Partiet, der altid har brændt sig på magten

Socialistisk Folkeparti (SF) har altid brændt sig på magten. Partiet blev stiftet i 1959 og har været en parlamentarisk succes i den forstand, at det har holdt sig i Folketinget siden 1960 og nu endelig også er kommet i regering. Men partiet er altid havnet i dilemmaer mellem at stå med de rene idéer eller at få politisk indflydelse med alle de kompromiser og udsalg af idéer, det indebærer.

TEMA OM SF: Socialistisk Folkeparti

Dilemmaet splittede SF i 1967. SF støttede den socialdemokratiske regering. Alt for meget, mente en fløj. Derfor brød de ud og stiftede de partiet Venstresocialisterne. Dilemmaet splittede igen partiet i 1970’erne. Denne gang var det en gruppe, der helst ville støtte Socialdemokratiet, der faldt fra. Og i de følgende årtier hjemsøgtes partiet af stærke uenigheder om EU.

Til sidst accepterede partiet medlemskabet af EU som en kendsgerning og gled over i en konstruktiv linje på dette område. Under Holger K. Nielsens og Villy Søvndals formandskaber vandedes også partiets socialistiske idéer så meget ud, at et tæt samarbejde med Socialdemokraterne fra 2008 kunne tage form. Men hvad er nu tilbage af egne idéer og selvstændig profil i partiet? Mogens Lykketoft mente allerede i 1990, at SF og Socialdemokratiet lige så godt kunne slås sammen. Det synspunkt er blevet endnu mere oplagt siden.

I al fald er det efter en voldsom fremgang i en periode pludselig gået meget tilbage for partiet nu. Partiet lå på et tidspunkt til at få hver femte stemme og en fremgang på helt op til 12 mandater. Partiet gik alligevel syv mandater tilbage ved folketingsvalget. Nu rasler partiet ned i meningsmålingerne. Forklaringen er formentlig, at partiet har fået udvisket profilen for meget. Desuden har formanden Villy Søvndal og socialordfører Özlem Cekic været uheldige med nogle sager. Endelig har røret om Ole Sohns kommunistiske fortid også skadet, samtidig med at det er lykkedes at stemple regeringen som en løftebrudsregering. Vil partiet overhovedet overleve regeringsdeltagelsen?

Hans Mortensen er en respekteret og vidende journalist på Weekendavisen. Han fører i denne bog læseren sikkert, sobert og balanceret gennem partiets historie. Det er næsten altid muligt at finde faktuelle fejl i bøger af denne karakter, men her er forsvindende få, hvilket enten er imponerende eller skyldes anmelderens huller i sin viden om SF.