klager over religiøs diskrimination i USA

En stigende mængde amerikanske troende vælger at stille deres arbejdspladser til ansvar, når de forhindres i at dyrke deres gudstro i arbejdstiden.

Antallet af klager over religiøs diskrimination på arbejdspladsen er fordoblet i USA i løbet af de seneste 14 år, og i 2010 betalte virksomheder et rekordbeløb i alt 10 millioner dollar (cirka 55 millioner kroner) i forlig til de forurettede.

LÆS OGSÅ: Præsident Obama skaber kontrovers. Homoseksualitet er nu udenrigspolitik

Det viser tal fra den føderale myndighed Equal Employment Opportunity Commission, der har til ansvar at håndhæve amerikanske antidiskriminationslove, som forbyder arbejdspladser at forskelsbehandle arbejdssøgende og ansatte. Antallet af klager er steget fra cirka 1700 i 1997 til knap 3800 sidste år, og de er typisk foranlediget af, at ansatte nægtes at holde fri på deres religions særlige helligdage eller straffes for at bære religiøse symboler såsom hovedtørklæder eller turbaner.

Nogle eksperter fremfører, at stigningen er del af en tendens til voksende intolerance over for visse trosretninger koblet med en tendens til, at nogle grupper af troende bruger arbejdspladsen til at missionere.

Ifølge John Gordon, der er leder af religiøse studier ved Baldwin-Wallace College i Ohio, afspejler udviklingen også, at amerikanerne generelt er blevet vant til at lade deres religiøsitet blive hjemme, når de går på arbejde.

”Religion er i stigende grad flyttet ind i privatsfæren, så når det dukker op på arbejdspladsen, er vi mindre i stand til at forholde os til det på en rationel og upartisk vis,” forklarer han til nyhedstjenesten Religion News Service.

Blandt de arbejdstagere, der står frem med deres mishag, er muslimen Suhad Hasan, der har lagt sag an mod tøj-megakæden Gap for trosbaseret diskrimination. Klageskriftet går på, at den 39-årige salgsassistent angiveligt blev forvist til opgaver i omklædningsrummet under sin ansættelse i en californisk Gap-butik samt nægtet overflyttelse til en anden filial, fordi hendes hijab (muslimsk hovedtørklæde) generede hendes overordnede.