Ulla Poulsen, Henrik Hoffmann-Hansen |
13. december 2011
Op til 500-året for Reformationen var Venstre sidste år med til at opgive en bevilling på 54 millioner kroner til forskning i Luthers betydning. Nu vil Venstre gerne have den nye regering til at finde penge
Den 31. oktober 2017 er det 500 år siden, at præsten Martin Luther slog sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg i Tyskland og dermed indledte Reformationen.
500 års jubilæet skal fejres, også i Danmark, og i maj udpegede daværende kultur- og kirkeminister Per Stig Møller (K) et præsidium, som skal formidle jubilæet samt overveje, om der kan tilvejebringes ny forskning om Reformationen. Der fulgte dog ingen penge med til projektet.
LÆS OGSÅ: Luther, guddommeliggørelsen og traditionstabetTværtimod var den daværende regering et halvt år i forvejen selv med til at fjerne en ellers planlagt bevilling på 54 millioner kroner til en storstilet forskningsindsats i Luther og reformationens betydning, som byggede på et oplæg fra Aarhus og Københavns universiteter. Pengene skulle hentes fra globaliseringsmidlerne, men under forhandlingerne mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre gled beløbet ud, blandt andet med opbakning fra den daværende forskningsordfører for Venstre, Malou Aamund.
Nu mener Venstres nyvalgte medlem af Folketingets Forskningsudvalg, cand.theol. Esben Lunde Larsen, imidlertid, at der alligevel er behov for at skaffe offentlige midler til et forskningsprojekt om Martin Luther og Reformationens betydning for det moderne samfund.
”Jubilæet bør blive en markering af værdien af det lutherske for samfundet som sådan. Hvad det har betydet for samfundets indretning, vores arbejdsmentalitet, vores frihedssyn og de afledte effekter af lutherdommen,” siger Esben Lunde Larsen.
Han ærgrer sig over, at det ikke lykkedes at sikre en økonomisk støtte, mens hans eget parti sad i regering, men han mener ikke, at det kan nytte at opgive, fordi det slog fejl første gang.
”Det er historik, og det kan jeg som nyvalgt ikke lade mig bremse af. Min opgave som politiker er at søge løsninger på nogle af de udfordringer, jeg ser,” siger Esben Lunde Larsen.
Præsidiets formand, tidligere direktør i Dansk Industri Hans Skov-Christensen siger, at præsidiet meget gerne ser, at der inden jubilæet i 2017 bliver gennemført relevant forskning. Det være sig ”snævert” teologisk om Luther og Reformationen og bredere om, hvad Reformationen har betydet samfundsmæssigt for Danmark og danskerne, herunder familieliv, arbejdsliv og arkitektur.
”Vi vil gerne, at man får undersøgt, hvordan det danske samfund har udviklet sig i forhold til, at det var vedblevet med at være et katolsk samfund,” siger Hans Skov-Christensen.
Han forestiller sig, at finansieringen skal være en blanding af fondsmidler og finanslovsbevillinger. Det vil være de enkelte forskere selv, der skal skaffe penge til deres projekter, men præsidiet vil gerne støtte dem i form af udtalelser.
Steffen Kjeldgaard-Pedersen, dekan ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet, ærgrer sig over, at den tidligere regering lod projektet fra Aarhus og Københavns Universiteter udgå af finansloven for i år.
”Forskningen vil aldrig få karakter af den samlede satsning, som der oprindeligt var lagt op til,” siger han.
Forskningsminister Morten Østergaard (R) siger til Kristeligt Dagblad, at han ikke har aktuelle planer om en særbevilling til forskning i Reformationen.
”Jeg har ingen penge liggende et hemmeligt sted. Regeringen har i forvejen skaffet 300 millioner mere til forskning. I den forbindelse er universiteternes basisbevillinger også blevet øget. Så der bør være penge nok i systemet til at prioritere Reformationen, hvis universiteterne mener, at der er forskningsmæssigt belæg for det. Skulle det være tilfældet, vil jeg kun hilse det velkomment,” siger han.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad