Naturen set med en kunstners blik

For et par år siden fortalte den svenske forfatter Kerstin Ekman, at hun havde registreret, hvordan yngre mennesker i dag ikke kender de særskilte navne på blomster, buske og fugle. Og hun beklagede det ikke bare som et sprogligt tab, men som et tab i vores forhold til og omgang med naturen. For når vi ikke kan skelne imellem skovskade og silkehale – eller bare imellem solsort og stær – ser vi ikke andet end fugle imellem hinanden. Når vi mister sprog for forskellene, har vi heller ikke blik for dem. Og så ender det med, som Ekman udtrykte det, ”at naturen bare er en stor grøn klat derude”. Og en grøn klat – hvad har den at betyde? Hvorfor omfatte den med særlig glæde eller omsorg?

TEMA: Bøger

At Johannes Larsen havde blik for den omgivende natur, ved enhver, der kender kunstnerens værker. Han kunne som få tage en fugl ned på papiret med lige de karakteristika, der gjorde, at det blev netop dén slags og ikke en anden og lignende. Han vidste, hvor små forandringer i vejr og landskab, der skulle til, for at fugle- og dyrelivet også blev et andet, og han kunne præcist registrere også de bevægelser i sin kunst. Ingen grønne klatter dér.

Derfor er det en rigtig god idé, Laura Beatrice Ricks har fået, når hun i 50-året for kunstnerens død udgiver en børnebog, der med udgangspunkt i Johannes Larsens små og store værker – fra de mindste tegninger til freskomalerierne i hjemmet på Møllebakken – tager barnet med på opdagelse i naturen. Bogen gengiver kunstværkerne på smukkeste vis, og man opfordres til at finde detaljer i billederne og bagefter til at iagttage naturen på samme måde: opmærksomt, sansende. Der er opgaver, spørgsmål og projekter at gå i gang med. Og så får man en masse at vide: om fugle, naturligvis, men også om andre af de dyr, kunstneren omgav sig med, om havet, skoven, haven og om Johannes Larsen selv.