Sortehavsflåden udløser blandede følelser

De russiske militærskibe på ukrainsk territorium bekymrer langtfra borgerne i Sevastopol, de er glade for, at de russiske marinesoldater holder til her. Hovedparten af Sevastopols borgere er nemlig af russisk afstamning og opfatter ikke de russiske marinesoldater som fremmede. Hele 84 procent af byens befolkning stemte ved det seneste præsidentvalg på den nuværende præsident, Viktor Janukovitj, og en af deres forhåbninger var netop, at præsidenten vil skabe tættere forbindelser til Ukraines store nabo mod øst og forlænge aftalen om den russiske flådes fortsatte tilstedeværelse på Krim. En af dem er Jevgenij Kabantjuk. Han mener ikke, at aftalen er dårlig for Krim og ukrainerne, selvom den tillader russerne at have en militærbase på ukrainsk territorium.

”Den russiske flåde giver os en slags sikkerhed, og det er godt for os. Derudover er den en garanti for bevarelsen af enkelte naturskønne områder på Krim. Områder, som i dag bliver brugt af militæret og derfor ikke kan bebygges, sådan som det er sket mange andre smukke natursteder her,” siger Jevgenij Kabantjuk.

Mens aftalen mellem Janukovitj og Medvedev vækker glæde hos borgerne i Sevastopol og hos de omkring 58 procent af borgerne på Krim, som er af russisk afstamning, er begejstringen svær at spore i byen Bakhtjisaraj, en times kørsel fra Sevastopol.

Byen var før Anden Verdenskrig hovedsæde for krimtatarerne og rummer i dag flere tatariske bosættelser. Krimtatarerne blev efter Anden Verdenskrig anklaget for at samarbejde med tyskerne og deporteret til Usbekistan af Stalin i 1944.

Efter Sovjetunionens opløsning i begyndelsen af 1990’erne er omkring 280.000 tatarer vendt tilbage og udgør i dag omkring 13 procent af befolkningen på Krim. På grund af de historiske begivenheder har tatarerne et anspændt forhold til russerne og den russisktalende befolkning på Krim, og etniske spændinger, konflikter om jordejerskab og politisk indflydelse har siden tatarernes hjemkomst været dagligdag på den ukrainske halvø. Den russiske flådes fortsatte tilstedeværelse på Krim bliver derfor af tatarerne opfattet som en form for støtte til den russisktalende del af befolkningen.

Krimtatarernes leder, formand for det tatariske parlament på Krim og medlem af det ukrainske parlament Mustafa Jemilev, mener, at aftalen forværrer det i forvejen anspændte forhold mellem halvøens russisktalende befolkning og tatarerne og vil blive en direkte trussel for stabiliteten i området.

”Den russiske flådes tilstedeværelse på Krim vil styrke pro-russiske separatistiske kræfter på Krim, øge etniske spændinger på halvøen og kan blive en generel trussel for Ukraines territoriale integritet. En stor del af den russisktalende befolkning på Krim har et dobbelt statsborgerskab, så en situation som i Georgien, hvor russerne invaderede Abkhasien og Sydossetien, er også en risiko på Krim. Russerne begrundede dengang deres invasion med, at de måtte beskytte de russisktalende befolkningers rettigheder, så det samme kan nemt ske her,” siger Mustafa Jemilev.

Mustafa Jemilev mener ligeledes, at aftalen udgør en generel sikkerhedsmæssig risiko for landet, da aftalen i tilfælde af krigshandlinger, hvor den russiske sortehavsflåde skulle blive involveret, sådan som det skete i krigen mod Georgien i 2008, giver fremmede lande en legitim mulighed for at angribe ukrainsk territorium.

”Den russiske sortehavsflåde deltog aktivt i krigen mod Georgien i 2008, det gav Georgien ret til at forsvare sig og angribe ukrainsk territorium. Sådan en situation kan nemt opstå igen,” siger han.

Mustafa Jemilev står ikke alene med sin kritik. Den nu fængslede oppositionspolitiker Julia Timosjenko og landets tidligere præsident Viktor Jusjtjenko mener, at aftalen undergraver Ukraines uafhængighed og territoriale sikkerhed og er ulovlig i henhold til den ukrainske forfatning.