Forfald og storhed i Famagusta

Fra lang afstand ligner det et lille, romantisk tornerosetårn, der er blevet tilføjet Sankt Nikolaj-kirken i den cypriotiske by Famagusta. Tættere på gør højttalerne på tårnet det dog klart, at der er tale om noget andet. Og da bønnekaldet kort efter gjalder ud over de omkringliggende gyder og den venetianske bymur er ”mistanken” bekræftet – tårnet fungerer som minaret i den bygning, der ikke længere er en kirke, men en moské under navnet Lala Mustafa Pasha.

Indenfor er alter og kirkebænke også for længst fjernet og erstattet af bløde tæpper og en mihrab – den bedeniche, der viser retningen mod Mekka. Derimod står selve rummet uændret og har en tydelig kirkefølelse over sig. Højt oppe på væggene er der stadig kristne symboler i form af stiliserede kors, ligesom mosaikvinduerne er bevarede.

Lala Mustafa Pasha-moskéen er den dominerende bygning i den gamle bydel i Famagusta og et godt eksempel på de forskellige aftryk, som Cyperns skiftende herskere har efterladt på øen, der siden 1974 har været delt i en græsk del og en tyrkisk del.

Famagusta endte på den tyrkiske side og benævnes nu Magusa på lokale vejskilte og kort.

Det var dog ikke delingen i 1974, der gjorde, at Sankt Nikolaj-kirken blev konverteret til moské. Det skete allerede i 1571, da det blev Det Osmanniske Riges tur til at erobre Cypern.

Listen over udefrakommende beherskere er lang, for med Cyperns beliggenhed i det østlige Middelhav mellem Europa, Afrika og Asien var øen strategisk vigtig for enhver med et ærinde i nabolaget. Øens primært græske befolkning har således i de seneste godt 800 år hørt under både den britiske konge Richard Løvehjerte, korsridderordenen Tempelridderne, den franske Lusignan-slægt, de italienske bystater Genova og Venedig, Det Osmanniske Rige og Storbritannien.