Håbet tørrer ud i Afrika

De ekstreme variationer i vejret i Kenya betyder ikke kun, at gamle sproglige udtryk står for fald. Bøndernes urgamle viden om klima er ubrugelig.

”Klimaet i Kenya opfører sig meget mærkeligt nu. Der kan være tørke når som helst – det samme gælder med oversvømmelser. På grund af den lange periode med tørke mistede vi en masse kvæg. 10 millioner mennesker var ramt af vand- og fødevareknaphed. Mange døde. Med de pludselige oversvømmelser mister vi også en masse kvæg,” siger han.

Walubengo frygter, at ældgamle hyrdetraditioner som masaiernes ikke vil overleve klimaforandringerne:

”Der vil ikke være vand til kvæget. Ingen græs. Og så vil der ikke være mælk, ingen kød og derfor ingen mad.”

Det ekstreme vejr på landet i Kenya driver millioner af mennesker ind til slumbyer, hvor forholdene er umenneskelige.

”Fortsætter klimaforandringerne, vil der kun være gamle mennesker tilbage på landet. De er ikke i stand til at producere de fødevarer, som de enorme befolkninger i byerne efterspørger. Fødevarepriserne vil stige, og der vil opstå social uro,” siger Walubengo.

Som tropisk land er Kenya særlig sårbar over for klimaforandringer, mener han:

”En temperaturstigning på blot én grad kan medføre drastiske forandringer, fordi der kan være dyrearter og afgrøder, som ikke overlever. Omvendt vil nogle bakterier stortrives med nye sygdomme til følge.”

For fattige kenyanere skyldes det uforudsigelige vejr højere magter. Men for Walubengo og resten af verdens videnskabsfolk er årsagen en vækst baseret på olie, kul og naturgas, som udleder drivhusgasser.

Walubengo havde håbet, at de rige lande på klimatopmødet i Durban ville spytte i kassen for at forebygge og afbøde konsekvenserne af de klimaforandringer, de har forårsaget. Allerede ved klimatopmødet i København lovede de rige lande, at de frem til 2020 ville skyde 550 milliarder korner årligt i en grøn klimafond. Men heller ikke på Durban-mødet blev det klart, hvem der skal betale hvor meget til denne fond. For kenyanerne er behovet for støtte åbenbart.

”Ikke alene har de fattige lande intet ansvar for klimaforandringerne. De står også i forreste række, når de gælder følgerne af klimaforandringerne, og de er samtidig mindst gearede til at håndtere dem,” siger Walubengo.

”Vi er meget sårbare over for ekstreme vejrfænomener som oversvømmelser. Infrastruktur som veje, broer og elmaster skylles væk. Tag nu den kraftige nedbør, som det vestlige Kenya oplevede for et par uger siden. Måske 40.000 mennesker måtte evakueres fra Victoriasøens bred. 15 mennesker døde. Det er en humanitær katastrofe. Vi måtte uddele tæpper og mad. Hertil kommer medicin, fordi der opstår mange sygdomme, når der er oversvømmelser.”

Den grønne klimafond kunne styrke kenyansk infrastruktur, så veje for eksempel ikke så let skylles væk, eller så der opføres elværker, der ikke ødelægges af regnen, siger Walubengo.