Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Coca-Cola-rabbinerens aftale til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Coca-Cola-rabbinerens aftale

I 1925 søgte nogle rabbinere hjælp hos rabbiner Geffen for at få gjort colaen kosher, fordi en del jøder allerede drak den. –

- Scanpix.

Tema

USA
flexblock

Emneord for denne artikel

USA | rabbiner | kosher | Atlanta | Coca-Cola | Sydstaterne | Tuvia Geffen | Litauen
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Rabbineren Tuvia Geffen skaffede i 1920’erne amerikanske jøder kosher-cola

Jøderne i USA har meget at takke rabbiner Tuvia Geffen, født i Litauen i 1870, for. Han flygtede til USA i 1903 og blev manden, der løste et stort problem for jøder i Sydstaterne: Han gjorde cola kosher – det vil sige, at jøderne kunne drikke den. Hvilket nogle af dem i forvejen gjorde i stor stil.

Det skriver det jødiske kulturmagasin Goldberg.

LÆS OGSÅ: Vi er mærket af mærkerne

Tuvia Geffen, som var ortodoks, var i 1920’ernes USA vel bekendt med, at drak man ikke Coca-Cola i Sydstaterne, så kunne man nærmest dømmes for uamerikansk virksomhed. Coca-Colas hovedsæde ligger i Atlanta i staten Georgia.

Annonce
Det var andre rabbinere, der i 1925 søgte hjælp hos rabbiner Geffen for at få gjort colaen kosher, fordi en del jøder allerede drak den. Geffen var kendt for – omend ortodoks – at være fremme i skoene. Han oprettede den første jødiske religionsskole i Atlanta, han tordnede mod den amerikanske regerings stop for immigration i 1920’erne, og han advarede mod naziregimet i Tyskland i 1933. Og han tog de jødiske kvinders parti, når deres hævngerrige mænd ikke ville give dem skilsmisse.

Men i cola-sagen søgte han hjælp hos advokaten, der repræsenterede Coca-Cola – en trosfælle – hvor han fik udleveret den ellers hemmelige formel, så han kunne se indholdet af den søde, populære drik. Rabbiner Geffen fandt et par enkelte for jøder problematiske ting, både i forhold til de almindelige spiseregler for jøder, og de endnu strengere regler omkring den jødiske påske, Pesach.

Hvad han fandt at klage over, er dog uvist, for hans overvejelser blev pakket ind i vævende hebræiske sætninger, men med Coca-Colas hjælp har der siden slutningen af 1920’erne været kosher- og pesach-cola i de amerikanske butikker.

Også i dag er der rabbinere til stede ved tappeanlæggene i områder med mange jøder.

Så omend efternavnet Geffen betyder ”druevin”, så blev han til sin død i begyndelsen af 1960’erne altid kaldt ”Coca-Cola-rabbineren”.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​