Venner, ser på Danmarks kort: Fiskeriministeriets forsøgslaboratorier ligger bedst i Nexø og Esbjerg; kystfiskersamfund ved Afrika har brug for vindmøller, vandpumper, isværker, bådebyggerier, vodbindere og skoleskibe som fiskeri- og søfartsskoler; i sydvesten er Skallingen et tekstcenter for vindmøller og universitetet i Ribe og Esbjerg har et Institut for Kystsikring; jyder bygger høfder, slesvigere diger og frisere er mestre i kystsikring.

Men kunne måske tilføje lidt. Det med den frie økonomis velsignelser er i en handel, hvor køber og sælger er lige, samt de begge har kontrol over situationen - herunder at statsmagten, eller anden offentlig magt, kan gribe ind over for svindel og misbrug. Et frit marked fungerer ikke når den ene part anvender midler, der lammer den anden part i handelen. Trusler, løgn og bedrag...

Det er da ret indlysende?

Men når man så får udviklet et marked, hvor sælger er generelt langt mægtigere end køber, og også står over den offentlige magt i de fleste lande, så giver det problemer. Hvilket jo hører med til globaliseringen. Specielt hvis en stat ser en fordel i, at de andre lande underlægges dels en masse enerettigheder, dels alenlange, uoverskuelige forbehold og aftaler, der tilgodeser sælgeren, samt hans egne store producenter, og aktivt samarbejder med de store markedsdeltagere for at fremme interessernes skæve orden.

Hvis der skulle være en negativ effekt af dette, ville det jo typisk være udvikling af større og større økonomisk ulighed. Og dette er præcis, hvad der foregår globalt. Noget andet vækst i advokater og deres betydning i erhvervslivet. Advokater er gode til at digte en virkelighed, hvor man ikke umiddelbart kan afvise, at hans klient kunne være uskyldig. Så tingene kan trække ud, og hvem klarer bedst en periode med krav og modkrav, den økonomisk stærke eller den økonomisk svage? På den måde fik en amerikansk ølgigant ret til varemærket Budweisser, som man havde stjålet fra tjekkerne, i USA. (Og i forvaltningen kan præsidentens egne advokater åbenbart afskære alle retsforfølgelser for tortur, ulovlig fængsling, drab, magtmisbrug).

Det er jo ikke kun markedsdeltagernes købere og småproducenter, der bliver ødelagt menneskeligt!

Cirkus'et med patenter har også indebåret, at man udtager patenter, for at have noget at stille i modkrav over for andre påståede patentkrænkelser. Hvilken markedsdeltager kan være med på den galej? Bestemt ikke en opstartende virksomhed med en familie, der satser på en niche på markedet.

Da den af danskerne højt elskede Bill Clinton underskrev internationale aftaler, der "frigjorde" verdensmarkedet havde han f.eks. først sikret sig at markedet kunne manipuleres. Det sker den dag idag, hvor guldprisen holdes nede ved at der i eftermarkedet dukker store salgsordrer op med ikke eksisterende guld til salg. I 2008 blev det tilsvarende observeret på aktiemarkedet, at enorme købsordrer pludselig dukkede op (elektronisk) og så blev afblæst i løbet af få sekunder. Så ingen kunne nå at overveje at købe eller sælge.

Se, det er altså ikke et frit marked! Ikke i samme forstand som en markedsplads, hvor folk går rundt og køber og sælger som frie og lige mennesker.

Iflg. en opgørelse i en afhandling om intellektuelle rettigheder, burde patenter idag HØJST løbe 5 år, for bare at ligne beskyttelsen indført for 100 år siden (i USA, længere tilbage i nogle europæiske lande). Desuden fandt forfatterne, at udviklingen af ny teknologi går LANGSOMMERE i en eneretsøkonomi. Og dermed naturligvis udbyttet af alt arbejde generelt.

Den nuværende krise kunne nok opblødes og overkommes ved at få afviklet disse selvindførte slavelænker for menneskeheden. Ikke ved at lade befolkningerne betale for bankernes og spekulanternes kortsigtede, begæreventyr http://www.amazon.co.uk/Against-Intellectual-Monopoly-Michele-Boldrin/dp/05...

Hej Morten,
Må jeg anbefale at du starter her: http://www.folkeskolen.dk/Content/Comment/504814- så skal du bare se!
Vh Per

Jørgen Christensen skrev:

Problemet med monopolet er desværre ikke så entydigt. jeg arbejder med et brand, som helt givet er blevet devalueret hvergang det er bliver givet væk! Ganske enkelt fordi det konstant bliver tænkt ind i det gamle dannelses paradigma!

Så når jeg opfinder nye konsepter "brander" jeg dem også, ikke for at kræve ejerskab, men fordi der ellers sker en hastig devaluering (kreativ destruktion om du vil).

På forunderlig vis er det netop sådanne brands som skulle være ejet offentligt - men når nu "offentligheden" ikke er i stand til at adminstere dette... så må ejerskabet tilfalde den som forstår at udfolde produktes fulde værdi. Eller i vores tilfælde, de som betaler for denne værdi, må følge den annvisnig som ejeren giver - eller også rammes de af den selv samme nemesis: kreativ destruktion!

Altså - hvis man ikke opfører sig dannet, så rammes man af kreativt destruktion... av?
Vh Per

Per Feldvoss Olsen skrev:

Ja, og faktisk skriver forfatterne i den henviste bog også direkte, at de ikke mener varemærker bør lægges for had, fordi de jo udmærker sig ved at have ægthed eller identitet over sig. Og forfalsninger ser de (og vel de fleste af læserne) som noget negativt. Så det var en undtagelse, eller en udtrykt tvivl om disse ting også var skadelige.

Deres udgangspunkt er dampmaskinens opfindelse. Konstruktøren (Watts) var en fremragende ingeniør. Imidlertid afbrød han denne karriere til fordel for at være advokat for sine rettigheder i årtier. Han fik dermed forsinket og forhalet en række forbedringer af dampmaskinen.

En pudsig ting er opfindelsen af radioen, der blev foretaget af flere forskellige i verden. USA godkendte en italieners patent. Indtil han efter 1. verdenskrig afkrævede regeringen betaling for benyttelsen af hans patent under krigen. Så blev patentet givet til en anden med tilbagevirkende kraft.

Hollywood blev henlagt til Californien, fordi de tyske patentrettigheder, der var anerkendt i New York, ikke var godkendt i Californien. Og hvad var det så ellers, man udviklede i Hollywood udover en masse gode film: Egne patenter og copyrights!

Skal bestemt ikke påstå, at sådanne menneskelige svagheder er specielt engelske eller amerikanske! Mht. antallet af nye patenter, så var de over 400.000 i USA i 2010, men blev overgået af Kina med 500.000. En kreativ person/gruppe kan vel bruge halvdelen eller mere af al sin tid og ressourcer med at lave juridiske undersøgelser. Det er da omkostninger for nyudvikling, der vil noget!

Forskning på universitetet og højere læreanstalter synes mere og mere blive at få udviklet noget, der kan patenteres, og så sælges, og dermed skaffe nogle penge retur. De oprindelige formål med sådanne institutioner var at udvikle HELE befolkningens vidensgrundlag, eller intellektuelle rigdom, ikke at lænke den - og tilmed for sine egne penge!

Morten Hansen har skrevet om et yderst vigtigt emne.

Jeg mener ikke vi har brug for et nyt dannelsesideal. Hvad med at anvende det dannelsesideal, der var i brug sidst der var nogen der gik op i dannelse?

Det er efterhånden en del årtier siden. Dengang, hvor nogen mente er mennesker havde -- og skulle opbygge -- "karakter". På græsk "ethos". Dannelse handler basalt som om at formulere en personlig etik (som kan være almen menneskelig etik), og bevidst bestræbe sig på at omsætte denne til praksis i ens adfærd og tankegang.



Det sociale forklarer intet, og begrunder intet. Det er en vildfarelse at tro, at man finder noget af substantiel værdi i de sociale sammenhæng. Dannelse kommer ikke fra "det sociale", men fra "det humane".

Perspektivet om "sociale sammenhænge" har resulteret i selvhjælpslekture a la "hvordan skal jeg agere får at blive populær?", "hvordan får jeg andre til at gøre hvad jeg ønsker de skal uden at de yder modstand?" og "hvordan man kan håndtere besværlige personer der ikke vil gøre som man ønsker?". Patetisk overfladiskhed, der ikke anviser noget som helst om hvordan man burde opføre sig (at være "dannet") og ikke anviser en målestok for at vurdere hvad der er godt og hvad der er skidt.

Kort sagt: Et tankesæt uden substans, uden dybde, uden værdier. Eller kortere endnu: Tomhed.

Et dannelsesideal, der har givet mening gennem tusinder er år, er udtrykt af mange på stort set enslydende vis. Opfør dig, som du ønsker andre bør opføre sig. Gør ikke mod andre, hvad du ikke ønsker de gør mod dig. Udvis omtanke, øv dig, og gør en indsats for at leve op til idealet.

At være et menneske, er ikke en biologisk kategorisering at væsener på to ben. Disse kaldes homonoider. At være menneske eller menneske-lig beror på den adfærd man (evt.) vælger at have. Viljen til at opføre sig menneskeligt (også kaldet: humant), er det der adskiller mennesker fra dyr. Humanitet handler om viljen til at opføre sig humant.

Førend man kan klarlægge hvad dannelse er (må være), og konkrete anvisninger på hvad dannelse kan være, må der etableres et vist fundament.

Dette handler om etik (den personlige etik), der kan udtrykkes f.eks. med det gyldne princip. Det handler om at forstå hvad humanitet er (en idé). At indse, at det personlige ansvar overfor éns egen adfærd er et grundvilkår for enhver. At forstå, at enhver personlig frihed nogen kan have, nødvendigvis må være begrænset af det personlige ansvar. Deraf talemåden: frihed under ansvar, der mere mundret burde udlægges: ansvar over frihed. Ansvar overfor den personlige etik, vel at mærke (ikke andres normer (= moral)).

Jeg synes, Heinrich R skrev et væsentligt indlæg. Men derudover synes jeg godt man kan anspore sine medmennesker til at finde og udpege fejl i det eksisterende system/samfund. Ikke nok at erklære sig selv for ren, men aktivt assistere evt. vildfarne - og som gave at få svar på egne vildfarelser. (fik det indtryk af passivistens hellighed fra en anden diskussion). Det er da også forkert bare at docere.

Faktisk er NT fyldt med eksempler på faktuelle vurderinger.

Nåmen ellers tak, HR, for henvisningen til Tolstoi. Denne var da i øvrigt særdeles aktiv med at påpege vildfarelser! Og slående aktuel 100 år senere!

Jørgen Christensen skrev:

Der er bestemt system- og samfunds-fejl, der fortjener at blive påpeget. Mange og meget gravende fejltagelser, tilmed. Morten Hansen peger på nogle af disse.

Min kommentar gik dog ikke på kritik af væsentlige aspekter af den type, men var fokuseret alene på temaet "dannelse".

Det var helt seriøst ment, at jeg synes at sociale forklaringer på adfærdsfænomener burde kastes til side, som noget temmeligt irrelevant. Jeg mener ikke der er megen forklaringskraft i at hævde, at voksnes menneskers dysfunktionelle adfærdsmønstre og andet kan begrundes med ydre forhold, såsom en trist barndom, fraværende voksenkontakt, elendige rollemodeller, opvækst i misbrugsmiljø, uheldig omgangskreds osv. Disse ydre karakteristika har selvfølgelig en sammenhæng med senere personlighedstræk, men (mener jeg) er der sjældent tale om de egentlige årsager (kausalitet).

Årsagerne (mener jeg) skal findes i mennesker der svigter andre mennesker (f.eks. børn). At man ikke bruger tid med børn, på praktiske gøremål, på leg, med samtale, med fortælling af historier (f.eks. eventyr), på samvær og fællesskab i almindelighed, på at vise omsorg, betænksomhed og interesse for andre, på at "opdrage" til at praktisere hensynsfuldhed, o.lign.

Hvor slemt det står til med "almen dannelse" i riget, kan direkte udlæses af hvordan voksne i mange tilfælde omgår hinanden. Mange (måske de fleste?) arbejdspladser er karakteriseret ved, at mobning, bagtalelse o.a. er udbredte fænomener. Når mobning m.v. viser sig, er det de færreste kolleger der tager ofrene i forsvar, og går i rette med de der håner, bagtaler eller hvad de nu gør. Hvorfor er så åbenlyst fornedrende og selvfornedrende adfærd socialt og humant acceptabelt? Det er iflg. mine begrebet dybt afstumpet, uciviliseret og barbarisk adfærd, som der ikke er ét eneste godt argument for at tillade. Tværtimod.

Hvor kommer mobbekulturen fra? Tjah, undersøgelser har vist, at selv skolelærere i vid udstrækning deltage i mobbepraksis. Det er så hut jeg hvisker ca. 10% af skolelærere, der deltager i mobbeadfærd rettet mod elever og/eller kolleger. Formodentligt langt under landsgennemsnittet hvad angår dårlig adfærd, men stadigt foruroligende højt.

Hvad der foregår eleverne imellem, er formodentligt alt andet en civiliseret i mange tilfælde. Når der ikke er tradition for at påtale mobning, og hvor de der kunne finde på at forsøge at sige fra, enten er nogle "artige dengser" eller "sladrehanke" (i begge tilfælde foragtelige karaktertræk, for personer "man" ikke ønsker at omgås). Kimen til konfliktskyhed og accept af mobning som et ufravigeligt vilkår, lægges formodentligt i de tidlige skoleår (eller før). Effektiv læring i skolesystemet -- desværre i et pensum der er kategorisk forfejlet.

Hvordan kan man gøre som håb om at nogen form for "dannelse" vil kunne formuleres og praktiseres, når afstumpethed og inhumanitet er noget mange eksponeres for (eller deltager i) på hyppig basis?

Et andet centralt forhold der forhindrer civiliseret almen adfærd, er (mener jeg) hierarkiske magtstrukturer. At grupper er blevet tildelt en forvalter, en beslutningstager, eller måske tilmed en despot. En model, hvor én person er udstyret med et "formelt ansvar", og de øvrige deltagere i gruppen (sat på spidsen) kunne opfatte sig som fritaget for personligt ansvar. En model, hvor menige medlemmer af en gruppe, ikke er bundet af egen samvittighed, et personligt ansvar og ej heller har personlig frihed til at tage stilling til hvorvidt man ønsker at agere på den måde man opfordres til eller ej, men derimod bedes om at lægge deres personlige ansvarlig på hylden, og i stedet adlyde den udpegede beslutningstager.

En af de største og fedeste løgne der cirkuleres (og dem er der mange af), er påstanden om pyramide-organisationens historicitet. Påstanden om, at sådan har samfund altid organiseret sig. At én bestemmer over andre, og disse igen over andre. At disciplin er et synonym for "blind lydighed" (nix: disciplin = at følge sin vilje (at gøre hvad man har valgt at gøre)). At selvbestemmelse er en umulighed for enhver, pånær vedkommende på pyramidens top. At i fald al organisering ikke var baseret på at enhver gruppe havde sin despot, som de øvrige skyldte ubetinget lydighed, ville mennesker opføre sig som voldsgalninge og barbarer, og ragnarok ville straks blive en realitet. At feudal-systemet (uanset navn) er et bolværk mod menneskers selvdestruktive trang, og at det er en lille pris at betale (at være afmægtig og uden personligt ansvar) for at opnå ordnede forhold.

Når Morten Hansen efterlyser dannelse, mener jeg at de centrale punkter er (nødvendigvis må være):

1) Behandl altid alle mennesker med værdighed.
2) Vælg altid at insistere på at præcis det menneskesyn er det rette.
3) insister på, at den eneste der er ansvarlig for ens handlinger, er én selv.
4) Gør intet, der krænker ens menneskesyn (ens forestilling om humanitet (medmenneskelighed)).
5) Sværg aldrig loyalitet, men følg altid egen samvittighed.

Nu du fik bragt Tolstoi på banen, vil jeg håbe du kan se nogle paralleler mellem hans synspunkter og holdninger, og mine ;-) Det er i det mindste mit håb, at det forholder sig sådan :-)

Jeg beklager dybt, hvis mine betragtninger og jargon lyder som om det er en gammel, vrissen og bitter mand, der lader galden og bedrevidenheden strømme ud af en menneskelig vulkans inferno. Det er ikke tilfældet, eller hensigten. At det kan forekomme at være tilfældet, er en uhensigtsmæssighed ved skriftlig kommunikation.

Gennem de sidste 20-30 er der sket et forfald, generelt inden for dannelsen, og specifikt omkring vores omgangsformer. Hvad dette forfald skyldes kan man gisne om, men forfaldet har afstedkommet en række mere eller mindre heldig bud på alternativer. For nyligt var jeg til et arrangement hvor jeg fortalte om nogle planer jeg har arbejdet med, og umiddelbart efter dette blev jeg nærmest overfaldet af flere "coaches", som mente at de kunne hjælpe mig. Det er naturligvis sympatisk at hjælpe sin næste - men problemet er at jeg har en masser praktiske opgaver der skal løses og der er en coach næppe til megen hjælp - når man er en hammer så ligner alting søm?

Når vi i dag har et overskud af coaches, som mangler søm?, så kan de måske skyldes at de er udtryk for en mangel på almen dannelse! Måske er hele coach kulturen, sådan antropologisk set, en reaktion på at vi mangler almindelige formelle/uformelle omgangsformer - hvorfor "markedet" for coaches er opstået. Hvor vi ikke mødes af en dannet og høflig forståelse fra vores medmennesker, fra vores ledere og fra politikere, på Facebook - der vil der behovet for at blive hørt blive opfyldt af en coach. Det er naturligvis ikke coachens skyld, men han bliver pludseligt et af mange synlige symptomer.... hvor dannelse og høflighed har mistet sine 'faste former', så må vi genopfinde hele dette kompleks.

Problemet er da at dannelse ikke bare er noget man opfinder fra den ene dag til den anden. Mit eksempel, den sultne coach, tyder på at dannelse/høflighed ikke bare er et spørgsmål om "behov", udbud/efterspørgsel... men dannelse og høflighed handler også om at kunne gennemskue en langt mere kompleks mellemmenneskelig situation. En stereotyp reaktion som kan læres på et par uger er tydeligvis ikke nok... dannelse er ikke noget vi bare kan lære fra en bog, på et kursus eller via lærer?

Dog er der håb - for JO, børnene er født til den høflighed. Det egentlige forfald sker da første når vi beskriver og høfligheden med ord... hvor starter da det forfald som vi ser, jo det var Emma Gad, se her har vi synderen: den begrebslige person, fortsås, om jeg må bede!

Se når dannelse og høflighed bliver sat på formelt og i sprog, da falder vi i den anden grøft. Har du læst din "Emma Gad", komme du fra et hjem med klaver; ja så er du tydeligvis dannet! Det er her forfaldet sker, det starter når vi i talesætter det gode vi vil (således talte Zarathustra!). Da bliver det en platonisk sovepude: du skal bare gøre dit (eget) og dat (det samme for den anden). Den første forfalds form sker da i det vi gør det formelel formelt, den anden forfaldsform opstår når de formelle former bliver almene og den tredje forfaldsform når dette almene bliver en kontrakt. Den platoniske sovepude ender med at udvikle sig til en spændetrøje - du er din egen lykkes smed, og hvis ikke du er lykkelig er det fordi du ikke overholder kontraten.

Dannelse, høflighed, etik, æstetik, værdier, idealer og værdier er blevet sat i system - de platoniske spil kan gå i gang, det hele og mere til kan du læse op, du kan læse hvordan det skal gøres, formelen er her... så hvorfor ikke bliv google-buddhist, bliv værdibaseret leder, bliv øjeblikkets mester, verdens mand og forfører - Play the Game, for livet er da bare et sprogspil er det ikke?

Vh Per Feldvoss Olsen

Referencer:

* Længsel efter faste former, Torben Steno
* Uren Pædagogik, antologi
* www.thegame-online.dk
* Borgerens kontraktliggørelse, Niels Åkerstrøm Andersen
* Således talte Zarathustra, Nietzsche

Per Feldvoss Olsen skrev:

Helt enig. Det er en yderst væsentlig og grundliggende indsigt. Når dannelse, etik og andet forsøges formuleret på skrift, bliver det til (moral)forskrifter. Konkrete anvisninger, på hvordan man burde agere, tænke og forholde sig.

For det første lader det sig ikke gøre, at formulere ideer (og dermed etik, der er grundlag for dannelse) sprogligt. Ideer er hinsides sprogets muligheder. Næppe en nyhed. Gennem flere tusinde år har tænkere advaret kraftigt mod at gøre sig forstillinger om det abstrakte (dvs. ideer). Et eksempel er de hyppige advarsler mod at forestille sig begrebet "gud". Det er en idé, ren og pur, der ikke ligner noget eller nogen anden ide og noget fysisk. Gør man sig slige forestillinger, er man ude på et sidespor. Man vil uvægerligt misforstå og ikke fatte hvad ideen var, men vil miste fornemmelsen for ideen. Men vil forveksle sammenligningen (modellen) med det essentielle (her: ideen).

Menneskets evne til at forholde sig til orale overleveringer, overstiger langt evner til at tilegne sig indsigter via skriftlige overleveringer. Analfabeter har ofte evne til at forstå, hvad andre der er blevet grundigt oplært i skriftsprogets velsignelser (og forbandelser), sjældent vil kunne fatte. I øvrigt også en gammel indsigt. F.eks. er koranen fyldt med advarsler mod "skriftens folk". Dermed (mener jeg) menes de, der baserer deres religiøsitet, etik, dannelse m.v. på skriftlig tilegnelse af "indsigter", snarere end de der får disse overbragt ved at lytte og samtale.

Ludvig Wittgenstein var meget optaget af disse aspekter, med sprog, perception, at begreberne afspejler det reelle, filosofiens væsen. Alt det basale og fundamentale. F.eks. i en kort forelæsning fra 1929, om netop disse aspekter: http://www.galilean-library.org/manuscript.php?postid=43866

NB: Emma Gads anvisninger er sådan set fremragende, hvis man har en fornemmelse af hendes intentioner bag betragtningerne. At følge hendes forslag, gør ingen til en dannet person. Et man kan efterabe ydre kendetegne, er form uden indhold. Det er først og fremmest hendes dannelsesideal der må forsøges forstås bag anvisningerne. Først da bliver anvisningerne meningsfulde.