Lunefulde Blixen

Den dengang 62-årige Blixen mødte den halvt så unge digter første gang i 1948 på Rungstedlund i Nordsjælland, hvor baronessen ofte holdt litterært hof for unge forfattere. Hun faldt i første omgang for hans store kunstneriske potentiale, han for den store livsvisdom og begavelse, og det førte hurtigt til et helt specielt venskab mellem de to baseret på gensidig respekt, fascination og platonisk kærlighed. Venskabet sluttede dog brat og smertefuldt blot fem år senere efter et møde i Bjørnvigs sommerhus ved Kandestederne.

Hvad der præcis hændte i sommerhuset, vides ikke med sikkerhed. Dramatikeren Thor Bjørn Krebs har digtet videre på det særlige venskab inspireret af Bjørnvigs erindringsbog, ”Pagten” fra 1974 og Jørgen Storm-gaards ”Blixen og Bjørnvig. Pagten der blev brudt” fra 2005.

”De var opslugt af hinanden. Blixen så ham som sin tids største digter og havde et stort ønske om at hjælpe ham med at få udfoldet det store potentiale,” siger Karen-Lise Mynster.

Blixen og Bjørnvig sendte mange breve til hinanden med hengivne ord om den enes betydning for den anden.

Men den ældre Blixens kærlige ord og hensigter, som i brevvekslingen ovenfor, udviklede sig i løbet af venskabet til en destruktiv dominans, der viser nye dybder af den store forfatter.

”Hun mente, at man som kunstner skulle være fri af begrænsende bånd, familiære som geografiske, og burde sprænge den verden, man kendte, for at få adgang til den guddommelige kunstneriske indsigt. Ligesom hun selv havde gjort det. Hun ville have vinger som en fugl og flyve frit omkring. Bjørnvig, der havde kone og børn, flyttede hjem til Blixen og havde ifølge ham selv nogle af de bedste øjeblikke med ro til at skrive. Men så gik det efterhånden galt,” siger Karen-Lise Mynster.

”Hun kastede sig ind i forholdet med liv og sjæl. Og Bjørnvig kunne ikke leve op til samme henkastelse og frygtløshed, som hun gik til livet med. Hun blev simpelthen for besidderisk, og til sidst trak han sig væk, og venskabet fik en skæbnesvanger slutning.”

Når forholdet endte så dramatisk, hænger det ifølge Karen-Lise Mynster sammen med den skæbne, Blixen havde accepteret. At hun måtte leve ensom på Rungstedlund sammen med de andre frie fugle i den store park. Men bruddet gjorde ondt på den aldrende baronesse, der var vendt skuffet hjem fra Afrika i 1931. Hun havde mistet sin farm og ikke mindst sin store kærlighed, Dennis Finch Hatton. Det var traumatisk for hende at flytte hjem til sin mor i sit barndomshjem.

”Det var meget hårdt at skulle starte forfra i Danmark. Hun havde oplevet, at alle dem, hun elskede, vendte sig fra hende eller døde. Hun var en ensom kvinde, og Bjørnvig var et nyt lys. Men da han begyndte at trække sig, ville hun ikke acceptere det og forsøgte at binde ham til sig. Det var et stort slag for hende, da han afbrød deres pagt,” siger Karen-Lise Mynster.

Hvad er det for en Blixen, folk vil møde i forestillingen?

”Det handler blandt andet om prisen for god kunst og om de barske valg, man ifølge Blixen må tage. Man vil opleve Blixens mange kontraster og hendes sjæls fulde paletrigdom. Hun levede jo i sine følelsers vold og mærkede verden omkring sig. Hun kunne beskrive regnvejret i Afrika som ingen andre. Man oplever et menneske, der i den grad stiller sig til rådighed for sin skæbne, og som i sin ensomhed kommer til at lave besidderiske greb. Blixen kunne være opslidende, og det vidste hun selv. ’Over for mig må man vise grænseløs overbærenhed,’ sagde hun. Bjørnvig måtte fjerne sig fra hende for at leve videre. Det blev en lykkelig og ulykkelig historie om to sjælevenner,” siger Karen-Lise Mynster.

”Om baronessen” er instrueret af Søren Iversen og opføres på Hippodromen fra den 15. december 2011 til den 28. januar 2012. Herefter på turné i februar i hele landet.