Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen ”Der er folk i Danmark, der har det værre end Carina” til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

”Der er folk i Danmark, der har det værre end Carina”

Kommenter Hold mig opdateret

Frelsens Hær fortæller i en annoncekampagne, at flere danske familier kan se frem til at fejre jul med tomt køleskab. Men er det sandt? Kristeligt Dagblad har spurgt Frelsens Hærs informationschef, Lars Lydholm

I indrykker for tiden en annonce med overskriften ”Danske børn bliver mere og mere krævende ... Flere ønsker sig nu også noget at spise til jul”. Hvor mange danske børn holder jul med et tomt køleskab?

”Vi kommer med det budskab, fordi vi har cases, der er rigtigt grelle, men vi har ikke tal på problemets omfang. Helt konkret kan jeg nævne en sag fra en større kommune, hvor manden i en familie med fire børn er blevet frataget kontanthjælp, og konen siger, at hverdagene er lettest, fordi børnene får mad i institutionen. Den familie får et gavekort til julemad, og den slags eksempler har vi flere af.”

Har I dokumentation for påstanden om, at der er familier, som ikke har råd til mad?

”Der er familier i Danmark, hvor rådighedsbeløbet er så lavt, at det kan være et problem at få penge til mad. Men vi har ikke store dokumenterede undersøgelser af, hvor mange det drejer sig om. Vi møder familier, der har et rådighedsbeløb på under 1000 kroner om måneden til alle udgifter bortset fra husleje. Vi ved også, at over 234.000 danskere lever under OECD’s fattigdomsgrænse, og at stadig flere familier bliver sat ud af deres bolig.”

Annonce
Er det ikke et udtryk for omsorgssvigt, når børnefamilier i dagens Danmark har et tomt køleskab til jul.

”Hvis en enlig mor med to små børn har 2400 kroner om måneden til at dække alle udgifter bortset fra husleje, så er det tomme køleskab ikke et spørgsmål om omsorgssvigt og manglende evne til at prioritere. Der er måske penge nok til pasta og ketchup i køleskabet, men ikke til julemad.”

Hvilke kriterier skal en familie opfylde for at få julehjælp hos Frelsens Hær?

”Familiernes budget skal godkendes. Den typiske julehjælpsmodtager har et rådighedsbeløb på mellem 3000 og 4000 kroner om måneden, når huslejen er betalt, men der er også mange, som har endnu mindre.”

Hvis familier mangler mad, har de så ikke mulighed for at få hjælp fra kommunen?

”Nej. Noget af det, der har chokeret mig de seneste år, er, når kommunale sagsbehandlere ringer i desperation, fordi de står med en familie, som det offentlige ikke kan hjælpe, selvom far, mor og børn måske kun har 1000 kroner om måneden at leve for.”

Sætter Frelsens Hær ikke sin troværdighed over styr, når I hævder, at der er familier, som holder jul med et tomt køleskab?

”Vi har sat sagen på spidsen, og annoncen er en lille provokation, fordi vi mener, at fattigdomsdebatten er kørt af sporet efter sagen om Carina. Det er blevet til en diskussion om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde, men man har glemt de nederste i samfundet. Vi er ikke utroværdige. Der findes reelt mennesker i Danmark, der ikke har råd til at fejre jul med alt det ekstra, som det indebærer.”

Frelsens Hær har fået sværere ved at samle penge ind til julehjælp efter debatten om Carina. Tager mange afstand fra jeres udsagn om et tomt køleskab?

”Det håber vi ikke. Men det er kun godt, hvis annoncen kan sparke en debat i gang. Der er folk i Danmark, der har det værre end Carina.”

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​