Benjamin Krasnik |
10. december 2011
Juletid er også musiktid. Der er de traditionelle ørehængere, og så er der de klassiske julehit, som Kristeligt Dagblads musikanmelder, Peter Dürrfeld, aldrig bliver træt af
Radiostationerne kappes i øjeblikket om at spille juleklassikere som ”So this is Christmas” og ”I’m dreaming of a white Christmas” så meget som muligt. Mere end rigeligt, vil mange måske mene.
I så fald kan man som alternativ finde den rette julestemning med nogle andre juleklassikere, der blandt andet opføres i en række kirker landet over gennem december måned. Det gælder naturligvis Händels ”Messias” og Bachs ”Juleoratorium”.
”Messias” er indspillet et utal af gange, og Kristeligt Dagblads musikanmelder Peter Dürrfeld kan anbefale en fremragende fremførelse, som Karl Richter indspillede i 1973 med London Philharmonic Orchestra. Han hæfter sig især ved de brede episke tempi, der passer godt til værket.
”Den er i samklang med budskab og Händels storhed. Det er den store billedbog fra Bibelen. Det er bredt og flot. Her gør det ikke noget, sovsen bliver lidt tyk,” siger Peter Dürrfeld, der ærgrer sig over, at man mange steder forkorter værket typisk ved at fjerne 3. og sidste afdeling, og i stedet slutter med det berømte Hallelujah-kor. Det er en skam, mener han, blandt andet fordi det er den eneste afdeling, hvor Jesus Kristus bliver nævnt, og som slutter med det fantastiske Amen-kor. Men man kan heller ikke komme uden om ”Hallelujah”, understreger han dog.
”Messias” er enestående, fordi den både er storslået og inderlig på en gang, mener anmelderen og nævner den indledende sopran-arie i tredje del, hvor der synges ”I know that my redeemer liveth” – dog ved jeg, at min løser lever.
Bachs ”Juleoratorium” kan derimod godt deles op, fordi det består af seks forskellige kantater, der er skrevet til at blive fremført enkeltvis til gudstjenester 1.-3. juledag, nytårsdag, første søndag efter nytår samt helligtrekongersdag. Det særlige ved Bach ifølge Peter Dürrfeld er, at han skriver noget af det mest kristne og mest inderlige på en let og glad måde som i første sats af kantaten ”Gotlobb! Nun geht das Jahr zu Ende”, hvor temaet nærmest er en munter dans. Peter Dürrfeld kalder denne kantate en lille andagtsstund, man bør unde sig selv som afsked til det forgange år.
Et tredje særlig godt julemusikværk er ifølge Peter Dürrfeld Tjajkovskijs ”Nøddeknækkeren”. Han nævner specifikt en version med Valery Gergiev og Kirov Orkestret fra Skt. Petersborg. Historien bygger på E.T.A. Hoffmanns eventyr om en lille piges oplevelser og forventninger til julenat.
”Det skildres fint i en scene, hvor børnene kommer ind til juletræet til Tjajkovskijs musik. Det er julens oplevelse i barnehøjde,” siger Peter Dürrfeld.
krasnik@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad