Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen DEBAT: Kristendommen sjofles af journalisters religiøse analfabetisme til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Kristendommen sjofles af journalisters religiøse analfabetisme

Lyttertallet på DR's Morgenandagten er faldet med cirka 80 procent efter flytning fra P2 til digital radio.

- Martin Rasmussen/Scanpix Denmark

8 debatindlæg Hold mig opdateret

DR skal som public service-organ tilgodese den kristne kulturarv. Men det har DR tilladt sig at blæse høj og flot på, skriver Kirsten Sarauw

I dag skal der være bestyrelsesmøde i Danmarks Radio. To af bestyrelsens medlemmer har annonceret, at de ved mødet vil slå et slag for, at Morgenandagten igen kan høres på P1, hvor den har hørt hjemme siden radioens fødsel.

LÆS OGSÅ
: DR's bestyrelse skal se på blødende morgenandagt

Den dagsorden fortjener al mulig støtte. Det store kristne flertal i landet på 4.460.100 medlemmer af folkekirken, samt 93.000 medlemmer af anerkendte kristne trossamfund, foruden et meget stort antal kristne nytilkomne indvandrere, kan ikke være tjent med den stedmoderlige, for ikke at sige arrogante behandling, som Morgenandagten – og kristendomsstoffet i øvrigt – har fået ved sammenlægningen af P1 og P2 den 1. november. Med et fald i lyttertallet på cirka 80 procent efter flytning fra P2 til digital radio og DR 2 er mordet på Morgenandagten nærmest en fuldbyrdet kendsgerning.

Siden de talrige klager i dagspressen, som flytningen af Morgenandagten har afstedkommet, har Inger Bach, direktør i DR med ansvar for trosstoffet, haft travlt med at slå beklagende ud med armene i den tomme luft, og minsandten om hun ikke har trukket Kalundborg langbølgesender op af hatten: Værsgo, alle I oldinge derude ved krystalapparaterne fra før Anden Verdenskrig – her er morgenandagt for alle pengene på langbølgesenderen til jer! Hvilket generøst tilbud ...

Annonce
DESUDEN HAR DR også haft gang i en charmeoffensiv. I små reklamespots ved programannonceringerne på P1 høres dagen igennem velsignelsen fra morgengudstjenesten som en endeløst gentaget appetitvækker, samtidig med at speakeren gør opmærksom på den pragtfulde idé, det er at bruge tv som radio. Uvidenheden om, hvor grænseoverskridende det kan være for nogle kristne mennesker, at gudstjenestens velsignelse bruges som reklamespot, siger en hel del om DR-journalisternes religiøse analfabetisme.

Man kunne jo også spørge: Når det nu er så herligt at bruge tv som radio, hvorfor flytter DR så ikke bare en lang række udsendelser, som der ikke mere er plads til P1, over på DR 2? Det skulle vel aldrig være, fordi det alligevel ikke er så pragtfuld en idé, når det kommer til stykket? Dykket i lyttertallet taler sit tydelige sprog.

Kristendommen er en af hovedsøjlerne i dansk kultur og historie, så alene af den grund burde det overhovedet ikke være nødvendigt, at det skal nævnes udtrykkeligt i et medieforlig, som det blev senest, at DR som Danmarks public service-organ nummer et skal tilgodese ”den kristne kulturarv”. Det har DR så alligevel tilladt sig at blæse højt og flot på. Måske i forventning om støtte fra S-SF, som har lovet at ændre medieforliget og slette den passus om den kristne kulturarv.

Nu ligger landet imidlertid sådan, at kristendommen nævnes i rigets grundlov: ”Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.” Og med understøttelse mente Grundlovens fædre ikke økonomisk støtte, men politisk-kulturel støtte. Folkekirken kunne dengang i 1849 sagtens klare sig selv økonomisk.

Staten, som repræsenteres af de folkevalgte politikere, har altså en grundlovfæstet forpligtelse til offentligt at understøtte kristendommen i dens folkekirkelige udgave, hvilket selvfølgelig indebærer, at den kristne befolkning skal have ubesværet adgang til via Danmarks Radio at lytte til søn- og helligdagenes gudstjenester samt til den daglige morgenandagt.

Det er ikke DR’s chefer, der ejer Danmarks Radio, men det danske folk, som skal betjenes – blandt andet med de traditionelle gudstjenester – hvad enten det passer cheferne eller ej.

Kirsten Sarauw ,

Vibevænget 2, Tisvilde
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Om studieværter.

Arne Rud, publiceret d.13/12 11:11 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Kristendommen sjofles af journalisters religiøse analfabetisme
Spindoktorhuset på Amager er velbeliggende til klimakonferencer, flyt DR til Askov ved Fredericia, der ligger midt i landet, som højskole og folkeuniversitet for foreninger, oplysningsforbund og erhvervsliv med cand. mag.´er som studieværter til almindelig orientering for lyttere og seere landet rundt.
Del Link

Sv. Om studieværter.

Keld Jensen, publiceret d.13/12 14:28 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Kristendommen sjofles af journalisters religiøse analfabetisme
Det store kristne flertal i landet på 4.460.100 medlemmer af folkekirken,


Hvoraf det store flertal vil skide Jesus et stykker...det gælder i hvert fald de fleste af de medlemmer af folkekirken, som jeg kender til blandt min nærmeste familie og omgangskreds.
Del Link

Kirsten Sarauws vildfarelser.

Dillahunty, publiceret d.13/12 15:18 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Kristendommen sjofles af journalisters religiøse analfabetisme
Det er normalt hensigtsmæssigt, hvis man undgår alt for mange logiske fejlslutninger i sin argumentation. Det lykkes ikke så godt for denne lederskribent.

Overordnet er hele indlæget et langt "Argumentum ad populum".

Vi lægger friskt fra land med en klassisk "Argumentum ad antiquitatem", hvor Kirsten Sarauw angiveligt mener at når noget en nu engang har været på en måde i mange år, så skal det blive ved med at være sådan.

Så springer vi hurtigt over i et "Argumentum ad numerum". Altså bliver folkekirkens medlemstal pludseligt argumentation for morgenandagten i radioen. Udover at jeg ikke tror at Kirsten Sarauw forestiller sig at alle folkekirkens medlemmer er troende, eller overhovedet kristne, så er det svært at se det fornuftige i argumentet. Skulle man ikke i stedet forholde sig til hvor mange lyttere programmet havde, kontra evt. hvad andre programmer har samtidig?

At Kirsten Sarauw mener at den "kristne kulturarv", ikke bliver tilgodeset, såfremt morgenandagten ikke længere er at finde på P1, er hendes mening og den har hun ret til. DR's ledelse har ret til en anden i dette spørgsmål.
Del Link

Tak til Kirsten Sarauw.

Nederby Jessen, publiceret d.13/12 18:16 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Kristendommen sjofles af journalisters religiøse analfabetisme
Tak til Kirsten Sarauw for at tage debatten op. Dels om morgenandagtens placering, dels om DR´s ansvar for bred dækning af dansk kulturliv. Her har man en tendens til at lade kristendommen være stedbarn. Det bør der rettes op på.

Der kan laves meget godt og relevant TV og radion om og med kristendom. Det har bl.a. svenske radio- og TV-medier vist gennem mange år. DR kunne lære meget fra Sverige om det. Men vil DR?

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Sv. Tak til Kirsten Sarauw.

Dillahunty, publiceret d.13/12 19:55 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Kristendommen sjofles af journalisters religiøse analfabetisme
Nederby Jessen skrev:
Tak til Kirsten Sarauw for at tage debatten op


Man kan så diskutere hvorvidt KD's sider er et sted hvor "debatten" flytter noget, eller om ikke blot lederskribenten er ude i en gedigen omgang "preaching to the choir".

Det er jo ikke ligefrem et emne der har medført et ramaskrig i den brede befolkning.
Del Link

Sv. Tak til Kirsten Sarauw.

Nederby Jessen, publiceret d.13/12 21:21 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Kristendommen sjofles af journalisters religiøse analfabetisme
Dillahunty skrev:
Nederby Jessen skrev: Tak til Kirsten Sarauw for at tage debatten op

Man kan så diskutere...


Så er det lige man må spørge Dilahunty: Siden hvornår er Kirsten Sarauw blevet lederskribent på Kristeligt Dagblad?

Hun har skrevet og fået optaget et læserindlæg og underskriver sig med en adresse i Tisvilde. Men læserbreve kan også være med til at rejse en debat.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Sv. Tak til Kirsten Sarauw.

shansen4, publiceret d.14/12 01:45 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Kristendommen sjofles af journalisters religiøse analfabetisme
Nederby Jessen skrev:
Dillahunty skrev: Nederby Jessen skrev: Tak til Kirsten Sarauw for at tage debatten...


Jeg er enig med dig Bjarne, og Kirsten Sarauw peger også på nogle steder, som har betydning i sagen.

"Der skal være bestyrelsesmøde...". Ja, det må være bestyrelsen og ikke journalisterne, som overordnet bestemmer DRs indhold. Så må man ansætte de personer, som evner at udføre arbejdet.

KS henviser også til grundloven og forklarer, hvordan dens bemærkning skal forstås. Det betyder selvfølgelig ikke, at det kun er vor folkekirkes religiøse indhold, som skal komme frem, men andre religioner bør også kunne repræsenteres. Det hele også i en kulturel sammenhæng, som man da heldigvis også kan sen og høre i DR.

Det ville sikkert ikke være nødvendigt at se så meget på seer- og lyttertal i DR, da den jo ikke skal leve af reklamer.

Men Dillahunty har sikkert ret i, at en debat her på KDs hjemmeside ikke vil have betydning, hvis indlæggene er så uforståelige som Dillahuntys. Det ville i øvrigt også fremme den almindelige debat, hvis man kunne vide, hvem der skjuler sig under mærkelige navne. Den gamle skik om at fægte med åben pande gælder ikke på denne hjemmeside.
Søren Hansen
Del Link

Sv. Tak til Kirsten Sarauw.

Dillahunty, publiceret d.14/12 04:52 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Kristendommen sjofles af journalisters religiøse analfabetisme
Nederby Jessen skrev:
Siden hvornår er Kirsten Sarauw blevet lederskribent på Kristeligt Dagblad?


Det fremstår i form af en leder. Hvis det vil gøre dig bedre tilpas hvis vi kalder det for et "læserbrev" eller "kronik", så klarer vi nok også det.
Det ændrer sådan set ikke rigtigt på noget.

shansen4 skrev:
Men Dillahunty har sikkert ret i, at en debat her på KDs hjemmeside ikke vil have betydning, hvis indlæggene er så uforståelige som Dillahuntys.


Hvad er det da du ikke forstår? Det skulle ellers være til at forstå når man har dansk som hovedsprog.

Det ville i øvrigt også fremme den almindelige debat, hvis man kunne vide, hvem der skjuler sig under mærkelige navne. Den gamle skik om at fægte med åben pande gælder ikke på denne hjemmeside.


Et mærkværdigt argument. Forhold dig til argumentationen, ikke om afsenderen hedder Peter Jensen, Knud Hansen eller Birgitte Ottesen.
Hvorvidt de kender afsenderens identitet eller ej, gør ikke argumentationen hverken værre eller bedre.

Når Kirsten Sarauw blæser den ene logiske fejlslutning/stråmand af, så forholder jeg mig til det. Det er ganske enkelt en dårlig måde at argumentere for sin sag på. Du gør dig så til fortaler for at fyre bestyrelsen, eller ledelsen, i DR så du kan få indsat personer der understøtter dit synspunkt og vil acceptere at sende det DU vil have, der hvor du vil have det på det tidspunkt du vil have det. Det finder jeg mildest talt besynderligt.
Så skidt da med om man i DR ellers har vurderet, at det ville være mest i DR's interesse at sende noget andet.

DR er ikke folkekirkens forlængede arm. De skal selv bestemme hvad de skal sende, på hvilke kanaler, på hvilke tidspunkter. At det så "irriterer" nogle mennesker at DERES program så pludselig flyttes, eller helt fjernes fra sendefladen, hverken skal, kan eller bør være en faktor som DR skal tage hensyn til, uanset om der er tale om Giro 413, Radioavisen eller morgenandagten. Det er ikke noget godt argument at "sådan har det altid været". Verden ændrer sig nu engang og det gør DR's konkurrencesituation, lytternes demografiske sammensætning og præferencer m.v. ligeledes og når DR oplever at de ikke længere kan forsvare at sende morgenandagt under samme forhold som tidligere, fordi situationen har ændret sig støt over årene, så er det helt og holdent DR's egen vurdering, også selvom "nogen" så bliver kede af det eller sure. Sådan er der så meget.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​