I Kina læser de eventyr

En af lærerne lavede også en analyse af ”Den lille havfrue”. Han gjorde rede for, hvordan kroppens forandringer hænger sammen med det rum, hun befinder sig i.

Han så havet som det kvindelige, landjorden som det mandlige, luften som det kvindelige bevidsthedsrum. Han kom desværre aldrig til den himmel og det evige liv, som havfruen længes så lidenskabeligt efter. Jeg fik aldrig spurgt ham om, hvorfor netop den vigtige pointe manglede i hans foredrag, men måske havde han ikke nogen fornemmelse for det fjerde og guddommelige rum i Andersens univers. Men heri minder han til gengæld om danske studerende.

Før vi tog til Shanghai, bad vi nogle danske studerende skrive om, hvordan de umiddelbart og uden litteraturhistoriske fortolkninger og biografiske oplysninger opfatter blandt andet ”Den lille havfrue” og ”Den lille pige med svovlstikkerne”.

Det mest slående ved deres besvarelser er deres manglede opfattelse af eventyrenes religiøse dimension. I ”Den lille havfrue” ser de kun en ulykkelig kærlighedshistorie og levner ikke evighedshåbet til sidst i eventyret nogen aktuel betydning. Nogle af dem har ikke et ord tilovers for dens optimistiske slutning, men standser så at sige deres læsning ved havfruens tragiske død – det samme gør sig gældende i læsningen af ”Den lille pige med svovlstikkerne”.

Helt modsat havfruens længsel efter at komme væk fra havet er der også studerende, der inderligt gerne ville bo i havfruens fantastiske verden, hvor man lever i 300 år. Når evigheden ikke er en mulighed, er det selvfølgelig også bedre end vores egne små hundrede år. De sidste 150 års sekulariseringsproces har så sandelig sat deres præg på danskernes manglende religiøse forståelse.

Andersen læses både i Danmark og i Kina, og når det kommer til læsning i fri stil, så er der ingen ende på, hvordan han kan fortolkes. Det kan godt være, at læsningerne ville komme bag på ham selv, men det vigtigste er, at hans eventyr stadig er så fantasifulde, så moralsk udfordrende og så tematisk fyldige, at de appellerer til stadig nye læsere. Og det gør de jorden rundt, og hvad enten man er dansker eller kineser.

kultur@k.dk

I denne klumme skriver Kristeligt Dagblads litteraturanmelder Lars Handesten hver anden lørdag om forbindelserne mellem bøger og eksistens både historisk og aktuelt