Opera, Bibelen og Stieg Larsson

Det var et stykke om mobning i skolen, jeg havde skrevet, fordi jeg i et par år havde følt mig udenfor. Jeg blev så stolt og grebet over, at jeg vandt, at jeg rødmede. Jeg tror, det var med til at spore mig i retning af det, jeg nu laver. Det var noget, som gik meget tæt på mig selv. Ligesom ’Cavalleria’.”

Hvem har du senest været til koncert med?

”Jeg kommer lige fra forestillinger i Taiwan, San Francisco og Wien. Jeg vil også gerne fremhæve, at jeg for halvanden måned siden var i Malmø til 20-års-jubilæet for Operaorkestret, som min bror spiller med i. Igennem 20 år er de bare blevet bedre og bedre, og med Leif Segerstam som orkesterchef er de oppe på et meget højt niveau. Og så har jeg for nylig været til gospelkoncert hjemme i Broaryd sammen med min søn. Jeg spænder vidt.”

Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?

”Al kultur har brug for mere opmærksomhed. Vi er forkælet med, at vi får rigtig meget tilbudt, men kultur er ikke noget, der bare findes. Det kræver opbakning. I forhold til operaen kan vi glæde os over at have fået et helt hus til rådighed, men der er nødt til at blive gjort noget ved logistikken. Folk har for svært ved at komme ud til Holmen, og det publikum, vi taber nu, bliver svært at vinde tilbage. Samtidig vil jeg gerne sige, at mens opera, skuespil og biblioteker har fået hver sin store bygning stillet til rådighed, findes der en masse mindre kulturforetagender, som må arbejde hårdt for overhovedet at eksistere. Dem skal vi også tænke på, for der er brug for alle.”

Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?

”Al kultur har en funktion, selvom det ikke er det hele, man 100 år senere vil se en grund til at huske. Personligt har jeg svært ved at få noget ud af moderne jazz. Jeg kan godt se, at musikerne selv har det sjovt, og jeg anerkender musikkens berettigelse, men det er ikke lige mig.”