Salmernes fravær i skolen skyldes lærerne

Det kan skyldes skoletjenesternes og religionspædagogernes struktur og materialer, men måske især den skepsis, mange skoler har imod indblanding ”udefra”. Problemet med traditionstab ligger altså ikke på et politisk plan.

På samme måde har kirkemusikken været i krise. Orgelmusik har for mange lag i folkekirken stået som billedet på en kirke forstenet i gammel form. Derfor har mange set hen til særgudstjenester med rockmusik, rytmisk musik og hiphop med mere som broen over gabet mellem kirke og folk. Men trods flere årtier med disse gudstjeneste- og musikformer har man ikke kunnet slå bro over gabet. Man har tværtimod flyttet fokus fra menighedens højmesse til eventprægede gudstjenester, uden at dette har hindret folk i at forlade folkekirken. Det ses især i København Stift, hvor disse events har fyldt særlig meget.

Prioriteringen af særgudstjenester og særlig musik har haft den følgeeffekt, at man inden for kirken har givet et yderligere skub til salme-glemslen.

I forsøgsgudstjenesterne i efteråret, hvor koret sang for og sad mellem folk i menigheden for at få ”kirkefremmede” blandt dåbsfølget med på salmesangen, var der intet orgel. Det gav problemer, og man fik øjnene op for orglets værdi til understøttelse af salmesangens tempo og sammenhængen i gudstjenesten. Orglet er ikke forældet. Problemet i forholdet mellem folkekirken og musikken ligger altså ikke på et politisk plan eller i brugen af orglet, men i, at skolerne har mistet ydeevnen, når det gælder opfølgningen på fagmålene for eksempel for salmesang.

Dette forstærkes af kirkefolkets manglende fokus på højmessen som menighedens centrale samlingspunkt på grund af mere eller mindre ideologiske brud med kirkemusiktraditionen og håbet om fornyelsen af gudstjeneste- og musikformer som frelsen for folkekirken.

Torben Bramming er sognepræst og leder af Brorson-centeret i Taarnborg, Ribe.