Hvad baghaven gemmer

Iben Krogsdal, født 1967, er en veluddannet forfatter: Hun har uddannet sig inden for billedkunst, er ph.d. i religionsvidenskab og har sågar taget en NLP-terapeut-uddannelse.

Novellesamlingen med den ufikse titel: ”Terapi og dyr i baghaven” kredser da også rundt om det moderne menneske, for hvem terapeuten er blevet en gud.

Eller med andre ord mennesket, som ikke kan finde ud af at være sig selv på godt og ondt, men hele tiden føler sig presset til at være optimal og til at præstere, både på job og i sengen.

I titelnovellen beslutter en mand sig for, at hver dag skal være den ægteskabelige passions dag. Det siger sig selv, at det i praksis bliver mere anstrengende end kærligt. Og måske er der noget andet, der banker på, men som ægteparret ikke tør lukke ind, ligesom den stressede mand i ”I jernform” ikke forholder sig til den sortklædte person, der hele tiden dukker op i hans synsfelt, måske som et tegn på, at man ikke kan motionere sig ud af arbejdspres, selvom firmaets coach siger det.

Novellen ”Per 2” får tankerne hen på Naja Marie Aidts novellesamling ”Bavian” fra 2007, der nådesløst beskrev, hvad der sker med mennesker under pres. Hos Krogsdal forvandler den flinke dresserede far sig til et frådende trafikmonster, men i egen optik handler han helt i retfærdighedens navn.

Krogsdals speciale er en udstilling af tidens terapisprog, som klinger genkendeligt hult i flere af fortællingerne. Stærkest synes jeg novellen ”Anden aktør” står. Her møder hovedpersonen Laue op til endnu en samtale, der skal gøre ham klar til at finde et job.