Thorsten Asbjørn Lauritsen |
12. december 2011
For første gang nogensinde har et dusin danske salmedigtere skrevet salmer i fællesskab. Ud af det er kommet en bog med 165 nye salmer til folkekirkens gudstjeneste
Tallet 12 er et nøgletal i Bibelen. I Det Gamle Testamente berettes om 12 stammer, og ifølge overleveringen sendte Jesus 12 apostle ud for at forkynde evangeliet.
LÆS OGSÅ: Salmer er eksistens i ren formTilsvarende sad der 12 salmedigtere rundt om et bord, da salmedigter Holger Liss-ner for næsten tre år siden kaldte kolleger til møde i Løgumkloster. For selvom det officielle salmebogsarbejde var blevet afsluttet helt tilbage i 2002 med salmebogskommissionens udgivelse af Den Danske Salmebog, var flere moderne salmedigtere af den opfattelse, at der manglede noget.
”Med alterbogen fra 1992 var læsning af tekster fra Det Gamle Testamente blevet en del af gudstjenesten. Men vi havde ikke salmer i gudstjenesten, der knyttede an til disse tekster,” siger Holger Lissner om motivationen for at nedsætte den nye salmebogsgruppe og forsamles i Løgumkloster. Selv er han blandt andet repræsenteret i Den Danske Salmebog fra 2003 med salmerne ”Nu går solen sin vej” og ”Du fylder mig med glæde”.
Resultatet af det tre år lange samarbejde om at skrive salmer, der tager udgangspunkt i en konkret gammeltestamentlig tekst og peger hen mod Det Nye Testamente og videre til nutiden, foreligger nu i salmesamlingen ”Lysets utålmodighed”. Den består af 165 salmer, som tager udgangspunkt i de gammeltestamentlige tekster. Ud over at initiativtageren Holger Lissner glæder sig over det synlige udkomme af tre års arbejde, er det ikke mindst hele arbejdsprocessen, der er bemærkelsesværdig.
”Normalt sidder en digter for sig selv og har måske sin ægtefælle eller en god ven som sparringspartner og kritiker. Her var vi 12 digtere, som satte os sammen og skulle give hinanden kritik på det, der jo for den enkelte er hjerteblod,” siger Holger Lissner.
Og i den 12 mand store gruppe blev der naturligvis spurgt: ”Er det virkelig muligt at levere kritik til ens kollega uden at såre?”.
Efter tre års arbejde tør Holger Lissner godt svare på hele gruppens vegne:
”Ja, det kunne vi. Helt konkret foregik det sådan, at vi hver især på skift læste to salmer op for hinanden, som vi havde arbejdet med derhjemme. Var det mig, der fremlagde en salme, kunne en af mine kolleger spørge, hvorfor jeg havde valgt netop dét ord eller foreslå mig at stryge vers 5-7, fordi det havde karakter af gentagelse,” forklarer Holger Lissner.
På den måde opdagede de 12 salmedigtere, hvor givende det var at sætte sig sammen og kritisere, rose og vejlede hinandens arbejde. Han understreger samtidig, at de 12 digtere har haft som mål ikke at låse hinanden og lægge én bestemt teologi ned over teksterne.
Nogle af salmerne fremstår som en modsigelse af den gammeltestamentlige tekst, andre skaber en forbindelseslinje mellem Det Gamle og Nye Testamente, og andre igen har karakter af at være hverdagsagtige skildringer af en gammeltestamentlig, eksistentiel problemstilling.
Dermed har der også blandt de 12 salmedigtere været forskellige holdninger til, hvad der gør en salme god. Holger Lissner har sin egen opskrift på, hvad der skal til for at lykkes:
LÆS OGSÅ: Præst med pudsige versemål”Jeg er til folkelige melodier, der er gode at synge. Salmer er brugsmusik, og teksterne skal være tilgængelige og i bedste fald fungere som sjælesorg – musikalske toner, der griber mennesker om hjertet.”