”Vi har ikke behov for mindre debat om fattigdom”

Adjunkt Maja Müller fra University College Lillebælt fremlægger så konsekvenserne for børnene. De har meget ofte svært ved at leve et normalt børneliv. Hver femte med forældre på starthjælp kommer aldrig med på skoleudflugter. Hver tredje inviterer aldrig venner med hjem. Og for to ud af fem er der ikke råd til at gå til sports- eller fritidsaktiviteter. Det isolerer dem ofte socialt, og særligt for de ældre børn betyder det, at de tager ekstra arbejde og dropper deres uddannelse for at hjælpe forældrene.

”De laveste sociale ydelse fremmer altså ikke et godt børneliv og forringer mulighederne for, at børnene kan forbedre deres livssituation i forhold til forældrenes,” forklarer Maja Müller.

Da mikrofonerne åbnes for debat, er det dog ikke blot de nikkende, der kommer til. Folketingsmedlem for Ventre Eyvind Vesselbo spørger, om løsningen på fattigdomsproblemerne så er fundet, nu den nye regering vil fjerne starthjælpen, så den laveste ydelse bliver kontanthjælpen? Og en kvinde rejser sig og præsenterer sig som interesseret privatperson med mand og to børn. De lever et ganske udmærket liv, selvom de ikke har det standardbudget, som forskere og politikere ellers anser for minimum for at kunne leve en normal tilværelse.

”Tæller vi de fattige rigtigt?”, spørger hun.

Initiativtager til konferencen og formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen hilste dog debatten velkommen.

”Vi har ikke behov for mindre debat om fattigdom, men et fælles udgangspunkt for, hvad vi diskuterer. Og det udgangspunkt skal baseres på den viden, vi har. Og også meget gerne en alment accepteret fattigdomsgrænse, så vi kan lave en langsigtet strategi for bekæmpelsen af fattigdom i Danmark,” sagde han.

henriksen@k.dk