Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Avisens redningsbælte til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Avisens redningsbælte

Jørgen Schmidt, it- og distributionschef på Kristeligt Dagblad, sidder sjældent stille længe ad gangen, her er han dog placeret bag sit skrivebord. –

- Leif Tuxen.

Emneord for denne artikel

kristeligt dagblad | 60 år | Jørgen Schmidt | it-system
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Kristeligt Dagblads it-chef og altmuligmand Jørgen Schmidt fylder 60 år i morgen

SCHMIIIIDT!!!!!!

Sådan har det i snart 36 år runget fra redaktionslokalerne på Kristeligt Dagblad, når artiklerne var væk, og senere op i 1980’erne,når printeren ikke virkede, tastaturet var fyldt af spildt kaffe eller computeren gået i sort.

Jørgen Schmidt, som fylder 60 år i morgen, er på en og samme gang avisens prygelknabe og redningsmand. Den officielle titel er it- og distributionschef, men han er også vicevært, chauffør og altmulig-mand.

LÆS OGSÅ:
Læsernes dom: stor tilfredshed med Kristeligt Dagblad

Han har været med på Kristeligt Dagblads redaktioner fra Frederiksborggades skæve gulve, over Fanøgades øde kontorlandskaber, Rosengårdens trange charme og til Vimmelskaftet på det travle københavnske Strøget. Og de to første flytninger klarede Korsør Boldklub med Jørgen Schmidt som mellemmand og daværende lokalpatriotisk korsoraner, så klubben kunne tjene lidt til det fortsatte frivillige arbejde.

Vred bliver han aldrig, i hvert fald ikke på arbejde, selvom han presses hårdt. Han parerer med et par ironiske bemærkninger, og så er det det.

Annonce
Jørgen Schmidt er en af veteranerne på avisen, og trods de mange, ikke altid lige venlige, brøl efter hans tjenester, så bider det ikke på ham. Og lige så rasende irriterende han kan være, lige så venlig og hjælpsom er han også.

For det er også ham, der kører Kristeligt Dagblad til Jylland, hvis det er snestorm eller andet vejrlig, der går ud over Post Danmarks transport, så avisen ikke kan komme ud på vanlig vis. Det er ham, der kører fra Korsør til København for at trykke på en knap, så en journalist udsendt til Island kan få sendt artiklen ind i det redaktionelle it-system. Og det er også ham, der under orkanen i december 1999 tager dagbladet Information med til Jylland, hvorefter han nok som den eneste på avisen er blevet nævnt med navn og tak i Informations leder.

Det er ikke kun store avisbunker, han fragter frem og tilbage. Hvis vejen passer fra København til bopælen i Ringsted, så bringer han også enkeltaviser ud til abonnenter, hvis post har snydt dem for deres daglige udgave af Kristeligt Dagblad.

Og så er det ham, der altid tager sin telefon. Uanset om han har ferie og sidder i en sejlbåd med sønnen i Det Sydfynske Øhav eller i det nyerhvervede svenske træhus på den anden side af Øresund.

Træhuset i en lille bygd er det eneste fristed, der kan få Jørgen Schmidt til at slappe af, og han ser selv lidt overrasket ud, når han vildt begejstret fortæller om ”skovens dybe stille ro” i det svenske. Men it-chefen fornægter sig ikke. Han kan se græsset gro via internettets kamera, og – mindre poetisk – holde øje med varme og fugt inde i huset og sneen udenfor. Lige nu er der ifølge it-chefens webcam 20 centimeter sne at rydde fra indkørslen.

Jørgen Schmidt er løsningernes mand. Hvis der ingen løsning er, så finder han én, og det kan være en vanskelig sag at sætte sig ind i avisens it-systemer, hvis man ikke ved, hvordan Schmidts hjerne fungerer.

Der er også almindelig enighed om, at han må være født med et rat i hænderne. Han kører altid bil, og ingen har vist taget ham i at cykle eller i anden form for bevægelse for sjov. Motion får han dog nok af, når der rives i ham fra alle sider, for der er langt rundt i huset.

Jørgen Schmidt er født i Korsør, hvor han også har boet det meste af sit liv. Nu hedder hjembyen Ringsted. Han er oprindeligt edb-uddannet i Nestlé. Schmidt har to voksne børn fra et tidligere ægteskab.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​