Du får ikke nærhed af at få ret

Kirsten Seidenfadens private og professionelle liv præges af en forståelse af, at ethvert menneske oplever ting på sin helt egen måde.

”Et menneske får ikke nærhed af at få ret, men ved at blive set og hørt,” siger 65-årige Kirsten Seidenfaden, klinisk psykolog gennem 40 år og medforfatter til bøgerne ”Den levende familie” og ”Det levende parforhold”. Hendes professionelle mission er klar: At lære andre at udvikle det, som hun kalder for ”det anerkendende nærvær”.

LÆS OGSÅ: Mister vi noget, når maskiner erstatter levende mennesker?

”Relationer til kolleger, ens børn, partner og familie udvikler sig harmonisk, hvis man kan give plads til hinandens perspektiver uden at miste sig selv,” siger hun.

Selv lærte Kirsten Seidenfaden, der er kusine til Politikens nu afdøde chefredaktør, Tøger Seidenfaden, meget tidligt om betydningen af forskellighed.

”Gennem hele min barndom er jeg blevet slæbt rundt i verden, fordi min far var diplomat. Det betød, at jeg meget hurtigt skulle forholde mig til forskellige kulturer. Jeg behøvede ikke nødvendigvis at assimilere mig, men jeg skulle forstå den anden kultur for at kunne begå mig,” fortæller Kirsten Seidenfaden, der betegner sit barndomshjem som åbent og åndrigt på trods af, at forældrene kom med meget forskellig baggrund.

Moderens familie var meget højreorienteret, hvilket gjorde det svært for bedsteforældrene at forstå hendes far og hans familie, der var meget venstreorienteret. Og omvendt.

”Til trods for deres forskellige ophav så mine forældre deres forskelligheder som noget frugtbart. De var ikke altid enige, men jeg oplevede, at de i vid udstrækning respekterede den andens syn på en sag,” fortæller Kirsten Seidenfaden, der senere uddannede sig til cand.psych. De seneste år har hun især arbejdet med kriseramte parforhold gennem parterapi og ved at uddanne andre psykologer i betydningen af ”det anerkendende nærvær”.

”Der er mange relationer, der strander på magtkampe om, hvem der har ret, og hvem der har uret. 80 procent af de problemer, der er i parforhold, kan ikke løses. Det afgørende for, hvordan vi trives, er måden, hvorpå vi lever med forskelligheden,” slutter Kirsten Seidenfaden.